Klage over, at der ikke kan tygges med proteserne, efter at de blev justeret

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere klinisk tandtekniker <****> i forbindelse med hendes behandling af <****> i perioden fra den 21. november 2001 til den 27. februar 2002, jf. tandteknikerlovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere klinisk tandtekniker <****> i forbindelse med hendes journalføring af behandlingen af <****> i perioden fra den 21. november 2001 til den 27. februar 2002, jf. tandteknikerlovens § 9, jf. Sundhedsstyrelsens bekendt-gørelse nr. 548 af 10. november 1981.

Hændelsesforløb

Den 21. november 2001 påbegyndte klinisk tandtekniker fremstilling af nye helproteser til , efter at anden klinisk tandtekniker havde opgivet behandling.

Proteserne blev indsat 14. januar 2002. Derefter var der fem kontrolbesøg. Proteserne blev rebaseret (ny bund) sidst i februar 2002 og indsat igen den 27. februar 2002.

Klagen

Der er klaget over følgende:
At der ikke kan tygges med proteserne, efter at klinisk tandtekniker justerede dem.

Nævnets afgørelse af klagen

Klinisk tandtekniker har overtrådt tandteknikerlovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 21. november 2001 til den 27. februar 2002.

Klinisk tandtekniker har overtrådt tandteknikerlovens § 9 ved sin journalføring af behandlingen af i perioden fra den 21. november 2001 til den 27. februar 2002.

Begrundelse

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at underprotesens yderflader mod kinder, læber og tunge (sekundære støtteflader) ved syn og skøn den 22. april 2002 var "overudbygget" mod kinderne, således at protesen ikke lå i den neutrale zone mellem kinder og tunge.

Nævnet kan oplyse, at den neutrale zone er området mellem læber, kinder og tunge, der kan udfyldes af en aftagelig protese. Fylder protesens flader for meget, det vil sige, at de trykker på vævet i læber og kinder og tunge, vil aktivitet i musklerne i læber kinder og tunge under tygning og tale medføre, at protesen skubbes væk fra underlaget (ustabil).

Ifølge syn og skøn var okklusalplanet, det vil sige et plan igennem de højst beliggende tyggeknuder på underprotesens tænder, lagt for højt.

Nævnet kan oplyse, at underprotesens okklusalplan skal være i niveau med tungeryggen. Er dette ikke tilfældet, vil tungen blive klemt, og aktivitet i tungemusklerne under tygning og tale vil skubbe protesen væk fra underlaget.

Nævnet har lagt vægt på, at ifølge syn og skøn havde hyperaktivitet i tunge og kæbemuskler. Med andre ord var der ufrivillige bevægelser i tunge og underkæbe.

Nævnet kan oplyse, at i en sådan situation er det meget vanskeligt at fastlægge beliggenheden af underprotesens okklusalplan i forhold til tungeryggen.

Nævnet har lagt vægt på, at sammenbiddet ifølge syn og skøn var mangelfuldt, som følge af at protesetænderne på både over- og underprotese var opstillet med forkert hældning, således at protesetænderne på overprotesen hældede ind mod tungen, og protesetænderne på underprotesen hældede ud mod kinden.

Nævnet kan oplyse, at protesetænderne på overprotesen skal hælde mod kinden og undertænderne mod tungen (kroneflugt). Denne tandopstilling giver de bedste muligheder for et godt sammenbid, både når tænderne er opstillet i normal transversal okklusion (overtænderne nærmere kinden end undertænderne) og som her, når de er opstillet i krydsbid (undertænderne nærmere kinden end overtænderne).

Nævnet finder derfor anledning til kritik af klinisk tandtekniker s behandling af med helproteser.

Med hensyn til klinisk tandtekniker s journalføring af behandlingen har nævnet lagt vægt på, at den er mangelfuld, idet selve behandlingforløbet er journalført i kode, der ikke er forklaret nærmere i journalen. Desuden er det ikke oplyst, hvorledes proteserne blev korrigeret ved kontrolbesøg efter indsættelsen.