Klage over tvangsbehandling (motivationstid)

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <****> den 7. november 2001 om tvangsbehandling af <****> på psykiatrisk afdeling, <****>.

er en 32-årig kvinde, der året forud for den aktuelle indlæggelse er blevet tiltagende påfaldende i sin adfærd.

har overfor sin tvillingesøster og sine forældre givet udtryk for forskellige paranoide vrangforestillinger. Hun har forsøgt at gennemføre forskellige uddannelser, senest til sygeplejerske og social- og sundhedsassistent, men er blevet anmodet om at ophøre på grund af, at hun udviste påfaldende adfærd. har ikke haft nogen indtægt, siden hun i januar 2001 blev opsagt fra et arbejde som butiksassistent. Hun meldte sig ud af sin fagforening, da hun ikke mente, at hun fik tilstrækkelig hjælp fra fagforeningen i forbindelse med fyringen, og hun har ikke modtaget bistandshjælp. Hun har således ikke haft nogen penge og har igennem flere uger levet af sukkervand med voldsom afmagring til følge.

Aktuelt blev den 11. september 2001 frivilligt indlagt på psykiatrisk afdeling, . Hun var ved indlæggelsen præget af vrangforestillinger af forfølgelseskarakter, herunder med giftfrygt. Hun var endvidere præget af vrangforestillinger af storhedskarakter, og hendes adfærd var præget af gardering og mangel på sygdomsindsigt. gik i afdelingen konstant rundt med en samaritter taske, idet hun mente, at hun skulle hjælpe personalet med at passe på de øvrige patienter.

blev fra den 17. september 2001 søgt motiveret for frivillig behandling med antipsykotisk medicin, hvilket hun modsatte sig frem til den 9. oktober 2001, hvor hun accepterede at indtage Velotab Zyprexa 5 mg en gang i døgnet. Efter 2 dage ophørte hun imidlertid med at indtage denne medicin med henvisning til, at hun følte sig sløvet. Den 12. oktober 2001 blev det besluttet at tvangsmedicinere med tabletter Velotab Zyprexa op til 40 mg i døgnet, subsidiært injektion Cisordinol op til 30 mg i døgnet.

klagede den 15. oktober 2001 over beslutningen til Det Psykiatriske Patientklagenævn i . Klagen blev tillagt opsættende virkning

Klagen blev herefter den 7. november 2001 behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævn i . Nævnet godkendte beslutningen om at tvangsmedicinere . Der blev som begrundelse anført, at s svært psykotiske tilstand kræver medicinsk behandling.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende, da udsigten til hendes helbredelse eller en betydelig afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at var præget af vrangforestillinger af forfølgelseskarakter, herunder med giftfrygt, samt at hun var præget af vrangforestillinger af storhedskarakter, og at hendes adfærd var præget af gardering og mangel på sygdomsindsigt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at gennem ca. 4 uger var forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutningen om tvangsmedicinering blev truffet. Nævnet finder, at den omstændighed, at i 2 dage frivilligt indtog Velotab Zyprexa, ikke sandsynliggør, at hun kunne motiveres til fortsat frivillig behandling. Betingelserne for tvangsbehandling var således opfyldt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at behandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har lagt vægt på, at Zyprexa og Cisordinol er almindeligt anvendte og vel afprøvede antipsykotiske lægemidler. Nævnet bemærker dog, at behandlingen med Velozop Zyprexa op til 40 mg i døgnet er en høj, men ikke usædvanlig høj dosering.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan på denne baggrund tiltræde den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i den 7. november 2001 om tvangsbehandling af på psykiatrisk afdeling, .