Klage over mangelfuld information i forbindelse med operation
HændelsesforløbDen 25...
Sagsnummer:
0235009
Offentliggørelsesdato:
mandag den 1. december 2003
Juridisk tema:
Information og samtykke, Journalføring
Speciale:
Brysthulekirurgi (thoraxkirurgi), Hjerte- og kredsløbssygdomme, medicinske (kardiologi), Intern medicin
Faggruppe:
Læger, Sygeplejersker
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Hændelsesforløb Den 25...
Hændelsesforløb
Den 25. december 2000 blev indlagt på medicinsk afdeling på grund af lungebetændelse.
Under indlæggelsen blev der iværksat en række undersøgelser, herunder røntgenundersøgelse af lungerne, der viste en stor højresidig ansamling i lungesækken, og der blev den 26. december 2000 foretaget udtømmelse af 1150 ml blodig væske fra lungesækken, samt anlagt dræn den 3. januar 2001.
Den 18. januar 2001 blev overflyttet til lungemedicinsk afdeling, . Ved indlæggelsen blev der fastlagt et undersøgelsesprogram, herunder en nærmere undersøgelse af forholdene i lungen (fiberbronkoskopi), der blev udført den 22. januar 2001.
I perioden fra den 18. til den 31. januar 2001 fik foretaget punktur af lungesækken 4 gange, og det blev derfor besluttet, at der skulle foretages en operativ kikkertundersøgelse af lungehinden (thorakoskopi).
Dette indgreb blev foretaget den 9. februar 2001 på thoraxkirurgisk afdeling, og der blev udtømt væske fra lungesækken og konstateret, at s lungehinde var stærkt fortykket som tegn på kronisk irritation eller infektion. Der blev iværksat antibiotisk behandling med Ampicillin og Zinacef, og fundet indikation for operativ behandling med fjernelse af den fortykkede lungehinde (decortication). Dette indgreb blev udført den 21. februar 2001. Det lykkedes imidlertid ikke at bekæmpe sygdommen i lungesækken på trods af operativ behandling og behandling med dræn, hvorfor man fandt indikation for foretagelse af operativt indgreb med fjernelse af ribben med henblik på opnåelse af et lukning af utætheder på lungeoverfladen (thorakoplastik). Dette indgreb blev udført den 13. juni 2001.
I efterforløbet var præget af dårlig almen tilstand i form af svære smerter og madlede, der blev søgt behandlet af anæstesilæge, smerteklinik, klinisk diætist og med fysioterapi.
I en periode forbedredes s tilstand sig under indlæggelsen, og han blev udskrevet til hjemmet nogle gange, men blev hurtigt genindlagt, da han ikke kunne klare sig hjemme. På grund af den svære psykiske belastning udviklede efterhånden en tilstand præget af depressive symptomer, vurderet som organisk psykosyndrom, det vil sige psykiatrisk sygdom på grundlag af fysisk sygdom. Tilstanden blev behandlet med psykofarmaka.
Den 19. august 2001 afgik ved døden.
Klagen
Der er klaget over følgende:
1. at der efter s indlæggelse på medicinsk afdeling, , gik 14 dage, før lægerne besluttede, at der skulle lægges dræn.
2. at lægerne på medicinsk afdeling, , efter at det var besluttet, at skulle overflyttes til med henblik på videre behandling, lod gå for lang tid gå, før overflytningen blev iværksat.
3. at lægerne på lungemedicinsk afdeling, , i forbindelse med undersøgelsen af den 18. januar 2001 ikke var i stand til at stille en korrekt diagnose.
4. at lægerne på lunge medicinsk afdeling, , ikke efterfølgende foranledigede en behandling af den depression, som angiveligt havde fået.
5. at lægerne på thoraxkirurgisk afdeling, , ikke foranledigede iværksat en kontrol af s blodprocent i forbindelse med den senere operation den 31. maj 2001.
6. overlæge s behandling af i forbindelse med operationen den 31. maj 2001 på thoraxkirurgisk afdeling, , hvor det forinden var aftalt, at der kun skulle bortopereres 3-4 ribben.
7. lægernes behandling af på thoraxkirurgisk afdeling, , efter den sidste operation den 31. maj 2001 og indtil hans død den 19. august 2001.
