Indberetning om ukorrekt smertebehandling

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra 1992 til 1999.

 

Hændelsesforløb

var i 1979 impliceret i et trafikuheld, der blandt andet medførte flere brud på bækkenet og på højre underarm. Han gennemgik herefter adskillige rekonstruktive operative indgreb, og på grund af stærke kroniske smerter blev han behandlet med Ketogan injektioner.

var i efterforløbet indlagt på mange forskellige afdelinger, der uden held forsøgte at ændre hans medicinindgift fra injektionsmorfin til tabletmorfin.

I 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne havde et betydeligt morfikaforbrug og han henvendte sig til lægevagten op til 5 til 10 gange pr. uge. Med henblik på at sikre en rationel smertebehandling overtog speciallæge smertebehandlingen af .

Speciallæge smertebehandlede i perioden fra 1992 til 1999.

I 1999 blev indlagt på karkirurgisk afdeling på sygehus A, da det ikke længere var muligt at injicere med Ketogan på grund af bindevævsomdannelse i underhuden medførende panserhud. blev i den forbindelse henvist til sygehus Bs smerteklinik.

På sygehus Bs smerteklinik vurderede man, at det drejede sig om kroniske nerve (neurogene) smerter. Man ophørte med Ketoganinjektionerne og ordinerede gradvist behandling med Metadontabletter.

Indberetning

Sundhedsstyrelsen har ved brev af den 9. februar 2001 indberettet speciallæge s smertebehandling af .

Nævnets afgørelse af indberetningen

Speciallæge har overtrådt lægeloven ved sin vurdering og smertebehandling af i perioden fra 1992 til 1999.

Begrundelse

Nævnet skal bemærke, at der ikke foreligger journalmateriale for speciallæge s behandling af i perioden fra 1992 til 1999.

Ifølge speciallæge s udtalelse til sagen, overtog han efter aftale med embedslægeinstitutionen ordinationsretten af injektionsopioid til , for at omstille til tabletbehandling samt forhindre eventuel supplerende ordinationer af smertestillende fra egen læge eller vagtlæge. Det fremgår endvidere, at på dette tidspunkt modtog 25-30 ml Ketogan om ugen i injektionsform, samt at han modtog supplerende morfininjektioner af vagtlægen 5-10 gange ugentligt.

Videre fremgår det af speciallæge s udtalelse, at havde en stiv hofte med fejlstilling og benforkortning medfølgende skæv belastning af ryggen samt slidgigt i knæet, hvilket udløste strærke smerter ved mobilisation. Det fremgår endvidere, at ved opstart af speciallæge s smertebehandling, ophørte supplerende smertestillende ordinationer fra lægevagten.

Det er nævnets opfattelse, at speciallæge i perioden fra 1992 til 1999 var eneansvarlig for smertebehandlingen af , samt at der var indikation for ordination af stærkere smertestillende medicin på grund af hans intense og kroniske stærke smerter.

Herudover fremgår det af speciallæge s udtalelse til sagen, at han forsøgte omstilling fra Ketoganinjektioner til en kombinationsbehandling med tablet Nozinan og Metadon med stigende doser, og at han i 1995 iværksatte behandling med 100 mg tablet Nozinan og 240 mg Metadon med planlagt aftrapning på 80 mg over en periode på 14 dage. blev imidlertid indlagt på grund af en årebetændelse, og behandlingen med Ketogan blev genoptaget under indlæggelsen. Ifølge speciallæge konsulterede han telefonisk s smerteklinik med henblik på rådgivning.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens cirkulære og vejledning af 12. december 1995 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler, at lægen som hovedregel skal være tilbageholdende med at behandle patienter med kroniske smerter med stærk smertestillende medicin baseret på morfin. Det er karakteristisk, at smertepatienter ved behandling med afhængighedsskabende lægemidler opfatter abstinenssymptomerne som forværring af smerterne, hvormed indikationen skal være velgennemtænkt, og behandlingen skal gennemføres med langtidsvirkende præparater, der skal gives forebyggende samt døgndækkende.

Det fremgår endvidere af cirkulære og vejledningen, at såfremt læge får kendskab til at patienten tilkalder lægevagt, bør han orientere vagtlægerne efter indhentet samtykke fra patienten. Lægen bør endvidere i det tilfælde, hvor der er tvivl om indikationsstillingen ved behandlingen med afhængighedsskabende midler lade patienten indlægge eller vurderes af en smerteklinik.

Nævnet kan oplyse, at der i 1992 ikke var videnskabeligt belæg for at behandle en patient med kroniske non- maligne smerter med injektioner af et opioid præparat. Det er endvidere nævnets opfattelse, at neurogene smerter ikke behandles sufficient med opioid præparater.

På baggrund heraf finder nævnet, at speciallæge ikke har udvist omhu og samvittighedsfuldhed ved sin vurdering og behandling af i perioden fra 1992 til 1999, idet han igennem en årrække behandlede med injektionsmorfin, samt ikke henviste til videre behandling på en smerteklinik.