Klage over beskadigelse af nerve i forbindelse med et kejsersnit

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere kursusreservelæge fra gynækologisk-obstetrisk afdeling for hendes behandling af den 4. november 1998 på .Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge fra anæstesiologisk afdeling for hendes behandling af den 4. november 1998 på .

Sagsnummer:

0235127

Offentliggørelsesdato:

mandag den 1. december 2003

Speciale:

Gynækologi og obstetrik

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere kursusreservelæge <****> fra gynækologisk-obstetrisk afdeling for hendes behandling af <****> den 4. november 1998 på <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> fra anæstesiologisk afdeling for hendes behandling af <****> den 4. november 1998 på <****>.

Hændelsesforløb



var førstegangsfødende og 33 år gammel, da hun den 4. november 1998 blev indlagt på s fødeafdeling med henblik på igangsættelse af sin tvillingefødsel. Tvilling A blev forløst ved hjælp af sugekop den 4. november 1998 kl. 16.12. I tilknytning til denne forløsning, blev der anlagt en blokade af en nerve (pudendusblokade).

Tvilling B blev på grund af påvirket hjertefunktion forløst ved akut kejsersnit den 4. november 1998 kl. 16.52. Operationen blev udført i fuld bedøvelse, og forløb uden komplikationer. I efterforløbet havde temperaturforhøjelse, som blev behandlet med antibiotika.

Før graviditet og fødsel havde i en årrække haft dybe ukarakteristiske underlivssmerter, som der ikke blev fundet nogen forklaring på. Efter ovennævnte kejsersnit blev disse smerter forværret. På blev der foretaget undersøgelser, og man mente, at det drejede sig om sår eller muskelsmerter efter kejsersnittet.

I december 2000 viste en CT-scanning, at der var en defekt i bugvæggen, hvorfor der blev foretaget en operation uden at dette hjalp på smerterne.

I juni 2000 blev undersøgt af en læge i London, der konstaterede, at smerterne var lokaliserede til bugvæggen og mente, at s smerter skyldtes ardannelse omkring nerver efter kejsersnittet.

Klagen



Der er klaget over følgende:

• at lægerne under kejsersnittet den 4. november 1998 beskadigede en nerve.

har anført, at hun har bevægelsesproblemer i ryg og ben, samt vedvarende smerter i ryg, mave og ben.

Nævnets afgørelse af klagen



Kursusreservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 4. november 1998 .

Afdelingslæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 4. november 1998 .

Begrundelse



Det fremgår af journalen, at var førstegangsfødende og 33 år gammel, da hun den 4. november 1998 blev indlagt på s fødeafdeling med henblik på igangsættelse af sin tvillingefødsel. Tvilling A blev forløst ved hjælp af sugekop den 4. november 1998 kl. 16.12. I tilknytning til denne forløsning, blev der anlagt en blokade af en nerve (pudendusblokade).

Det fremgår videre af journalen, at tvilling B blev forløst ved akut kejsersnit den 4. november 1998 kl. 16.52 på grund af påvirket hjertefunktion. Operationen blev udført i fuld bedøvelse, og forløb ifølge journalen uden komplikationer. I efterforløbet havde temperaturforhøjelse, som blev behandlet med antibiotika.

Det fremgår af journalen, at kejsersnittet blev udført af kursusreservelæge , og at hun blev assisteret af en overlæge fra gynækologisk-obstetrisk afdeling. Det fremgår videre af journalen, at selve bedøvelsen blev udført af afdelingslæge fra operations- og anæstesiklinikken. Der er ikke i journalen beskrevet problemer med hverken kejsersnittet eller bedøvelsen.

Det fremgår af kursusreservelæge – nu afdeligslæge – udtalelse til sagen, at indgrebet blev foretaget i overensstemmelse med afdelingens retningslinier og uden komplikationer.

Nævnet kan oplyse, at et kejsersnit udføres gennem et tværsnit i huden en til to fingersbredder over kønsbehåringens overkant. Det er en kendt, men sjælden komplikation til en sådan operation, at der efterfølgende kan opstå en defekt i bugvæggen (et brok). Det er nævnets opfattelse, at en sådan komplikation må betegnes som et hændeligt uheld, og at det ikke er et udtryk for manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved operationen. Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at når kejsersnitsåret heler, dannes der arvæv, og dette arvæv kan teoretisk set give anledning til påvirkning af nervegrene i området, hvilket dog i praksis forekommer yderst sjældent.

Det fremgår af afdelingslæge s udtalelse til sagen, at man på grund af fostrets tilstand valgte fuld bedøvelse, og blev præoxygeneret, mens der blev tilsluttet EKG, BT-manchet og SAT måler (forskellige målere til måling af blodtryk, hjertefrekvens m.v.). Der blev herefter foretaget såkaldt crash induktion (indledning af bedøvelsen) med Timebumal 500 mg og Suxamenton 100 mg, og herefter blev intuberet og efter sikring af sufficient ventilation af begge lunger blev kejsersnitsoperationen påbegyndt. Der blev foretaget anæstesivedligeholdelse med præparatet Isoflorane. blev extuberet kl 17.25 og overflyttet til fødegangens opvågningsstue.

Det er nævnets opfattelse, at den anvendte anæstesiteknik, som er beskrevet af afdelingslæge , er en standardteknik, der anvendes ved akut kejsersnitoperation, hvor patienten hurtigt skal bedøves. Nævnet finder at denne teknik var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet samlet, at både kursusreservelæge og afdelingslæge har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af den 4. november 1998 .