Klage over en læges videregivelse af oplysninger til politiet om, at patienten igen kørte bil
Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge i forbindelse med udfærdigelsen af erklæring af 4. oktober 2001 til politiet om .Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge for hans videregivelse af helbredsoplysninger om til politiet den 19. september 2001.
Sagsnummer:
0231311
Offentliggørelsesdato:
fredag den 1. august 2003
Juridisk tema:
Tavshedspligt
Speciale:
Almen medicin, incl. Vagtlæger
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> i forbindelse med udfærdigelsen af erklæring af 4. oktober 2001 til politiet om <****>.
Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans videregivelse af helbredsoplysninger om <****> til politiet den 19. september 2001.
Hændelsesforløb
havde været patient hos Lægerne på siden februar 1997.
Den 18. september 2001 oplyste i forbindelse med en konsultation hos praktiserende læge , at han havde genoptaget sin bilkørsel, efter at han i en periode fra 1999, hvor han var indlagt på grund af apoplexi, havde undladt at køre bil.
Læge vurderede, at fortsat bilkørsel ville indebære en umiddelbar risiko. Han opfordrede til at undlade at køre bil, indtil der var foretaget en samlet vurdering af hans evne til at føre motorkøretøj. Dette afviste , hvorefter lægen orienterede ham om, at han i den situation havde pligt til at underrette politiet. kørte herefter hjem.
Efter at politiet havde modtaget indberetning fra læge dateret den 19. september 2001 vedrørende s helbredstilstand, blev anmodet om at rette henvendelse til læge med henblik på udfærdigelse af en lægeerklæring.
Læge foretog i den anledning den 4. oktober 2001 en undersøgelse af . Læge anførte i konklusionsafsnittet i lægeattesten, at tilstanden generelt var hindrende for udstedelse eller fornyelse af kørekort og anbefalede en vejledende praktisk prøve. Han anførte, at den fysiske tilstand var stationær, og at der måske nok var let fremadskridende demens.
Lægeerklæringen blev fremsendt til politiet, som anmodede Embedslægeinstitutionen i om en vurdering. Embedslægeinstitutionen anbefalede, at der blev indhentet yderligere oplysninger til belysning af sagen fra en speciallæge i øjensygdomme, en speciallæge i neurologi og en speciallæge i intern medicin. Ingen af speciallægerne fandt, at der var noget til hinder for, at kunne føre motorkøretøj.
Klagen
Der er klaget over følgende:
1. at læge ikke udfærdigede en kørekortattest med tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed, idet han angav urigtige oplysninger i attesten og konkluderede, at var uegnet til at føre motorkøretøj.
2. at læge uden s samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt videregav oplysninger til politiet om, at var begyndt at køre igen.
har oplyst, at han havde givet læge oplysningerne under en fortrolig samtale i forbindelse med en konsultation.
Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin udfærdigelse af en lægeattest vedrørende den 4. oktober 2001.
Begrundelse
Nævnet kan oplyse, at en læge ved afgivelse af en lægeerklæring skal anføre sin vurdering af patienten samt medtage de forhold, som han finder relevante med henblik på at opfylde erklæringens formål.
Det fremgår af journalen, at den 4. oktober 2001 henvendte sig hos læge med henblik på udfærdigelse af en lægeattest efter anmodning fra politimesteren i . Læge foretog en klinisk undersøgelse og konstaterede, at havde manglende syn i en del af synsfeltet på venstre øje, kraftnedsættelse og ringe koordination af venstre arm og i mindre grad venstre ben foruden bevægelseshæmning af venstre arm. Han konstaterede, at funktionskravene til venstre ben og arm ikke var opfyldt i henhold til attestens vejledning.
Af journalen og lægeattesten fremgår endvidere, at havde kroniske sygdomme i form af sukkersyge, forhøjet blodtryk, tidligere blodprop i lunge, tidligere blodprop i hjernen og nedsat nyrefunktion. Yderligere blev der i lægeattesten anført mistanke om begyndende demenstilstand og vekslende hukommelsesfunktion. I sin afsluttende og samlede vurdering af undersøgelsen udtrykte læge tvivl om s evne til at føre motorkøretøj på betryggende vis og anbefalede, at gennemgik en vejledende praktisk prøve med henblik på afklaring af situationen.
Nævnet finder, at læge ikke har udvist manglende omhu og uhildethed ved sin udfærdigelse af lægeattesten, idet han udfra journaloplysningerne og de iagttagelser, han havde gjort, foretog et skøn på et tilstrækkeligt grundlag.
Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Læge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin videregivelse af helbredsoplysninger om den 19. september 2001 til politiet.
Begrundelse
Af journalen fra den 18. september 2001 fremgår, at i forbindelse med en konsultation hos læge , oplyste, at han var begyndt at køre bil igen. Læge vurderede, at fortsat bilkørsel ville indebære en umiddelbar risiko, idet han fandt, at havde følger efter en blodprop i hjernen, problemer med den venstre arm, synsfaldtab samt tilsyneladende tegn på demens. Endvidere fandt læge , at s generelle mangler på fysiske færdigheder umuliggjorde lovlig bilkørsel.
