Klage over at vagtlæge ikke indlagde ældre kvinde med tegn på blodprop i hjernen

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 22. maj 2001 på sygebesøg, jf. lægelovens § 6.

 

Hændelsesforløb

Den 22. maj 2001 klokken ca. 16.30 kom s søn hjem og fandt, at hans 84-årige mor var faldet og havde fået lammelse i venstre side af ansigtet. Han ringede efter en vagtlæge, og klokken ca. 17.30 ankom vagtlæge , som vurderede, at det ikke var nødvendigt med akut indlæggelse.

Da s børn var utilfredse med den foretagne undersøgelse, ringede de senere på ny efter en vagtlæge, og klokken 20.00 ankom vagtlæge atter og foretog en ny undersøgelse. Han fandt det herefter hensigtsmæssigt at sørge for hjemmepleje den følgende dag.

Den følgende morgen kontaktede s datter moderens egen læge, der aflagde sygebesøg og indlagde akut på neurologisk afdeling på grund af nyopstået synkebesvær og usikkerhed på benene. På sygehuset blev der fundet venstresidig ansigtslammelse og usikker gang, men ingen lammelse af arm eller ben. Overvejende på grund af betydelig demens anbefalede afdelingen plejehjemsplacering.

Klagen

Der er klaget over følgende:

- At vagtlæge foretog en utilstrækkelig undersøgelse og behandling af i forbindelse med sygebesøg den 22. maj 2001 klokken ca. 17.30 og ca. 20.00.

Nævnets afgørelse af klagepunktet

Læge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin undersøgelse og behandling af på sygebesøg den 22. maj 2001 klokken ca. 17.30 og ca. 20.00.

Begrundelse

Det fremgår af vagtlægenotatet den 22. maj 2001 klokken ca. 17.30, at vagtlæge diagnosticerede en ansigtslammelse (facialisparese). Han rådede endvidere til, at s egen læge blev kontaktet den følgende dag.

Det fremgår af vagtlægenotatet den 22. maj 2001 klokken ca. 20.00, at vagtlæge fastholdt sin diagnose, samt at han målte s blodtryk, som var normalt, og kontaktede hjemmeplejen med henblik på hjælp den følgende dag.

Der synes ikke ved de to besøg at være gjort forsøg på at se, om patienten kunne stå og gå.

Nævnet kan oplyse, at i visse, men ikke alle, dele af landet skal alle patienter med tegn på blodpropper i hjernen (apopleksi) indlægges omgående med henblik på akut medicinsk behandling. Såfremt der er usikkerhed, om patienten kan passes i hjemmet, eller hvis man frygter videreudvikling af tilfældet, kommer indlæggelse derimod i alle tilfælde på tale.

Det fremgår af oplysningerne til sagen, at der var tale om en patient på 84 år, som boede alene med sin udearbejdende søn på en gård. Hun havde endvidere flere komplicerende sygdomme (sukkersyge og blodtryksforhøjelse) og var noget præget af forkalkning.

Det er nævnets opfattelse, at en 84-årig med tegn på frisk lille blodprop i hjernen boende alene med søn i fuldtidsarbejde, bør indlægges akut dels med henblik på pleje og dels på grund af en vis risiko for videreudvikling i apopleksien. Det er videre nævnets opfattelse, at blodtrykket hos en patient, der som er i behandling med blodtryksregulerende medicin, altid bør måles.

Nævnet finder herefter, at vagtlæge ikke har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sine undersøgelser og behandling af i forbindelse med vagtlægebesøg den 22. maj 2001 klokken cirka 17.30 og 20.00.