Klage over øjenlægers behandling af nethindeløsning

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A og overlæge B for deres behandling af <****> i perioden fra den 9. januar til den 24. april 2001 på øjenafdeling, <****>.

 

Hændelsesforløb

mistede som ung det meste af synet på venstre øje som følge af betændelsestilstand. blev regelmæssigt kontrolleret hos en speciallæge i øjensygdomme som følge af sukkersyge, og i 1992 fandtes der meget diskrete øjenbaggrundsforandringer på grund af sukkersygen.

I juli 1999 konstaterede en speciallæge i øjensygdomme, at havde talrige små blødninger og 3 – 4 misdannelser af kar svarende til nethinden. På baggrund heraf blev subakut henvist til øjenafdelingen, , med henblik på nærmere undersøgelse og behandling (fluorescens angiografi).

Den 18. august 1999 blev undersøgt af en overlæge på øjenafdelingen, , som i højre øje fandt normal synsnerve og normale større centrale kar, spredte punktformede blødninger og enkelte nydannede kar (spredte punktate blødninger i fundus, superiort mindre karproliferation som havde løftet sig en smule ekstra rektinalt). Overlægen konkluderede, at der var sparsomme forandringer i højre øje som følge af sukkersygen, og foreslog laserbehandling svarende til de nydannede kar.

I perioden fra 31. august til 3. november 1999 foretog overlægen laserbehandling. Ved kontrollen den 3. november 1999 blev det aftalt, at der skulle foretages fornyet kontrol 3 måneder senere, og såfremt der var yderligere nydannelser af kar, ville man tilråde en fuldstændig laserbrænding af højre øje.

I perioden fra 2. februar til 3. november 2000 blev der givet fortsat laserbehandling på øjenafdelingen, .

Ved kontrol den 17. november 2000 fandt overlægen en stor blødning i hele den nedre halvdel af glaslegemet, men begyndende opklaring centralt og opadtil. Der fandtes endvidere store nydannelser af kar, hvorfra blødningen kunne være udgået. Blodtrykket blev målt til 146/90, og overlægen anbefalede at tage kontakt til sin praktiserende læge med henblik på yderligere nedregulering af blodtrykket i betragtning af de meget sårbare kar i nethinden.

Ved kontrol den 24. november 2000 var synet yderligere forringet, havde endnu ikke været ved egen læge og fået blodtrykket kontrolleret. Ved undersøgelse fandtes fortsat blødning og store nydannelser af kar. Der blev aftalt kontrol 1 uge senere med henblik på supplerende laserbehandling, og overlægen fandt, at hvis synet ikke klarede op, måtte snarest indstilles til fjernelse af glaslegemet.

Den 9. januar 2001 fik ved operation fjernet glaslegemet af overlæge A på øjenafdelingen, . Ved kontrol den følgende dag havde kun lyssans, og der var tilkommet en ny blødning. blev udskrevet med fortsat medicinsk behandling.

Ved kontrol den 1. februar 2001 på øjenafdelingen, , fandt overlæge B trykket på højre side til 12, og Cyklokapron behandlingen blev standset. Synssansen på højre øje var ikke bedret. Ved kontrol den 8. marts 2001 var der fortsat ingen bedring, hvorfor en afdelingslæge fandt indikation for indkaldelse til fornyet operation.

Den 26. marts 2001 om morgenen vågnede med smerter, ømhed og lysfølsomhed af højre øje, og henvendte sig efterfølgende ved øjenafdelingen, hvor hun blev undersøgt af overlæge B på øjenafdelingen, , og overlæge A så med. De konkluderede, at det drejede sig om regnbuehindebetændelse (iridocyklit) og iværksatte behandling med øjendråber (Decradon og Atropin 1 %), og aftalte fornyet kontrol 4 dage senere. Der var på dette tidspunkt betydelig subjektiv bedring, hvorfor behandlingen blev fortsat.

drøftede herefter forløbet med sin sædvanlige øjenlæge, og aftalte at denne rettede henvendelse til øjenafdelingen, , med henblik på at henvise til vurdering på og med henblik på operation med silikoneolie.

Efter at blødningen i øjet april 2001 var helet, blev det konstateret, at der var en total nethindeløsning. Der blev senere foretaget operation på , men uden at lykkedes at få nethinden på plads.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At lægerne ikke på et tidligere tidspunkt opdagede, at havde nethindeløsning, og at hun som følge heraf blev fejlbehandlet.

