Klage over, at skadestuelæge ikke foretog en fornyet undersøgelse af ben efter faldtraume

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere kursusreservelæge <****> for
hans behandling af <****> den 19. januar 2002 på skadestuen på <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere kursusreservelæge <****> for hans behandling af <****> den 18. januar 2002 på skadestuen på <****>.

Hændelsesforløb

Den 18. januar 2002 om natten blev på cykel påkørt af en bil og slog begge knæ. blev med ambulance kørt til s skadestue, hvor hun ved midnatstid blev undersøgt af kursusreservelæge . Efter en undersøgelse vurderede kursusreservelæge , at skulle observeres og have ispose på benet.

Næste morgen - den 19. januar 2002 havde det bedre, men var generet af hævelse af venstre ben, hvorfor lånte to albuekrykkestokke, da hun blev udskrevet af kursusreservelæge .

Den 29. januar 2002 blev undersøgt på et hospital i udlandet på grund af fortsatte gener fra venstre ben. Disse undersøgelser viste brud på venstre knæskal og venstre skinneben.

Klagen

Der er klaget over følgende:

At lægen på s skadestue den 18. januar 2002 ikke ordinerede røntgenundersøgelse af s knæ.

Nævnets afgørelse af klagen

Kursusreservelæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 19. januar 2002 på skadestuen på .

Kursusreservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 18. januar 2002 på skadestuen på .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 18. januar 2002 kl. 23.55 blev indbragt med ambulance på s skadestue efter, at hun på cykel var blevet påkørt af en venstresvingende bil. Ved sammenstødet blev hun kastet til jorden og slog begge knæ.

blev ifølge journalen undersøgt af kursusreservelæge , der fandt vågen og klar med et blodtryk på 150/100. Ved undersøgelse af begge knæ fandt kursusreservelæge leddene stabile uden ømhed af ledlinierne. På højre knæ var der let rødme af huden efter traumet svarende til inderste halvdel af knæskallen. På venstre knæ var der en 3 x 3 cm hudafskrabning svarende til knæskallen, der var direkte, men ikke indirekte øm.

Det fremgår videre af journalen, at kursusreservelæge ordinerede behandling med ispose og observation og vurderede, at kunne udskrives fra skadestuen i løbet af en til to timer, hvis hun ikke frembød yderligere. Det blev anbefalet, at overnattede hos bekendte.

Det fremgår videre af journalen fra den 19. januar 2002 kl. 1.15 om natten, at var psykisk chokeret og klagede over smerter i begge knæ, hvorpå kursusreservelæge ordinerede smertestillende tabletter og overnatning i skadestuen.

Den 19. januar 2002 kl. 8.30 havde ifølge skadesedlen det bedre, men var generet af hævelse af venstre ben og havde derfor problemer med at støtte på dette ben, hvorfor hun lånte to albuekrykkestokke, da hun blev udskrevet af kursusreservelæge .

Det er nævnets opfattelse, at kursusreservelæge ved ankomsten til skadestuen foretog en undersøgelse i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, herunder en undersøgelse af begge ben med henblik på en vurdering af bevægelse, ømhed og både direkte og indirekte ømhed, samt stabilitet. Den efterfølgende behandling med observation og isposer er efter nævnets opfattelse også i overensstemmelse med almindelig anerkendt fagligt standard. Imidlertid er det nævnets opfattelse, at da man den følgende morgen kl. 8.30 fandt, at havde problemer med at støtte, burde kursusreservelæge have foretaget en ny klinisk undersøgelse med vurdering af kliniske tegn på fraktur, og en ny vurdering af om der var indikation for røntgenundersøgelser.

På denne baggrund finder nævnet, at kursusreservelæge ved sin behandling af den 19. januar 2002 har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard.