Klage over utilstrækkelig behandling af brunlige misfarvninger på fortænderne

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere klinikchef for hans behandling af i perioden fra den 16. juni til den 11. december 2001 i Kommunale Tandpleje.

Sagsnummer:

0232820

Offentliggørelsesdato:

søndag den 20. oktober 2002

Faggruppe:

Tandlæger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere klinikchef <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 16. juni til den 11. december 2001 i <****> Kommunale Tandpleje.

Hændelsesforløb

havde brunlige misfarvninger (hypoplasier) på 1 + 1 (de store fortænder i overkæben), og den 18. august 1994 fandt en tandlæge, at misfarvningen ikke kunne pudses væk med pimpsten.

Den 11. april 1996 forsøgte anden tandlæge at blege de brune misfarvninger på 1 + 1.

Den 10. marts 1999 blev orienteret om diagnosen dentalfluorose, det vil sige om øget fluorindhold i tændernes emalje. Det blev oplyst, at emaljen kunne slibes, når hun var 17 til 18 år.

Den 16. juni 2000 ønskede at blive henvist til tandlægeskole for behandling af misfarvningerne på 1 + 1. I juni 2001 ønskede at blive overflyttet fra den kommunale tandpleje for at fortsætte kommunal tandpleje hos privatpraktiserende tandlæge.

Efterfølgende har anmodet Kommunale Tandpleje om behandling af misfarvningen på tænderne, idet hun var utilfreds med behandlingen på tandlægeskolen. Der blev ønsket behandling af fortænderne med facader af plast og porcelæn.

Klinikchef fandt den 11. december 2001, at resultatet af behandlingen var kosmetisk tilfredsstillende og tilbød ikke yderligere behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

At klinikchef ikke fandt grundlag for at behandle medfødt misfarvning af tænderne.

Nævnets afgørelse af klagen

Klinikchef har ikke overtrådt tandlægeloven ved sin behandling af .

Begrundelse

Af journalen fremgår, at s fire fortænder i overkæben var præget af farveforandringer. Den kommunale tandpleje i og Tandlægeskole havde stillet diagnosen dental fluorose.

Nævnet kan oplyse, at dental fluorose er en generel, specifik tanddannelsesforstyrrelse fremkaldt af kronisk fluorpåvirkning under tanddannelsen. Tænder, der er angrebet af dental fluorose, har en glansløs, kridtet emalje. De hvide misfarvninger optræder som pletter eller marmoreringer. I middelsvære og svære tilfælde ses ofte nogen tid efter frembrud af tanden en brunlig misfarvning af de fluorotiske tænder. Misfarvningen er mest udtalt på fortænderne i overkæben på de tandflader (facialflader), der vender ud mod læben. I svære tilfælde kan der optræde forandringer i form af furer og gruber i overfladen af tanden (hypoplastiske forandringer).

Videre kan nævnet oplyse, at der findes forskellige behandlingsformer, afhængig af angrebets karakter. Af behandlingsformer kan nævnes forebyggende kariesbehandling, beslibning og afblegning af emalje, bemaling, plastbehandling, og i yderste tilfælde kan porcelænsfacader og porcelænskroner komme på tale.

Nævnet kan endelig oplyse, at der ved beslibning (præparation) til tandkroner af de unge patienters tænder vil være en større risiko end ved de voksne for, at tandlægen påfører skader på tandens nerver. Dette er årsagen til, at man sædvanligvis i den kommunale tandpleje er tilbageholdende med behandling af denne gruppe patienter med porcelænskroner.

Det er nævnets vurdering, at dias optaget den 16. juni 2000 af de fire fortænder i overkæben viser, at der på de tandflader (facialfladerne), der vender ud mod læberne, er hvide horisontale bånd, og på nabofladerne (approksimafladerne) er der brune vertikale områder.

Klinikchef valgte den 19. juni 2000, at henvise til diagnostik og behandling på Tandlægeskole.

Tillige kan nævnet oplyse, at det er almindelig kendt, at dental fluorose kan være svær at behandle med et kosmetisk godt resultat til følge. er specialafdeling i behandling af tandsygdomme, og har derfor større erfaring i behandling af dental fluorose end den kommunale tandpleje.

Det er derfor nævnets vurdering, at det var relevant at henvise til denne afdeling.

Tandlægeskole valgte som behandling at bemale fortænderne i overkæbefronten.

Det er på baggrund af dias optaget den 5. oktober 2001 nævnets vurdering, at overkæbefronten er blevet pænere end før bemalingen, og at man ikke ser de brune områder så tydeligt mere.

Det er således nævnets opfattelse, at der er opnået et kosmetisk acceptabelt resultat af behandlingen på Tandlægeskole.

Det er nævnets vurdering, at der er opnået et resultat, der ligger indenfor rammerne af, hvad der kan forventes i den kommunale tandpleje.

Sammenfattende finder nævnet således ikke anledning til kritik af klinikchef for den foretagne behandling, idet denne var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.