Klage over udsættelse af hofteoperation

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 17. til 20. marts 1999 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 17. marts 1999 faldt og pådrog sig et venstresidigt hoftebrud (pertrokantær fraktur på venstre side). Han blev indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, .

Ved indlæggelsen fandt en reservelæge, at der var indikation for akut operation og planlagde, at skulle faste fra midnat.

Den 18. marts 1999 blev operationen udsat, og blev først opereret den 20. marts 1999. Indgrebet forgik ukompliceret, og efterfølgende røntgenkontrol viste tilfredsstillende stilling af hoften.

Den 30. marts 1999 blev udskrevet til ambulant kontrol.

Klagen

Der er klaget over følgende:

At lægerne ikke foretog en korrekt vurdering, idet ventede 3 dage på operation med stærke smerter til følge.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 17. til 20. marts 1999 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 17. marts 1999, at tidligere i 1988 havde pådraget sig et højresidigt hoftebrud, der blev behandlet kirurgisk med osteosyntese, samt i 1995 et bækken- og venstresidigt hofteskålsbrud, som ligeledes blev behandlet kirurgisk med osteosyntese. havde endvidere haft leverpåvirkning, som var alkoholisk betinget, og var bedret efter ophør af alkoholindtagelse.

Det fremgår endvidere af journalen den 17. marts 1999, at vedkommende reservelæge fandt, at var kronisk medtaget, og at venstre ben var forkortet og udadroteret, samt at han havde alkoholbetinget nerveforstyrrelser med ophørt følesans på venstre side op til lysken og på højre side op til knæet. Reservelægen fandt indikation for akut operativ behandling af hoftebruddet, og ordinerede diverse blodprøver, samt faste og smertestillende medicin i form af morfin 5-10 mg efter behov.

Videre fremgår det af journalen den 18. marts 1999, at en reservelæge ifølge journalen udsatte operationen.

Ifølge reservelægens udtalelse til sagen blev operationen udsat på grund af mangel af anæstesiologer, idet de var optaget af mere akutte indgreb.

Det fremgår af journalen, at blev opereret den 20. marts 1999, og at operationen ifølge operationsbeskrivelsen foregik ukompliceret.

Det er nævnets opfattelse, at ved indikation for operativ behandling af et hoftenært brud bør operationen udføres indenfor de første 48 timer efter traumet, idet udsættelse ud over to døgn kan medføre forøget dødelighed og sygelighed.

På baggrund heraf finder nævnet, at udsættelsen af operationen ikke var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, idet overlæge burde have foranlediget, at blev opereret på et tidligere tidspunkt end den 20. marts 1999, eventuel ved overflytning til et andet sygehus.