8. at sygeplejerskerne på thoraxkirurgisk afdeling, , ikke udførte tilstrækkelig omsorg og pleje af .
Pårørende har anført, at der ikke blev givet tilstrækkelig pleje med hensyn til smertelindring, væskeindtagelse, skift af dræn, behandling af liggesår.
Nævnets afgørelse af 1. og 2 klagepunkt
De læger, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 25. december 2000 til den 18. januar 2001 på medicinsk afdeling, , har ikke overtrådt lægeloven.
Begrundelse
Det fremgår af journalen den 25. december 2000, at en læge ved indlæggelsen af fik oplyst, at 14 dage forinden fik influenzalignede symptomer med feber og generaliseret ubehag, samt hoste og åndenød. blev tilset af en vagtlæge, der den 19. december 2000 ordinerede penicillinbehandling (Calpipen), uden mærkbar effekt, hvorfor han blev indlagt på mistanke om lungebetændelse. Ved indlæggelsen fandt en læge ved objektiv undersøgelse nedsat luftskifte over s højre lunge og ordinerede røntgenundersøgelse af lungerne, samt diverse blodprøver.
Det fremgår endvidere af journalen, at røntgenundersøgelsen den 25. december 2000 viste væske i lungesækken, og at en læge fandt indikation for udtømning af væske (ultravejledt pleuracentese), samt ændring af den antibiotiske behandling på mistanke om behandlingsresistens.
Videre fremgår det af journalen den 26. december 2000, at en læge i forbindelse med pleuracentese udtømte 1500 ml blodig væske fra lungesækken, der blev sendt til dyrkning, samt ordinerede undersøgelse for tumorceller, kontrol af TB og røntgenkontrol.
Af journalen den 28. december 2000 fremgår det, at fik foretaget CT-scanning af lungerne, hvorved der fortsat blev påvist væske i lungesækken, men ingen tegn på svulst i lungen eller forstørrede lymfekirtler. Ifølge journalen ordinerede en læge den 29. december 2000 supplerende udtømning af væske fra lungen med drænanlæggelse under ultralydvejledning, og såfremt dette ikke gav afklaring på symptomerne, da henvisning til lungemedicinsk afdeling med henblik på nærmere kikkertundersøgelse af lungen (bronkoskopi).
Herudover fremgår det af journalen den 3. januar 2001, at fik under ultravejledning kikkertundersøgelse anlagt dræn i lungesækken og, samt informeret om fundet ved CT-scanningen herunder, at der ikke var fundet ondartede celler i væsken.
Ifølge journalen blev henvist til vurdering og eventuel bronkoskopi på lungemedicinsk afdeling på den 2. januar 2001, og der blev fremsendt fornyet henvisning den 8. januar 2001.
Herudover fremgår det af journalen den 15. januar 2001, at havde vejrtrækningsbesvær på grund af tiltagende væske på højre lunge. En læge fandt indikation for gentagen ultravejledt pleuracentese, hvilket blev udført samme dag. Ifølge journalen var der planlagt kontrol til den 18. januar 2001 hos lungemedicinerne.
Det er nævnets opfattelse, at der blev foretaget gentagne tømninger af væske fra lungehinden, og at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at foretage 3-4 udtømmelser forinden kikkertundersøgelse af lungehinden og anlæggelse af dræn.
Det er endvidere nævnets opfattelse, at det var relevant at henvise til vurdering på lungemedicinsk specialafdeling på mistanke om lungekræft, samt at henvisningen blev afsendt relevant i forløbet og at der desuden blev rykket for svar.
Nævnet finder på denne baggrund, at de læger, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 25. december 2000 til den 18. januar 2001 på medicinsk afdeling, handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, herunder relevant udredte og behandlede s symptomer.
Nævnets afgørelse af klagepunkt 3 og 4.
De læger, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 18. januar til den 23. februar 2001 på lungemedicinsk afdeling på , har ikke overtrådt lægeloven.
Begrundelse
Det fremgår af journalen fra lungemedicinsk afdeling, at den 18. januar 2001 i forbindelse med indlæggelsen oplyste, at han havde været syg fra september 2000, hvor han fik tiltagende smerter i højre side af brystkassen og en fornemmelse af at noget skvulpede i brystkassen, samt at han i perioden fra september til december 2000 havde haft et vægttab på 5-10 kg. oplyste endvidere, at han primært var blevet behandlet med antibiotika af egen praktiserende læge, hvorefter han blev indlagt på mistanke om lungebetændelse.
Det fremgår endvidere af journalen den 18. januar 2001, at en overlæge ved objektiv undersøgelse fandt, at var lettere kronisk medtaget, bleg, og lytteundersøgelse af lungerne viste let dæmpning på højre side, der tydede på væske. Overlægen ordinerede foretagelse af EKG, samt udtømmelse af væsken i lungen (pleuracentese på højre lunge). Sidstnævnte undersøgelse blev foretaget samme dag og pleuravæsken blev sendt til mikroskopisk undersøgelse, og viste ikke tegn på ondartede forhold. Efterfølgende røntgenkontrol viste ingen tegn på væske i lungesækken.
Videre fremgår det af journalen, at fik foretaget en fiberbronkoskopi den 22. januar 2001 i lokalbedøvelse, der viste kompression af højre bronkier og ingen tegn på tumorsuspekte forandringer. Der blev planlagt udskrivelse.
Herudover fremgår det af journalen, at blev genindlagt den 27. januar 2001 på lungemedicinsk afdeling på grund af højresidigt lungeødem. En læge fandt ved undersøgelsen, at var forpustet ved tale, var vågen, klar og ikke smertepåvirket, men lidt grådlabil. Ved lytteundersøgelsen af lungerne blev der konstateret væske på højre side, og lægen fandt indikation for højresidig pleuracentese.
Ifølge journalen fik foretaget pleuracentese den 29. og den 31. januar 2001 med udtømmelse af pleuravæske, der blev udtaget til nærmere mikroskopisk bestemmelse. Ifølge journalen viste denne mikroskopiske undersøgelse tegn på gram negative bakterier, og der blev iværksat antibiotisk behandling.
Det fremgår af journalen den 30. januar 2001, at var ked af det, og lidt oprevet over det lange sygdomsforløb. En læge orienterede ham om, at der ikke var fundet ondartede forhold, men at udredningen måtte fortsætte.
Af journalen den 1. og den 2. februar 2001 fremgår det, at var ulykkelig og urolig, og at en læge ordinerede beroligende medicin (Stesolid 5 mg x 3), samt havde en længere samtale med hospitalspræsten, hvilket han havde været glad for. Videre fremgår det af journalen, at en læge havde sendt en henvisning til thoraxkirurgisk afdeling med henblik på foretagelse af en kikkertundersøgelse af lungehinden. (thorakoskopi).
Det fremgår af journalen den 6. og 7. februar 2001, at havde det dårligt psykisk, når der blev talt om den videre udredning, samt at han var psykisk medtaget. Der blev planlagt orlov indtil den planlagte thorakoskopi.
Det er nævnets opfattelse, at var psykisk påvirket af det lange sygdomsforløb under indlæggelsen på lungemedicinsk afdeling, og at han havde det psykisk dårligt, men at der ikke aktuelt var tale om en egentlig depression, der krævede medicinsk behandling.
Nævnet finder på denne baggrund, at de læger, der var involveret i s psykiske behandling på lungemedicinsk afdeling, handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved relevante samtaler, opnåelse af orlov samt henvisning til hospitalspræsten.
Det fremgår endvidere, at den 9. februar 2001 på thoraxkirurgisk afdeling fik foretaget en thorakoskopi, hvorunder der blev foretaget diverse biopsier, og udtagning af væske til nærmere undersøgelse. fik anlagt dræn, der blev tilsluttet sug, og efterfølgende røntgenundersøgelse viste, at drænet var velplaceret.
Videre fremgår det af journalen den 14. februar 2001, at s højre lunge stadig ikke var udfoldet, og at lungehinden (pleura viceraler) virkede fortykket, som tegn på kronisk irritation. Ifølge journalen blev og hans hustru informeret herom den 16. februar 2001.
Nævnet kan oplyse, at hvis en lungebetændelse har stået på i lang tid, kan det medføre en fortykkelse af lungehinden, således at lungen skrumper, og det kan blive nødvendigt at foretage operativ fjernelse af lungehinden (decortication).
