Indberetning af tandlæges mangelfulde undersøgelse og behandling af symptomer på en kræftsvulst i underkæben

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge for hans behandling af i perioden fra den 26. november 1999 til den 7. august 2000 i tandklinikken, jf. lov om tandlæger § 12.Det skal desuden indskærpes overfor tandlæge , at udvise større omhu i sit fremtidige virke.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge for hans journalføring af behandlingen af i perioden fra den 26. november 1999 til den 7. august 2000 i tandklinikken, jf. lov om tandlæger § 15, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 404 af 25. juli 1977.

Sagsnummer:

0233408

Offentliggørelsesdato:

1. november 2005

Juridisk tema:

Journalføring

Faggruppe:

Tandlæger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 26. november 1999 til den 7. august 2000 i tandklinikken, jf. lov om tandlæger § 12.

Det skal desuden indskærpes overfor tandlæge <****>, at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere tandlæge <****> for hans journalføring af behandlingen af <****> i perioden fra den 26. november 1999 til den 7. august 2000 i tandklinikken, jf. lov om tandlæger § 15, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 404 af 25. juli 1977.

Hændelsesforløb


konsulterede tandlæge første gang den 26. november 1999, fordi hans hidtidige tandlæge lukkede sin forretning. I perioden fra den 26. november 1999 til den 7. august 2000 konsulterede tandlægen i alt 14 gange.

Ved konsultationen den 26. november 1999 havde smerter i højre side af underkæben. Tandlæge ordinerede derfor penicillin (Calcipen) for 8- (visdomstanden i højre side af underkæben). Der blev taget røntgenbilleder, som viste diffus opklaring omkring 8- og 7- (anden store kindtand i højre side af underkæben).

Ved de følgende 4 konsultationer udførtes en række almindelige plastiske fyldninger. Resultatet af penicillinbehandlingen fremgår ikke af tandlæge s journal.

Ved konsultation den 10. februar 2000 gav tandlæge på ny penicillin for 8-, hvor der ifølge journalen sås en hævelse. Der blev ikke angivet diagnose. Den 15. februar 2000 foretog tandlægen en tandudtrækning af 8-.

Ved næste konsultation den 22. marts 2000 viste røntgenbillede ikke knogleaftegning efter rødderne på 8-, men en diffus opklaring. Ved følgende konsultation den 4. maj 2000 noteredes hævelse omkring 7-, der ligeledes blev behandlet med Calcipen. 1 røntgenbillede viste fortsat diffus opklaring omkring rødderne.

Efterfølgende den 10. maj 2000 påbegyndte tandlæge rodbehandling af 7-. Tandlægen angav ikke diagnose eller anden årsag til behandlingen. Der var fortsat diffus opklaring. Ved konsultation den 24. maj 2000 blev tanden trukket ud. Den 11. juli 2000 noteredes stadig ømhed, hvor 7- var trukket ud samt blødning. Tandlægen ordinerede igen Calcipen, og nævnte desuden muligheden for henvisning.

Den 7. august 2000 blev henvist til , hvor der den 5. september 2000 blev konstateret en kræftsvulst (højt differentieret planocellulært karcinom) i højre side af underkæben.

Sundhedsstyrelsen har ved brev af 24. juli 2002 indberettet sagen.

Nævnets afgørelse af indberetningen


Tandlæge har overtrådt tandlægelovens § 12 ved sin undersøgelse og behandling af i perioden fra den 26. november 1999 til den 7. august 2000 i sin klinik.

Nævnet skal endvidere indskærpe overfor tandlæge , at han udviser større omhu i sit fremtidige virke.

Tandlæge har overtrådt tandlægelovens § 15 ved sin journalføring af behandlingen af .

Begrundelse


Det fremgår af sagen, at gennem ca. 9 måneder havde smerter i højre kæbe og symptomer som hævelse, løsning af tænder, manglende sårheling og blødning.

Ifølge oplysningerne i journalen har tandlæge ikke stillet en egentlig diagnose på disse forandringer, som han i et vist omfang konstaterede. Tandlægen søgte at behandle tilstanden med antibiotika, hvorefter han fjernede de involverede tænder, da den medicinske behandling ingen effekt havde. Tandudtrækningerne havde ligeledes ingen effekt på smerterne og de øvrige symptomer.

Nævnet kan oplyse, at kræft i mundhulen er en sjælden sygdom, som dog er velkendt. Det er en integreret del af den rutinemæssige odontologiske undersøgelse, at tandlægen er opmærksom på slimhindeforandringer og andre usædvanlige tilstande, der kan være tegn på risiko for eller forekomst af ondartet sygdom.

Idet den behandling, som tandlæge instituerede, ikke havde effekt, men situationen snarere forværredes, finder nævnet det kritisabelt, at tandlægen ikke på et tidligere tidspunkt gjorde sig relevante overvejelser om, at der kunne foreligge noget alvorligere end en tandsygdom, som krævede henvisning til en grundig udredning på specialistniveau.

Sammenfattende finder nævnet anledning til kritik af tandlæge , idet den foretagne undersøgelse og behandling af ikke blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet skal endvidere indskærpe overfor tandlæge , at han udviser større omhu i sit fremtidige virke.

Journalen indeholder ingen oplysning om diagnoser som baggrund for den gennemførte behandling med Penicillin, ligesom der heller ikke er nærmere oplysninger om symptomer, udvikling m.v.

Nævnet kan oplyse, at i henhold til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse af 25. juli 1977 om tandlægers pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring) skal journalen blandt andet indeholde aktuelle oplysninger om generelle sygdomme og medicinforbrug, der kan have betydning for tandbehandlingen (generel anamnese), diagnoser i fornødent omfang, røntgenbilleder og rodbehandling m. v., samt angivelse af art og mængde af anvendt lokalbedøvelsesmiddel. Henvisning til andre behandlere skal tillige fremgå af journalen.

Det er nævnets vurdering, at tandlæge s journal på disse områder var mangelfuld.

Videre kan nævnet oplyse, at formålet med, at tandlæger fører journal over deres patienter, er at sikre, at der over et eventuelt langt tidsrum er sammenhæng mellem diagnoser, behandlinger og kontrol. Journalen er desuden et vigtigt informationsgrundlag for patienten og et nødvendigt kommunikationsmiddel i de situationer, hvor andre behandlere involveres, eller hvor patienten skifter tandlæge. Yderligere kan journalen have betydning i forbindelse med identifikation, tilsyn og kontrol, og den er dokumentation for såvel tandlæge som patient i tilfælde af, at der rejses en klagesag.

Sammenfattende finder nævnet, at tandlæge journalføring var mangelfuld.