Klage over manglende diagnostik af blodprop i hjertet
HændelsesforløbDen 29...
Sagsnummer:
0229530
Offentliggørelsesdato:
søndag den 20. april 2003
Speciale:
Almen medicin, incl. Vagtlæger
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Hændelsesforløb Den 29...
Hændelsesforløb
Den 29. maj 2001 ved firetiden om eftermiddagen fik kraftige smerter i brystet, og kl. 21.30 kontaktede han telefonisk Lægevagten, og der blev aftalt sygebesøg. Vagtlæge kom kl. 23.15 og fik oplyst, at brystsmerterne var konstante uden udstråling, at der var lettere kvalme samt, at for nylig havde været indlagt på mistanke om hjertesygdom, der var blevet afkræftet. Læge gav en indsprøjtning med morfin og udleverede nogle nitroglycerintabletter, som kunne tage.
Om natten havde kraftige brystsmerter, kvalme og opkastning og ringede derfor om morgenen efter ambulance. Han blev indlagt på , hvor EKG viste tegn på blodprop i hjertet. Kl. 8.30 indledte man behandling for at opløse blodproppen (trombolyse), men nogle timer senere udviklede begyndende chok og blev overflyttet til . Her blev der foretaget ballonudviddelse (PTCA) af hjertekarrene med god effekt, og blev den 31. maj 2001 tilbageflyttet til .
Klagen
Der er klaget over følgende:
- at af vagtlægen ikke modtog korrekt behandling for sine smerter i brystet.
har anført, at det senere på blev konstateret, at han havde haft en blodprop i hjertet, samt at hjertemuskelen har lidt skade.
Nævnets afgørelse af klagen
Læge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 29. maj 2001.
Begrundelse
Det fremgår af vagtlægejournalen af den 29. maj 2001, at en ven til ringede til vagtlægen kl. 21.37. Vennen oplyste, at havde smerter i brystkassen, og at han havde været indlagt på sygehuset for nyligt, hvor der ikke var blevet fundet tegn på hjerteinfarkt (akut myokardieinfarkt, AMI).
Ifølge vagtlægejournalen af den 29. maj 2001 fremgår det, at læge aflagde besøg hos omkring kl. 23.28, hvor han fik oplyst, at for nylig havde været indlagt på , hvor der ikke var fundet tegn på hjerteproblemer. Af samme journalnotat fremgår det, at havde brystsmerter, at han var varm og tør med pæne farver, og at læge ved lytning på lunger og hjerte ikke fandt noget unormalt. Det fremgår videre af samme notat, at læge gav en indsprøjtning med 7,5 mg morfin og lagde tre nitroglycerintabletter, som kunne prøve at tage.
Nævnet kan oplyse, at Nitroglycerin er et lægemiddel med hurtigt virkende effekt på hjertesmerter, såfremt disse er forårsaget af forsnævringer på kranspulsårerne. Nitroglycerin er ikke virksomt ved andre smerter og gives således kun ved mistanke om hjertesygdom.
Det er nævnets opfattelse, at det forhold, at en person der i øvrigt tilhører en risikogruppe og tidligere har været indlagt med brystsmerter, hvor der ikke er påvist sikker hjertesygdom, ikke kan tages til indtægt for, at der ved fornyet tilfælde af brystsmerter fortsat ikke foreligger en hjertesygdom.
På baggrund af ovenstående finder nævnet, at læge ikke har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 29. maj 2001, idet burde være blevet indlagt på grund af mistanke om hjertesygdom.