Videre fremgår det af journalen den 22. februar 2001, at der blev afholdt thorax-kirurgisk konference, og besluttet at foretage en decortication med fjernelse af den fortykkede lungehinde, og dermed mulighed for at få lungen til at folde sig ud igen, samt at der blev planlagt fortsat antibiotisk behandling og forsøgsvis afklemning af dræn. Der blev planlagt overflytning til throraxkirurgisk afdeling, og der blev forinden ordineret diverse blodprøver, herunder infektionsparametre, blodprocent ( hæmoglobin) og dyrkning af pleuravæsken. Indgrebet blev udført den 23. februar 2001, og blev gentaget den 22. maj 2001.
Det er nævnets opfattelse, at der blev ordineret relevante blodprøver forinden det operative indgreb.
Det er endvidere nævnets opfattelse, at gennemgik et langt udredningsforløb, og at der blev fundet blodig pleuravæske flere gange, som gav mistanke om ondartet grundsygdom, som imidlertid ikke blev bekræftet.
Nævnet finder samlet, at den undersøgelse og behandling, som modtog i perioden fra den 18. januar til den 23. februar 2001 af de involverede læger på lungemedicinsk afdeling var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, herunder at der blev foretaget relevante undersøgelser, og vurderinger af s symptomer.
Nævnets afgørelse af klagepunkt 5, 6 og 7.
Overlæge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin behandling af den 6. juni 2001 på thoraxkirurgisk afdeling, .
Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 6. og den 13. juni 2001 på thoraxkirurgisk afdeling, . Nævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlæge den 6. juni 2001 havde uddybet sit journalnotat med den information, han gav vedrørende den planlagte fjernelse af ribben under indgrebet den 13. juni 2001.
De læger, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 13. juni til den 8. august 2001 på thoraxkirurgisk afdeling, , har ikke overtrådt lægeloven.
Begrundelse
Ifølge journalen af den 1. juni 2001 blev det konstateret, at s lunge ikke var udfoldet, og en læge fandt indikation for en thorakoplastik. Nævnet kan oplyse, at ved en thorakoplastik fjerner man en stor del af ribbenene i brystvæggen for at få klappet pusfyldt hulrum sammen, og lukket utætheder på lungeoverfladen.
Ifølge klagen blev ikke informeret om, at der skulle bortopereres 3-4 ribben ved det planlagte indgreb den 13. juni 2001.
Ifølge journalen den 6. juni 2002 fremgår det, at og hans hustru blev informeret af overlæge , der orienterede om den aktuelle situation, og om at der fortsat var infektion i lungehulen, og at generne ikke kunne afhjælpes med mindre der blev foretaget en thorakoplastik på højre side, samt at brystkassen som følge heraf ville blive deform på højre side. Videre fremgår det, at accepterede indgrebet.
Det fremgår af overlæge s udtalelse til sagen, at han informerede om det planlagte indgreb og om, at det var nødvendigt at fjerne de fleste af ribbene på højre side, og om at der som følge ville forekomme en deformitet af brystkassen på højre side. Videre fremgår det, at det var overlæge s opfattelse, at og hans hustru havde forstået informationen, og at en begrænset thorakoplastik havde været nytteløs.
På denne baggrund finder nævnet, at det ikke kan anses for tilstrækkeligt godtgjort, at modtog en mangelfuld information den 6. juni 2001, og nævnet finder endvidere, at overlæge ikke har overtrådt lægeloven ved sin journalføring den 6. juni 2001, men finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlæge den 6. juni 2001 havde uddybet sit journalnotat, og anført den information han gav vedrørende den planlagte fjernelse af ribben under indgrebet den 13. juni 2001.
Ifølge operationsbeskrivelsen af den 13. juni 2001 fjernede overlæge ribben nr. 2 til 9 på højre side, hvorefter lungen blev skyllet med klorhexidin, og der blev fjernet belægninger på lungehinden. Der blev endvidere anlagt to lungedræn.
Det er nævnets opfattelse, at der var indikation for foretagelsen af indgrebet den 13. juni 2001 på baggrund af s symptomer, og nævnet finder, at overlæge udførte dette i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.
