Klage over indsprøjtning med Nozinan til 17-årig psykisk handicappet dreng uden forældrenes samtykke

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge A i forbindelse med hans behandling af <****> den 29. september 2000, jf. lov om patienters retsstilling § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge B i forbindelse med hans behandling af <****> den 30. september 2000.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> i forbindelse med, at han blev orienteret om vagtlægernes ordinationer.

Hændelsesforløb

er psykisk handicappet, svært retarderet og autist og var den 29. og 30. september 2000 meget urolig og udviste aggressiv adfærd overfor personalet i den institution, hvor han boede.

Institutionens personale kontaktede derfor den 29. september 2000 kl. 17.33 den visiterende vagtlæge. Denne henviste kørende vagtlæge til at aflægge besøg på institutionen, hvilket han gjorde kl. 17.50 samme dag.

Da vagtlæge fandt, at den 17-årige var meget urolig, ordinerede han beroligende medicin (Nozinan). Forældrene blev ikke involveret i vurderingen af behovet for behandling og gav ikke samtykke til denne.

På denne medicin faldt nogenlunde til ro, men næste morgen var han atter urolig, og lægevagten blev på ny kontaktet af personalet. Vagtlæge kom først på sygebesøg hos s forældre, da denne adresse stod opført som folkeregisteradresse. Vejledt af forældrene kørte han imidlertid videre til institutionen, hvor boede.

Ved besøget fandt vagtlæge at var urolig, voldelig og seksuelt aggressiv overfor personalet, hvorfor han behandlede med en indsprøjtning med Nozinan 25 mg.

Praktiserende læge , der var fast læge for på dette tidspunkt, var ikke involveret i det konkrete behandlingsforløb, men han blev orienteret om forløbet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At vagtlæge gav en indsprøjtning med Nozinan uden at have fået forældrenes samtykke hertil.

2. At vagtlæge gav en indsprøjtning med Nozinan uden at have fået forældrenes samtykke hertil.

3. At praktiserende læge ikke foranledigede yderligere undersøgelser iværksat af , da han blev orienteret om vagtlægens ordinationer.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Vagtlæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 6 i forbindelse med behandlingen af den 29. september 2000.

Begrundelse

Det fremgår af journalnotatet i forbindelse med vagtlæge s besøg, at han gav en insprøjtning med beroligende medicin, Nozinan, da var meget urolig.

Vagtlæge har i sin udtalelse til sagen anført, at han havde indtryk af, at var under beskyttede forhold med kompetent personale, og at han ordinerede den anførte behandling på grund af s meget urolige adfærd samtidig med, at han gav personalet besked om at kontakte lægevagten ved eventuelle ændringer af tilstanden.

Ifølge lov om patienters retsstilling, § 6, må ingen behandling indledes uden patientens informerede samtykke. Ifølge samme lovs § 8 kan en patient, der er fyldt 15 år, som udgangspunkt selv give informeret samtykke til behandling, idet forældremyndighedens indehavere dog skal medinddrages. Det følger imidlertid af § 9, at for en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan informeret samtykke gives af de nærmeste pårørende eller af værgen i de tilfælde hvor værgemålet omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold. I tilfælde hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat, kan behandling indledes uden samtykke, jf. § 10. I henhold til § 12 påhviler det den sundhedsperson, der er ansvarlig for behandlingen, at drage omsorg for, at det fornødne informerede samtykke indhentes.

Patienklagenævnet har på baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger vedrørende , herunder, at han er psykisk handicappet, svært retarderet og autist, lagt til grund, at han må anses for varigt at mangle evnen til at give informeret samtykke.

Patientklagenævnet finder herefter, at vagtlæge ikke handlede i overensstemmelse med lov om patienters retsstilling § 6 ved ikke at drage omsorg for, at det fornødne informerede samtykke blev forsøgt indhentet fra s forældres side, idet de som nærmeste pårørende havde kompetencen til at give informeret samtykke. Nævnet finder således, at der ikke foreslå et sådant øjeblikkeligt behandlingsbehov, jf. lov om patienters retsstilling, § 10, der kunne begrunde at behandling kunne iværksættes uden forældrenes samtykke.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Vagtlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 30. september 2000.

Begrundelse

Det fremgår af vagtlæge s udtalelse til sagen, at han, da han fejlagtigt mødte op på forældrenes adresse, orienterede forældrene om, at han var blevet tilkaldt, da var urolig, og at han formentlig måtte gentage den behandling, der var givet dagen før.

Det fremgår endvidere af vagtlæge s udtalelse, at han ved ankomsten til institutionen fandt urolig og aggressiv, hvilket bl.a. ytrede sig ved, at han slog brillerne af et medlem af personalet.

Patientklagenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere, at vagtlæge ikke på ny kontaktede s forældre efter ankomsten til institutionen, idet nævnet lægger vægt på, at s forældre var blevet orienteret om, at han var meget urolig, og at det formentligt kunne komme på tale at gentage den behandling, der var givet dagen før.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af i forbindelse med, at han blev orienteret om vagtlægernes ordinationer.

Begrundelse

Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at han ikke havde særlig kendskab til s tilstand, men at han i sin behandling fulgte rådgivning fra børnepsykiatrisk afdeling, som han mente var i løbende kontakt med personalet på den institution hvor boede.

Det fremgår endvidere af læge s udtalelse, at han ikke var direkte involveret i forløbet den 29. og 30. september 2000, men at han den 2. oktober 2000 blev kontaktet af institutionen og informeret om forløbet, herunder at værgen havde foranlediget indlagt på børnepsykiatrisk afdeling.

s far, , har anført, at han den 3. oktober 2000 kontaktede læge og fortalte, at han havde taget hjem for at forhindre en indlæggelse, og at han samtidig oplyste, at familien skulle have en samtale med en overlæge fra børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling den 9. oktober 2000.

Nævnet finder på denne baggrund, at der ikke er grundlag for kritik af, at læge ikke iværksatte yderligere undersøgelser, idet han blev orienteret om, at ville blive set på en specialafdeling til yderligere udredning.

Dissens:

Nævnsmedlem finder, at der i den opkørte situation i forbindelse med vagtlæge s besøg den 29. september 2000 forelå et øjeblikkeligt behandlingsbehov i henhold til § 10 i lov om patienters retsstilling. finder således, at det ville have forringet s muligheder for på længere sigt at opnå et væsentligt bedre resultat af behandlingen, såfremt han ikke var blevet behandlet. vurderer derfor, at § 6 i lov om patienters retsstilling ikke er overtrådt.