Klage over brud på tavshedspligten ved at give oplysninger videre til politiet

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere den vejledning, som administrerende overlæge <****> på psykiatrisk afdeling, <****> , gav reservelæge <****> i forbindelse med videregivelsen af oplysninger om <****> den 11. september 2001 til politiet, jf. lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 26.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at reservelæge <****> på psykiatrisk afdeling, <****>, har videregivet oplysninger om <****> den 11. september 2001 til politiet.

Hændelsesforløb

blev den 10. september 2001 henvist af vagtlæge til psykiatrisk afdeling, , til observation for psykose. På indlæggelsesdagen oplyste , at han havde været i skænderi med sin kæreste, og at han forlod skænderiet med et jagtgevær.

Den 11. september 2001 foretog reservelæge en såkaldt gennemgang af sygdomshistorie og objektive fund. Ved en samtale med kom det igen frem, at han havde et jagtgevær, som han havde gravet ned ved en navngiven sti, og han gav udtryk for, at han ikke kunne love, at han ikke ville bruge jagtgeværet mod sig selv, hvis han forlod afdelingen. Han oplyste endvidere, at han ofte havde svært ved at styre sit temperament og derfor kunne blive voldelig, samt at han således havde været indblandet i voldssager. Han fortalte, at han havde en del fjender, og at han for nylig havde fået trusselsbreve.

Reservelæge tog samme dag kontakt til politiet, efter at have konfereret med administrerende overlæge og en vikar for en anden overlæge. Hun orienterede politiet om jagtgeværets placering og på direkte forespørgsel oplyste hun tillige indehaverens navn. Hun underrettede herefter om kontakten til politiet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

at reservelæge uden samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt har videregivet oplysninger om ham til politiet.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Administrerende overlæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 26, ved den vejledning, hun har ydet reservelæge i forbindelse med videregivelsen af oplysninger om den 11. september 2001 til politiet.

Lov om patienters retsstilling § 26, jf. § 23 er blevet overtrådt ved videregivelse af til politiet den 11. september 2001, men nævnet finder ikke, at reservelæge kan kritiseres herfor.

Begrundelse

Reservelæge har til sagen oplyst, at hun som følge af samtale med var bekymret for, om ville forlade afdelingen og begå selvmord med geværet. Hun var også bekymret for, om en finder af geværet, herunder børn, skulle komme til skade med geværet, idet stien, hvor geværet var gemt, var et offentligt sted, hvor der kom mange mennesker hver dag, herunder børn. Hun var endvidere også bekymret for, om der kunne ske s kæreste noget, da hun lige havde gjort det forbi med ham, og da hun ikke vidste, om han havde været truende overfor hende. Bekymringen blev endelig styrket af, at fortalte om sin tendens til ikke at kunne styre sit temperament, trusselbreve, fjender, samt at han var bange for, om han ville gøre skade på personalet.

Reservelæge har endvidere udtalt til sagen, at hun på baggrund af sin bekymring rådførte sig med sin administrerende overlæge samt en vikar for en anden overlæge, som begge gav udtryk for, at man mente tavshedspligten skulle vige, og at politiet skulle underrettes, herunder at s identitet kunne oplyses på politiets anmodning. Reservelæge orienterede herefter telefonisk politiet om jagtgeværets placering, og på direkte forespørgsel oplyste hun tillige s navn.

Overlæge har til sagen tillige bekræftet, at hun vejledte reservelæge , som anført af denne. Hendes vejledning baserede sig på, at ikke kunne afvise, at han ville bruge jagtgeværet til at tage livet af sig selv, samt at han havde fortalt, at han havde nedgravet jagtgeværet i en offentlig park, hvor der dagligt færdes børneinstitutioner, kondiløbere m.fl., således at der var stor risiko for, at geværet kom i ukyndige hænder med fare for liv til følge.

Det fremgår af journalen den 10. september 2001, at i forbindelse med et skænderi med sin kæreste, var gået fra lejligheden med et jagtgevær. Han havde angiveligt været en del i rockemiljøet, uden dog at have båret rygmærker eller lignende. Han ønskede at holde afstand under optagelsen af sygehistorien, idet han var bange for at gøre skade på nogen. Objektivt blev hans adfærd mistænkt som udtryk for noget psykotisk.

Det fremgår af journalen den 11. september 2001, at fortalte, at han havde svært ved at styre sit temperament og kunne blive voldelig, samt at han havde været indblandet i en del voldssager uden at få en dom. Han havde fornyelig fået nogle trusselsbreve vedrørende hans kæreste. Han havde været i periferien af rockermiljøet. Han fortalte endvidere, hvor han havde nedgravet jagtgeværet, og at han ikke havde våbentilladelse. Hvis han blev sendt fra afdelingen, kunne han ikke love, at han ikke ville bruge geværet imod sig selv igen. Han tænkte ikke på at skade andre mennesker eller at tage hævn på kæresten. Reservelæge fandt ham ikke på nogen måde voldelig eller aggressiv. Der var en god og emotionel kontakt. Han kunne endvidere tage afstand fra selvmordstankerne. Hun konkluderede på baggrund heraf, at hun ikke kunne finde nogle sikre psykotiske træk, selv om han fremførte en mistanke om at kunne være sindssyg. Han fremtrådte endvidere rolig, velafbalanceret og ikke voldelig. Han var desuden på afdelingen frivilligt.

Nævnet kan oplyse, at det af lov om patienters retsstilling § 23 fremgår, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

Nævnet kan videre oplyse, at det af lov om patienters retsstilling § 26, stk. 1, fremgår, at en sundhedsperson med en patients samtykke til andre formål end behandling kan videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl. Det fremgår endvidere af § 26, stk. 2, nr. 2, at såfremt videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre, kan oplysningerne gives uden patientens samtykke. Den, oplysningen angår, skal dog snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed.

Nævnet kan endelig oplyse, at videregivelse af oplysninger til politiet ifølge vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsooplysninger mv. alene kan ske, såfremt der er tale om efterforskning af alvorlig kriminalitet. En mistanke om, at en patient har begået mindre grov kriminalitet, vil således ikke kunne begrunde en tilsidesættelse af tavshedspligten. Det er endvidere uden betydning, om politiet fremsætter en begæring om udleveringen af oplysningerne.

Idet nævnet har lagt journalen til grund, er det nævnets opfattelse, at reservelæge kunne have afværget en eventuel faresituation for og andre, som kunne finde geværet, alene ved at have oplyst til politiet, at hun var blevet bekendt med placeringen af et jagtgevær, og at hun var bekymret for, at der kunne opstå en farlig situation.

Nævnet finder på denne baggrund, at reservelæge har handlet retsstridigt ved at have oplyst s navn til politiet.

Nævnet finder imidlertid ikke grundlag for at kritisere reservelæge herfor, idet hun forinden videregivelsen havde rådført sig med sin overordnede, administrerende overlæge .

Nævnet finder herefter, at ansvaret for den retsstridige videregivelse af oplysninger må placeres hos administrerende overlæge , idet hun vejledte reservelæge om, at s identitet kunne oplyses på politiets anmodning.