Af journalen fremgår endvidere, at læge overfor tilkendegav sine betænkeligheder ved den fortsatte bilkørsel, og at han oplyste, at såfremt ikke afstod fra at køre bil, ville han rette henvendelse til politiet med henblik på, at der blev foretaget en samlet vurdering af hans evne til at køre bil.
Endelig fremgår det af journalen, at afviste, at der var et problem vedrørende hans kørefærdigheder, og at læge den efterfølgende dag skrev et brev til politimesteren i . Af brevet dateret den 19. september 2001 fremgik det, at læge var blevet opmærksom på, at kørte bil, og at han fandt det uforsvarligt på grund af s helbredstilstand.
Nævnet kan oplyse, at det fremgår af 23, stk. 1, i lov om patienters retsstilling, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent personlige forhold og andre fortrolige oplysninger.
Nævnet kan endvidere oplyse, at det fremgår af § 26, stk. 1 i lov om patienters retsstilling, at med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl. Af § 26, stk. 2, nr. 1, i samme lov fremgår, at når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling, kan oplysninger videregives uden samtykke hertil.
Endvidere kan nævnet oplyse, at det fremgår af vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og videregivelse af helbredsoplysninger, at det forudsættes at sundhedspersonen, forinden videregivelse finder sted, medmindre der foreligger særlige grunde, forsøger at indhente patientens samtykke.
Nævnet finder, at læge ved konsultationen den 18. september 2001 informerede om, at såfremt han ikke ophørte med at køre bil, ville han være forpligtet til at indberette forholdet for politiet. anførte heroverfor, at han ingen problemer havde med at køre bil og forlod herefter konsultationen, idet han kørte hjem i sin bil.
Det er nævnets opfattelse, at det på denne baggrund måtte stå læge klart, at ikke var enig med ham i hans vurdering af hans evne til at køre bil. Nævnet finder på dette grundlag ikke anledning til at kritisere, at læge ikke udtrykkeligt spurgte , om han var indforstået med, at lægen videregav helbredsmæssige oplysninger til politiet, idet det for ham måtte være overvejende sandsynligt, at ikke ønskede dette.
Det fremgår videre af vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og videregivelse af helbredsoplysninger, at § 26, stk. 2, nr. 1, bl.a. finder anvendelse i forhold til lægelovens § 12.
Det fremgår af lægelovens § 12, at kommer en læge i sin virksomhed til kundskab om, at en person lider af sådanne sygdomme eller mangler i legemlig eller sjælelig henseende, at han i betragtning af de forhold, hvorunder han lever eller arbejder, udsætter andres liv eller helbred for nærliggende fare, er lægen forpligtet til at søge faren afbødet ved henvendelse til vedkommende selv, om fornødent ved anmeldelse til pågældende Embedslægeinstitution eller Sundhedsstyrelsen.
Det fremgår af den kommenterede udgave af lægeloven, at Sundhedsstyrelsen har indskærpet, at lægen er forpligtet til at indberette motorfører med sygdomme eller mangler i legeme eller sjælelig henseende, der må betragtes som uforenelig med motorkørsel. Lægen er ikke forpligtet til at indberette til politiet men skal i akutte situationer, hvor det er nødvendigt uden ophold at inddrage kørekortet, anmode politiet om bistand hertil. Patienten bør forudgående informeres om, at indberetning vil blive foretaget med henblik på at få hans/hendes evne til at føre motorkøretøj vurderet.
Nævnet kan oplyse, at det fremgår, af § 26, stk. 2, nr. 2, i lov om patienters retsstilling, at videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan ske uden patientens samtykke, når videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.
Nævnet finder, at bedømmelsen af hvorvidt det var berettiget at læge vidergav helbredsmæssige oplysninger til politiet henhører under § 26, stk. 2, nr. 2, idet lægelovens § 12 alene hjemler videregivelse af oplysninger til embedslægen eller Sundhedsstyrelsen.
Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at baggrunden for, at han underrettede politiet var, at han fandt, at s manglende sygdomsindsigt gjorde det presserende, at politiet blev bekendt med hans vurdering af behovet for at få testet s evne til at køre bil på betryggende måde for færdselssikkerheden.
Det fremgår endvidere af læge s brev af 19. september 2001 til politiet, at han var af den opfattelse, at ikke burde køre bil, og at han henstillede, at politiet rettede henvendelse til med henblik på en fremstilling til motorkørekortsattest mv., medmindre politiet på de foreliggende oplysninger mente at kunne inddrage hans kørekort.
Nævnet finder, at læge var berettiget til at vidergive oplysninger til politiet, idet ikke var indstillet på at ophøre med at køre bil, og idet læge vurderede, at der forelå en akut og nærliggende fare, hvorfor han rettede henvendelse direkte til politiet fremfor til embedslægen med henblik på varetagelse af en åbenbar almen interesse.
Nævnet finder herefter, at læge ikke har overtrådt lov om patienters retsstilling ved at videregive helbredsmæssige oplysninger om til politiet.