Klage over tvangsbehandling

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <****> den 24. juli 2002 om tvangsbehandling af <****> på <****>.

er en 46-årig kvinde, der tidligere har arbejdet som hjemmehjælper. Hun har 5 børn fra 2 forskellige ægteskaber.

var første gang indlagt i psykiatrisk afdeling i perioden fra den 8. til den 12. oktober 2001. Hun havde på daværende tidspunkt gennem ca. halvandet år været stærkt optaget af religiøse emner, og hun følte sig dirigeret af Bibelens anvisninger.

Kort efter udskrivelsen satte ild på sit hjem, der brændte ned til grunden. Hun blev på denne baggrund fra den 11. november 2001 surrogatvaretægtsfængslet på . Ved indlæggelsen oplyste , at hun i forbindelse med ildspåsættelsen havde hørt en stemme, der havde beordret hende til at antænde ild, og at hun gennem det seneste år havde haft en indre stemme, ”ånden”, samt at hun kunne føle sig styret af denne. Under surrogatvaretægtsfængslingen blev der foretaget mentalobservation, der konkluderede, at led af en kronisk psykose, eventuelt en skizofren lidelse. Hun blev herefter idømt dom til psykiatrisk behandling, hvorefter hun forblev indlagt.

Under første del af indlæggelsen blev der ordineret antipsykotisk medicin, men det viste sig, at reelt ikke havde indtaget denne og hun nægtede herefter at medvirke til antipsykotisk medikamentel behandling. Herefter er det i journalen flere gange beskrevet, at virkede psykotisk, idet det blev iagttaget, at hun grinede umotiveret, ligesom hun ofte, når hun var alene, talte, formentlig som udtryk for fortsatte hørehallucinationer, og hun var til tider uindføleligt gestikulerende, samt generelt i nogen grad isolerende fra omgivelserne, ligesom hun gennemgående benægtede ethvert symptom.

Der blev herefter den 16. juli 2002 truffet beslutning om tvangsbehandling med Seroquel tabletter, 50-450 mg dagligt, subsidiært Cisordinol Acutard injektioner, 100 mg i musklen, hver 2.-3. dag.

klagede over beslutningen om tvangsbehandling til Det Psykiatriske Patientklagenævn i . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Klagen blev herefter den 24. juli 2002 behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævn i . Nævnet underkendte beslutningen om tvangsbehandling. Der blev som begrundelse anført, at nævnet fandt, at ikke var sindssyg eller befandt sig i en tilstand, der gangske må sidestilles hermed. Nævnet lagde særligt vægt på de foreliggende redegørelser for s sygdomsforløb og aktuelle tilstand, og at nævnet under mødet kunne konstatere, at fremtrådte med en relevant indsigt i sin sygdom, samt at hun argumenterede velovervejet og indføleligt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende, da udsigten til hendes helbredelse eller en betydelig afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at var i en psykotisk tilstand, præget af religiøst farvede vrangforestillinger, styringsoplevelser og hørehallucinationer.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at gennem flere måneder blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet.

Betingelserne for tvangsbehandling var således opfyldt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at behandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.

Nævnet har lagt vægt på, at Seroquel og Cisordinol Acutard er almindeligt anvendte og vel afprøvede antipsykotiske lægemidler, ligesom de besluttede doseringer er sædvanlige.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer på denne baggrund den afgørelse, der den 24. juli 2002 er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i .