Klage over manglende konstatering af brud på halsrygsøjlen

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 14. oktober 2001 i hjemmet.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 15. oktober 2001 i konsultationen.

Hændelsesforløb

Natten til den 14. oktober 2001 snublede , som var 17 år, ned på en seng og forvred nakken. Han henvendte sig derfor i vagtlægekonsultationen, hvor vagtlæge foretog en undersøgelse af ham og vurderede, at det drejede sig om en forvridning. Han anbefalede at kontakte egen læge, hvis tilstanden ikke blev bedre.

Den 15. oktober 2001 blev undersøgt af praktiserende læge , der fandt ømhed af nakken, men på baggrund af sygehistorien og nakkens bevægelighed heller ikke fandt det nødvendigt at ordinere en røntgenundersøgelse. blev henvist til behandling hos en fysioterapeut, hvor han efterfølgende fik 9 behandlinger med beskeden effekt.

Ca. 5 måneder senere henviste s egen læge ham på grund af fortsatte gener til en røntgenundersøgelse af halsrygsøjlen. Denne viste brud og ledskred i 5. og 6. halshvirvel, hvorefter blev henvist til ortopædkirurgisk afdeling, , hvor han fik foretaget en operation den 17. april 2002.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at vagtlæge natten til den 14. oktober 2001 ikke ordinerede en røntgenundersøgelse, men sendte hjem med diagnosen "piskesmæld".

2. at læge den 15. oktober 2001 ikke foranstaltede røntgenundersøgelse af , men fastholdt diagnosen "piskesmæld" efter en meget hurtig undersøgelse.

Det er herved anført, at det senere viste sig, at havde pådraget sig brud og ledskred i nakkehvirvlerne, hvilket medførte en langvarig operation og langvarige gener med stivhed i nakken.

Nævnets afgørelse af klagepunkterne

Læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 14. oktober 2001.

Læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 15. oktober 2001.

Begrundelse

Det fremgår af vagtlægenotatet og af læge s udtalelse til sagen, at henvendte sig i vagtlægekonsultationen natten til den 14. oktober 2001 kl. 1.30, idet han var snublet ned på en seng og havde forvredet nakken. Her fik han foretaget en objektiv undersøgelse af læge , som ikke fandt abnorme forhold, herunder ingen neurologiske udfaldssymptomer. Læge vurderede, at det drejede sig om en forstrækning og fandt ikke anledning til at ordinere en røntgenundersøgelse, men rådede til at søge egen læge, hvis han ikke fik det bedre.

Nævnet kan oplyse, at en oplysning om et knæk i nakken i forbindelse med et uheld ofte vil være indikation for at foretage en røntgenundersøgelse.

Ifølge klagerne , oplyste ved konsultationen læge om, at han i forbindelse med skaden hørte et tydeligt knæk i nakken, og at han havde haft kraftnedsættelse i højre arm samt snurrende/sovende fornemmelse ud i højre hånd og fingre.

Ifølge læge s udtalelse til sagen gav ham ikke denne oplysning ved konsultationen.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra klagerne og læge om, hvorvidt ved konsultationen oplyste læge om, at han havde hørt et knæk i forbindelse med skaden. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring fremfor den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at ved konsultationen den 14. oktober 2001 oplyste læge om, at han i forbindelse med skaden hørte et tydeligt knæk i nakken.

Nævnet kan oplyse, at et brud som det foreliggende er sjældent forekommende, da nakkehvirvlerne hos unge mennesker ofte kan modstå store påvirkninger, mens bløddelene kan blive forstrakt og give anledning til smerte mv. Et regulært knoglebrud i nakkehvirvlerne vil normalt kun forekomme ved en voldsom tilskadekomst.

Nævnet finder herefter, at læge s undersøgelse af den 14. oktober 2001 var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Videre fremgår det af journalen, at på grund af fortsatte gener den 15. oktober 2001 fik foretaget en objektiv undersøgelse af læge , der fandt ret udtalt ømhed af nakkens bløddele. På baggrund af sygehistorien og nakkens bevægelighed fandt han det dog ikke nødvendigt at ordinere en røntgenundersøgelse. Han ordinerede smertestillende gigtmedicin (NSAID) og henviste til behandling hos en fysioterapeut samt fornyet kontrolundersøgelse 2 uger senere, hvis generne fortsatte.

På denne baggrund finder nævnet, at læge s behandling af den 15. oktober 2001 var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.