Indberetning om mangeårig fejlbehandling og mangelfuld information og journalføring

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 14. februar 1983 til den 30. december 1999 i <****>, jf. lov om tandlæger § 12.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge <****> for hans journalføring af behandlingen af <****> i perioden fra den 14. februar 1983 til den 30. december 1999, jf. lov om tandlæger § 15, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 404 af 25. juli 1977.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge <****> for hans information af <****> i perioden fra den 18. juli 1996 til den 30. december 1999, jf. lov om tandlæger § 12 og lov om patienters retsstilling § 7.

 

Hændelsesforløb

gik til undersøgelse og behandling hos tandlæge i perioden fra den 14. februar 1983 til den 30. december 1999. var ved behandlingens afslutning 60 år. Der blev i behandlingsperioden udført en lang række fyldninger og reparationer af tandfrakturer. Der blev endvidere regelmæssigt foretaget tandrensninger.

Den 14. februar 1983 konstateredes normale forhold ved måling af tandkødslommer (pocher), og i perioden fra 1983 til 1988 blev det flere gange noteret i journalen, at mundhygiejnen var tilfredsstillende. fik foretaget individuel forebyggende behandling i 1996 og 1998. I 1997 blev der foretaget udvidet tandrensning (parodontalbehandling), og i 1998 blev der tillige foretaget tandrodsrensning.

I forbindelse med tandlægeskift fik oplyst, at hun havde fremskreden parodontose på næsten alle tænder, samt såvel større som mindre kariesangreb.

Sundhedsstyrelsen har ved brev af 8. maj 2001 indberettet sagen.

Nævnets afgørelse af indberetningen

Tandlæge har overtrådt lov om tandlæger § 12 ved sin behandling af i perioden fra den 14. februar 1983 til den 30. december 1999.

Tandlæge har overtrådt lov om tandlæger § 15 ved sin journalføring af behandlingen af i perioden fra den 14. februar 1983 til den 30. december 1999, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 404 af 25. juli 1977.

Tandlæge har overtrådt lov om tandlæger § 12 og lov om patienters retsstilling § 7 ved sin information af i perioden fra den 18. juli 1996 til den 30. december 1999.

Begrundelse

I forbindelse med tandlægeskiftet samt ved tandlægenævnets efterfølgende besigtigelse i maj 2000 blev s parodontale (tandkødsmæssige) tilstand vurderet, og der blev ved disse lejligheder konstateret et generelt knoglesvind på 30-60% på resttænderne svarende til 4-7,5 mm på en stor fortand i overkæben. Der var i forbindelse med knoglesvindet sket en tilbagetrækning af tandkødet, således at tandkødslommerne hovedsageligt fremtrådte med en størrelse på 4 mm, enkelte steder op til 5 mm. Der blev tillige konstateret en udtalt betændelse med knogletab omkring -1 (den miderste venstre fortand i underkæben). Der blev endvidere konstateret en pæn mundhygiejne ved besigtigelsen.

De røntgenbilleder, som blev optaget den 1. februar 2000 af s nye tandlæge, viste herudover, at der var en ophobning af tandsten mellem tænderne.

Det er nævnets vurdering, at det er sandsynligt, at det registrerede generelle knogletab er fremkommet over en årrække. Ophobningen af tandsten mellem tænderne har sandsynligvis været medvirkende årsag til det totale knogletab på –1. Der blev udført fiksering af 1- (miderste højre fortand i underkæben) og -1 den 24. april 1997, og det er er sandsynligt, at en tidligere diagnose og en yderligere behandling af disse forhold havde begrænset udviklingen af parodontose svarende til disse tænder.

Dersom tandlæge har skønnet, at der ikke var nogen behandlingsmæssig mulighed for at begrænse udviklingen af parodontose, burde s efter nævnets opfattelse have været orienteret herom. Det fremgår ikke af journalen, at har modtaget en sådan information.

Der blev i forbindelse med s tandlægeskift tillige konstateret karies i flere tænder. Det fremgår således af de røntgenbilleder, som blev optaget den 1. februar 2000, at der var store kariesdefekter på +4 (første lille kindtand i venstre side af overkæben) og +5 (anden lille kindtand i venstre side af overkæben), hvor specielt angrebet på +5 tyder på en udvikling over længere tid.

Ved en vurdering af tandsættet ud fra ovennævnte røntgenbilleder får man det indtryk, at der er tale om tænder med mange og meget store fyldninger, hvor risikoen for ny karies er relativ stor. Det fremgår af tandlæge s journal, at der løbende er blevet foretaget reparationer af opstået karies. Det fremgår ligeledes, at mundhygiejnen har været pæn og ?normal?, hvilket tyder på at tændernes modstandskraft over for karies har været relativ lille. Det fremgår ikke af journalmaterialet efter 1989, om der har været diskuteret andre og mere holdbare behandlingsformer i stedet for de store reparationer, der blev foretaget på tænderne med sølvamalgam og plastmaterialer.

Det er nævnets vurdering, at tandlæge burde have registreret kariesangrebet på +5, herunder have været taget stilling til fremtidig behandling, ligesom det burde fremgå af journalen, at var informeret om situationen.

Formålet med at gå til regelmæssig undersøgelse og kontrol hos en tandlæge er at forebygge og behandle tandsygdomme så tidligt som muligt. Tandlægens patienter kan med rette forvente, at tandlægen omhyggeligt undersøger og informeret om de fund, der bliver gjort, og at mulige behandlinger bliver foreslået.

Sammenfattende finder nævnet, at tandlæge har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af .

Det fremgår af tandlæge s journal, at fik foretaget individuel forebyggende behandling den 18. juli 1996 og den 2. marts 1998. Der blev endvidere foretaget almen parodontalbehandling den 24. april 1997, hvor 1-1 tillige blev fixeret. Den 5. oktober 1998 blev der foretaget individuel forebyggende behandling med tandrodsrensning på 3 tænder i underkæben.

Der er tale om behandlinger, som skal fjerne eller begrænse en parodontosetilstand. Der foreligger imidlertid ikke nogen diagnose eller registrering af tandkødslommernes størrelse i journalen som baggrund for den udførte behandling, ligesom journalen ikke indeholder oplysninger om, at blev informeret om årsagen til den omtalte behandling.

Nævnet finder på denne baggrund, at tandlæge ikke i tilstrækkeligt omfang har informeret om hendes tandsygdomme.

Nævnet finder, at tandlæge s journal er meget kortfattet.

Nævnet kan oplyse, at i henhold til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse af 25. juli 1977 om tandlægers pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring) skal journalen blandt andet indeholde diagnoser i fornødent omfang, det vil sige ved røntgenbilleder, tandudtrækning, rodbehandling m.v. ligesom det skal fremgå, hvem der har udført behandlingen.

Såfremt der havde været økonomiske problemer med at gennemføre relevant behandling, burde dette havde været journalført.

Nævnet finder på denne baggrund, at tandlæge s journalføring var mangelfuld.