De har herved anført, at synet efter operationen var markant dårligere, men at lægerne intet foretog sig med henblik på afklaring af tilstanden. Endelig er det oplyst, at da nethindeløsning blev konstateret, var det for sent.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge A og overlæge B har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af i perioden fra den 9. januar til den 24. april 2001 på øjenafdelingen, . Nævnet finder imidlertid, at det ville have været hensigtsmæssigt, om overlæge A den 17. januar 2001 havde foretaget en ultralydsundersøgelse af højre øje med henblik på vurdering af, om nethinden var afløst. Endvidere finder nævnet, at det ville have været hensigtsmæssigt, om overlæge B den 1. februar 2001 havde foretaget en ultralydsundersøgelse af højre øje med henblik på vurdering af, om nethinden var afløst.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at fik fjernet glaslegemet ved operation den 9. januar 2001 af overlæge A på øjenafdelingen, . Ved operationen fandtes kraftigt træk på nethinden med løft nedad, og nethinden var grå-hvid. Det var vanskeligt at skelne nethinden fra fibrøse hinder. For at mindske trækket på nethinden blev der afklippet en del fibrøse membraner. Der blev herefter opnået frit glaslegeme-rum, men der sås fortsat en del småblødninger spredt i nethinden. Endvidere fandtes små huller i nethinden. Der blev givet endolaser svarende til knapt 300 effekter.

Det fremgår videre af journalen, at dagen efter operationen den 10. januar 2001 kun havde lyssans, og at der var tilkommet en ny blødning. Endvidere fandtes der rød refleks og normalt tryk i øjet på 10 mm Hg. blev samme dag udskrevet med aftale om, at hun skulle til kontrol en uge senere.

Nævnet kan oplyse, at en blødning i glaslegemet ofte forsvinder af sig selv, hvorfor det som regel er bedst at afvente en eventuel spontan opklaring i 1-2 måneder før endelig vurdering af behovet for en eventuel fornyet glaslegemeoperation kan finde sted.

Det fremgår videre af journalen, at den 17. januar 2001 blev tilset af overlæge A i ambulatoriet på øjenafdelingen, . Overlæge A fandt, at der fortsat var lyssans og tæt glaslegemeblødning. blev informeret om, at de i første omgang ville afvente, om blødningen forsvandt af sig selv, men at det kunne blive nødvendigt med en ny operation.

Nævnet kan oplyse, at ved en tæt blødning i glaslegemet bliver synet markant nedsat, eventuelt helt nedsat til kun lyssans. Ved synsnedsættelse svarende til en lokaliseret nethindeløsning vil patienten ofte kunne fornemme, at synsfeltet føles påvirket modsat det område, hvor nethindeløsningen er lokaliseret. Ved en diffus tæt blødning i glaslegemet kan billedet dog sløres fuldstændigt.

Videre fremgår det af journalen, at den 1. februar 2001 blev tilset af overlæge B i ambulatoriet på øjenafdelingen, , og at han fandt tæt glaslegemeblødning samt fortsat lyssans. Overlæge B vurderede herefter, at skulle indstilles til ny glaslegemeoperation, hvis der ikke fandtes opklaring ved den følgende kontrol.

Herudover fremgår det af journalen, at den 8. marts 2001 blev tilset af en afdelingslæge i ambulatoriet på øjenafdeling, . På grund af manglende opklaring af syn og glaslegemeblødning fandt afdelingslægen indikation for indkaldelse til fornyet operation. Imidlertid blev operationen aflyst på grund af regnbuehindereaktion og smerter, og blev henvist til øjenafdelingen, , med henblik på operation med silikoneolie.

Endvidere fremgår det af journalen, at den 24. april 2001 blev tilset af overlæge B , der fandt, at blødningen var forsvundet, men at der var total nethindeløsning.

Endelig fremgår det af journalen, at den 9. juli 2001 blev opereret på . Imidlertid var det ikke muligt ved operationen at få nethinden på plads på grund af total nethindeløsning med stor nethinderift i 2 nedre kvadranter. Der resterede herefter kun lyssans på højre øje. På venstre øje er synet 3/60.

Nævnet finder, at det ikke er muligt af fastslå, hvornår nethindeløsningen er opstået.

Nævnet kan oplyse, at en ultralydsundersøgelse af glaslegemet kan anvendes med henblik på konstatering af en eventuel nethindeløsning. Imidlertid kan det være vanskeligt at adskille blødningsmembraner og nethindeløsning, når der er blødninger i glaslegemet.

Nævnet finder herefter, at overlæge A og overlæge B har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved deres undersøgelse og behandling af , idet de på grund af blødning i glaslegemet relevant afventede en eventuel spontan afklaring. Nævnet finder imidlertid, at det ville have været hensigtsmæssigt, om overlæge A den 17. januar 2001 havde foretaget en ultralydsundersøgelse af højre øje med henblik på vurdering af, om nethinden var afløst. Endvidere finder nævnet, at det ville have været hensigtsmæssigt, om overlæge B den 1. februar 2001 havde foretaget en ultralydundersøgelse af højre øje med henblik på vurdering af, om nethinden var afløst.