Det fremgår af journalen den 14. juni 2001, at en læge konstaterede, at havde haft lidt lavt blodtryk i nattens løb, og at det steg efter indgift af morfin, samt at han blev tilset af anæstesien med henblik på justering af smertebehandling via epiduralkateter og der blev foranlediget lungeterapi og mobilisering.
Det fremgår endvidere af journalen den 15. juni 2001, at var mobiliseret, og at han havde en del smerteproblemer, og der blev givet supplerende smertestillende. Videre fremgår det, at han havde modtaget blod, og at hans blodprocent var på 7,6 (normalværdi 7-10) Røntgenundersøgelse af lungerne var uforandret, og drænet var velfungerende.
Videre fremgår det, at der blev foretaget røntgenundersøgelse den 17. og 18. juni 2001, der viste uforandrede forhold, og der blev ordineret fortsat ilt og lungedræn. Ifølge journalen den 19. juni 2001 blev instrueret i øvelsesprogram, modstandsøvelser for arme og ben, for at hindre holdningproblemer.
Af journalen den 21. juni 2001 fremgår det, at fik fjernet epiduralkateteret, og overgik til konventionel smertebehandling. Der blev foranlediget tilsyn af klinisk diætist med henblik på sikring af tilstrækkelig ernæring, da var småtspisende.
Ifølge journalen den 4. juli 2001 var plaget af smerter i højre side af brystkassen, og der blev foranlediget smertetilsyn og ordineret fast smertestillende behandling, samt vurdering af psykiater på grund af tristhed. Ved psykiatrisk tilsyn blev der ikke fundet indikation for ændring af den antidepresssive behandling, hvilken der var iværksat i maj 2001. Ifølge journalen blev det konstateret, at havde udviklet akut organisk psykosyndrom som følge af somatisk lidelse og en læge bragte behandlingen med tablet Noritren til ophør.
Ifølge journalen af den 2. august 2001 fik lagt nyt dræn og blev udskrevet til hjemmet til ambulant kontrol. blev imidlertid genindlagt den 8. august 2001 på grund af smerter, og forvirret tilstand. En læge fandt ved undersøgelsen, at han virkede lidt hallucineret, og ikke umiddelbart smertepåvirket, og ordinerede medicinsk behandling med binyrebarkhormon (Prednisolon).
Det er nævnets opfattelse, at der under s indlæggelse på thoraxkirurgisk afdeling blev foretaget hyppige røntgenkontroller, drænskift, blodprøvekontrol, iværksat fysioterapi og diætvejliedning, samt foranledigede psykiatrisk bistand med det formål, at samlet kunne komme til at leve et så normalt liv som muligt.
Nævnet finder på denne baggrund, at de læger, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 13. juni til den 8. august 2001 thoraxkirurgisk afdeling, behandlede ham i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.
Nævnets afgørelse af klagepunkt 8
De sygeplejersker, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 23. februar til den 18. august 2001 på thoraxkirurgisk afdeling, , har ikke overtrådt lov om sygeplejersker.
Begrundelse
Det fremgår af sygeplejekardex den 26. februar 2001, at en sygeplejerske observerede, at havde temperaturforhøjelse, svedte en del, drak sparsomt og opsatte derfor intravenøs væske. Videre fremgår det, at sygeplejersken skiftede forbindingen ved drænet, og observerede, at der ikke var tegn på infektion, samt reducerede den smertestillende behandling via epiduralkateteret på grund af s oplysning om problemer med at stå på benene. Herudover fremgår det af en sygeplejerske i aftenvagten opfordrede til at spise og drikke, og bestilte kræsekost, da han oplyste han var træt af sygehusmad. Sygeplejersken konstaterede, at han havde drukket en kande vand, og en proteindrik, hvorfor vedkommende opsatte intravenøs væske på 500 ml.
Det fremgår endvidere af sygeplejekardex den 27. februar 2001, at en sygeplejerske observerede, at der ikke var luft i drænene og foretog prøver til dyrkning fra drænet, samt skiftede forbindingen omkring drænet. Der blev bestilt diverse blodprøver, og sygeplejersken observerede, at i perioder virkede smerteforpint, og fik ordineret ekstra smertestillende. Videre fremgår det, at urinkateteret virkede med klar urin, og en sygeplejerske udleverede figensaft, da ikke havde haft afføring siden operationen.
