Klage over, at det ikke blev opdaget, at patienten havde leverkræft

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de involvere læger på onkologisk afdeling, <****>, for deres undersøgelse og behandling af <****> i juni, juli og august 2001.

Hændelsesforløb

blev i december 1998 henvist fra kirurgisk afdeling til onkologisk afdeling, , efter at hun havde fået fjernet venstre bryst og lymfeknuder i venstre armhule på grund af ondartet kræft med spredning til alle de 23 fjernede lymfeknuder. Hun blev efterfølgende sat i medicinsk behandling (Tamofon).

I 1999 blev der konstateret udbredte knoglemetastaser, hvorfor der i perioden fra den 25. august 1999 til den 8. maj 2000 blev givet 10 serier kemoterapi. Behandlingen lykkedes tilsyneladende og blev herefter regelmæssigt kontrolleret i onkologisk ambulatorium, .

Ved kontrolundersøgelse den 22. maj 2001 viste blodprøver påvirkning af leveren, hvorfor der blev foretaget ultralydsskanning af leveren. Skanningsundersøgelsen viste adskillige levermetastaster og fik derfor tilbudt fornyet kemobehandling. Kemobehandlingen blev påbegyndt den 6. juli 2001 og blev stoppet den 8. august 2001, da fik det dårligere.

blev udskrevet til hjemmet den 9. august 2001, og afgik ved døden en uge senere.

I sygdomsforløbet har der regelmæssigt været samtaler mellem og hendes ægtefælle og de involverede læger om sygdomsforløbet og behandlingen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At lægerne på onkologisk afdeling, , i juni, juli og august 2001 ikke var tilstrækkelig omhyggelige ved undersøgelsen af og derfor overså, at hun havde leverkræft.

Nævnets afgørelse af klagen

De involverede læger på onkologisk afdeling, , har ikke overtrådt lægeloven ved deres undersøgelse og behandling af i juni, juli og august 2001.

Begrundelse

Det fremgår af sagen, at i 1998 fik konstateret en ret aggressiv type kræft (carcinom med anaplasigrad II) og derfor havde stor risiko for genopblussen af sygdommen. Da kræftcellerne var hormonfølsomme (østrogenreceptorpositive) blev sat i behandling med Tamofen (antiøstrogen, som hæmmer hormonvirkningen på svulstcellerne) i henhold til de på daværende tidspunkt gældende nationale retningslinier.

Af oplysningerne i journalen fra onkologisk afdeling, , fremgår, at man allerede ved den første undersøgelse i december 1998 fandt en lille lymfeknude i højre armhule, altså på den modsatte side. Denne lymfeknude blev nøje registreret ved de næste kontroller, og i april 1999 blev der foretaget ultralydsundersøgelse af højre armhule, hvor man fandt en 6 mm stor lymfeknude. Der blev foretaget en finnålsprøve af lymfeknuden, som viste, at der ikke var tale om noget ondartet.

Af journalen for den 7. juli 1999 fremgår, at fandt, at knuden i højre armhule var vokset de sidste dage før konsultationen. Den undersøgende læge vurderede, at der nu var stor mistanke om, at sygdommen var blusset op. blev derfor henvist til operation, hvor hun fik fjernet lymfeknuden. Mikroskopisk undersøgelse viste kræft af samme type som den oprindelige brystkræft. Isotop- og røntgenundersøgelse af knoglerne viste desuden spredning af kræften til knoglerne i rygsøjle og bækken.

Af journaloplysningerne for august 1999 fremgår således, at lægerne måtte konkludere, at idet sygdommen var vokset frem under behandling med Tamofen, måtte det konkluderes, at dette stof ikke var tilstrækkelig virksomt. Man tilrådede derfor kemoterapi med stoffet Epirubicin.

Patientklagenævnet kan oplyse, at dette er det mest effektive stof mod brystkræft i henhold til de almindeligt anerkendte behandlingsprincipper for brystkræft med spredning af kræften til resten af kroppen.

Af sagens oplysninger fremgår, at fik i alt 10 behandlinger med Epirubicin og røntgenbilleder af knoglerne viste, at sygdommen reagerede godt på behandling med opheling af sygdommen i knoglerne. Epirubicinbehandlingen afsluttedes i maj 2000, og overgik herefter til kontrol uden yderligere behandling.

Det fremgår af journalen, at blev kontrolleret hver 3. måned med udspørgen om symptomer, objektiv undersøgelse ved læge, samt blodprøver og røntgenundersøgelse af lunger og knogler.

Nævnet finder, at dette undersøgelsesprogram var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Af oplysningerne i journalen fremgår endelig, at der ikke før i maj 2001 var mistanke om aktivitet i sygdommen, hvor blodprøverne viste forhøjede levertal. Der blev herefter straks foranlediget ultralydsundersøgelse af leveren. Denne undersøgelse viste, at der nu var spredning til leveren. blev herefter tilbudt fornyet kemoterapi med stoffet Vinorelbine, hvilket hun efter relevant information ved samtale den 5. juli 2001 sagde ja til. nåede imidlertid kun at få 3 behandlinger, idet kræftsygdommen i leveren voksede hastigt. sløjede af og døde kort tid efter.

Nævnet kan oplyse, at når brystkræft har bredt sig uden for brystet og armhulen, er sygdommen uhelbredelig. Al behandling er i denne situation pallierende, det vil sige den tager sigte på at lindre patientens symptomer, mens helbredelse ikke er mulig. Det er derfor ikke relevant at behandle med kemoterapi før der er symptomer, idet der ikke er noget der tyder på, at man derved forbedrer forløbet. Det er derfor heller ikke relevant at undersøge leveren for metastaser før der ved f.eks. blodprøver er tegn på sygdom.

Sammenfattende finder Patientklagenævnet, at i hele forløbet blev undersøgt og behandlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, og de retningslinier, der anvendes overalt i landet.