Klage over, at overprotesen ikke fylder nok, underprotesen giver smerter og der samler sig mad under proteserne

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere klinisk tandtekniker <****> i forbindelse med hans behandling af <****> i perioden fra den 16. oktober 2001 til den 29. april 2002, jf. tandteknikerlovens § 6.

 

Hændelsesforløb

Den 16. oktober 2001 var hos klinisk tandtekniker for at få lavet nye helproteser, da hun syntes, at daværende proteser var for lave og gav et indfaldent udseende. Samme dag blev de første aftryk taget.

Den 19. oktober 2001 blev andet aftryk taget, og den 23. oktober 2001 blev der taget sammenbid. Den 1. november 2001 blev tandopstillingen prøvet, og den 16. november 2001 blev proteserne indsat.

Den 10. december 2001 begyndte klinisk tandtekniker at omlave proteserne med ny tandopstilling, da ikke var tifreds med protesernes tandopstilling.

De nye (omlavede) proteser blev indsat den 14. januar 2002. Den 22. marts 2002 blev proteserne udbygget i kindtandsområdet, og den 29. april 2002 blev de indsat.

Klagen

Der er klaget over følgende:

- At overprotesen ikke fylder nok, og underprotesen giver smerter. Der samler sig mad under proteserne.

Nævnets afgørelse af klagen

Klinisk tandtekniker har overtrådt tandteknikerlovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 16. oktober 2001 til den 29. april 2002.

Begrundelse

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at overprotesen ved syn og skøn den 10. september 2002 blev fundet i orden, bortset fra at yderfladen mod læber og kinder (sekundære støtteflader) var overudbygget (overekstenderet).

Nævnet kan oplyse, at yderfladen mod læber og kinder på en helprotese til overkæben skal hvælve indad (konkav) for at læbe og kinder kan "trykke" protesen fast mod underlaget. Er yderfladen hvælvet udad (konveks) kan læbe og kinder ikke trykke protesen på plads.

Nævnet har lagt vægt på, at klinisk tandtekniker ifølge journalmaterialet på anmodning af udbyggede overprotesen i kindtandsområdet.

Nævnet har lagt vægt på, at selv var medvirkende til, at overprotesen ikke fungerede korrekt.

Nævnet finder derfor ikke anledning til kritik af klinisk tandtekniker s behandling af for så vidt angår overprotesen.

Ifølge syn og skøn vippede underprotesen på underlaget (ustabil) og manglede sugeevne (retention).

Nævnet kan oplyse, at helproteser til underkæben ofte er ustabile, fordi der i underkæben er en meget begrænset understøttelseflade, som følge af svind af kæbeknogle. Ligeledes mangler en helprotese til underkæben ofte retention, fordi der er en meget begrænset flade, som protesen kan suge sig fast på.

Nævnet har lagt vægt på, at fortænder, hjørnetænder og de første små kindtænder (4,3,2,1 – 1,2,3,4) ifølge syn og skøn var placeret for tæt på underlæben.

Nævnet kan oplyse, at protesetænderne på en helprotese til underkæben skal placeres i den ?neutrale zone? mellem henholdsvis underlæbe og tunge og kinder og tunge. Står tænderne for tæt på underlæbe og kind, vil muskelaktivitet i underlæbe og kinder under tygning og tale medføre at protesen flytter sig eller løftes (displaceres) fra underlaget.

Nævnet har bemærket, at klinisk tandtekniker på anmodning af ændrede på protesernes tandopstilling. Det fremgår imidlertid ikke af journalmaterialet, hvilke ønsker havde til ændring af tandopstillingen.

Det er nævnets opfattelse, at klinisk tandtekniker ikke havde gjort sig det klart, at især stillingen af fortænderne på underprotesen for tæt på underlæben gjorde protesen ubrugelig.

Nævnet finder derfor anledning til kritik af klinisk tandtekniker s behandling af , for så vidt angår underprotesen.