Videre fremgår det af sygeplejekardex den 1. marts 2001, at havde smerter, og at den smertestillende behandling blev øget. Videre fremgår det, at operationssårene så pæne ud, uden tegn på infektion. Ifølge sygeplejekardex blev epiduaralkateteret fjernet den 3. marts 2001, og klarede sig fint smertemæssigt med tabletbehandling. Herudover fremgår det, at urinkatetret fjernet den 4. marts 2001, samt at der skulle planlægges udskrivelse til weekenden.
Herudover fremgår det af sygeplejekardex den 8. marts 2001, at havde smerter og fik ekstra smertestillende, og blev opfordret til at sige til ved behov, da han havde ventet lidt længe, forinden han angav at have smerter.
Videre fremgår det af sygeplejekardex den 14. marts 2001, at en sygeplejerske observerede, at klarede sig uden ilt, dog var han forpustet ved mobilisering og at drænet fungerede og sygeplejersken skiftede drænposen og konstaterede, at huden omkring operationssåret så pæn ud, uden tegn på infektion. Der blev planlagt udskrivning og en sygeplejerske foranledigede besøg af hjemmeplejen, ambulant kontrol til røntgen, og medgav diverse artikler til sårskift, drænpleje m.m
Herudover fremgår det af sygeplejekardex den 18. marts 2001, at blev genindlagt på grund af smerter ved drænstedet og vejrtrækningsbesvær. Der blev foranlediget diverse blodprøver, røntgen af brystkassen, og en sygeplejerske observerede drænet, der fungerede, og skiftede posen. blev udskrevet dagen efter. Han blev genindlagt den 25. april 2001, da drænet var faldet ud, og han fik anlagt et nyt og en sygeplejerske udleverede morfin for smerter ved drænstedet, samt tilså forbindingen omkring drænstedet, og blev genudskrevet den 26. april 2001.
Af journalen den 3. maj 2001 fremgår det, at blev genindlagt på grund af træthed og åndenød, og en sygeplejerske konstaterede, at han var akut medtaget, bleg og havde åndenød. Der blev ordineret blodprøver og modtog blodtransfusion på grund af lav blodprocent, og blev udskrevet til aflastningsplads.
Videre fremgår det i perioden fra den 17. maj til den 30. maj 2001, at modtog fast smertestillende i form af morfin for smerter ved drænstedet, samt at han drak og spiste sparsomt, og at sygeplejerskerne foretog daglig observation af hans væske og ernæringsbehov.
Herudover fremgår det af sygeplejekardex den 12. juni 2001, at en sygeplejerske observerede, at der forekom infektionslignende væske fra s dræn, og skiftede drænposen samt udtog prøver til dyrkning, samt foranledigede røntgen af brystkassen. Videre fremgår det at drak og spiste tilstrækkeligt, og gik hjem på orlov.
Ifølge sygeplejekardex den 29. juni 2001 foranledigede en sygeplejerske besøg af diætist for s nedsatte appetit. Videre fremgår det, at der den 23. juli 2001 blev der fundet behov for at supplere hans væskeindtag med intravenøs væske.
Ifølge sygeplejekardex af den 12. august 2001 fremgår det, at var rød bagpå halebenet, og at en sygeplejerske forsøgte at skaffe en aflastende madras, hvilket ikke var aktuelt muligt. Sygeplejersken planlagde daglig smøring af halebenet x 2.
Det er nævnets opfattelse, at de involverede sygeplejersker i perioden fra den 23. juli til den 19. august 2001 foretog daglige observationer af s vejrtrækning, smerter, ernæring og væske, dræn, samt hans psykiske tilstand, samt dokumenterede denne dagligt. Det er endvidere nævnets opfattelse, at sygeplejen var målrettet mod det samme, som og hustrus formulerede mål, nemlig at skulle udskrives til eget hjem.
Samlet finder nævnet, at den behandling modtog af de involverede sygeplejersker i perioden fra den 23. februar til den 18. 19. august 2001 på thoraxkirurgisk afdeling, , var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.