Klage over manglende opfølgning på højt blodtryk under graviditet

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 20. og 21. marts 2002 i konsultationen, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 10. januar 2002 i konsultationen.

Hændelsesforløb

var 36 år, førstegangsgravid og gravid i uge 12, da hun den 10. januar 2002 henvendte sig til første graviditetsundersøgelse hos praktiserende læge . Hendes blodtryk blev målt til 170/110, og læge planlagde døgnmonitorering af blodtrykket.

Ved konsultation den 13. februar 2002 i svangreambulatoriet, , var s blodtryk 123/86. Der blev udfærdiget henvisning til hjertemedicinsk afdeling.

Den 27. februar 2002 var i hjerteinsufficiensklinikken, hvor det var opfattelsen, at det forhøjede blodtryk efter al sandsynlighed drejede sig om nervøsitet (white-coat hypertension). Det blev dog aftalt, at der skulle foretages døgnblodtryksmåling.

Døgnmonitorering af blodtrykket viste betydeligt forhøjede værdier, i gennemsnit i dagtiden 190/120, hvorfor der blev ordineret behandling herfor (Metyldopa 250 mg tre gange dagligt). Der blev desuden planlagt indkaldelse i løbet af et par uger til kontrol i hjerteinsufficiens-klinikken.

Den 20. marts 2002 henvendte sig hos læge med lændesmerter af nogle dages varighed. Læge havde på dette tidspunkt ikke modtaget oplysninger fra om tidligere foretagne undersøgelser. bekræftede, at hun havde fået foretaget døgnmonitorering, og at hun var blevet scannet.
Læge foretog en urinundersøgelse, der viste blod og protein i urinen. Urinprøven blev sendt til dyrkning, og læge mente, at det drejede sig om en blødning fra moderkagen.

Ved konsultation den følgende dag blev det konstateret, at der ikke var vækst af bakterier i urinen. Læge konfererede herefter med bagvagten på gynækologisk afdeling, .

Den 22. marts 2002 blev af vagtlægen indlagt akut på gynækologisk afdeling, , hvor hun blev sat i behandling for forhøjet blodtryk, der nu var 215/135. Tilstanden udviklede sig til en voldsom svangerskabsforgiftning med påvirkning af leverfunktion og nedsat koagulationsevne i blodet. blev overført til , hvor der blev foretaget akut kejsersnit. Barnet døde få timer senere. På grund af massiv blødning i maven blev der foretaget reoperation få timer senere. Herefter var efterforløbet ukompliceret.

Klagen

Der er klaget over følgende:

- At den 10. januar og den 20. og 21. marts 2002 ikke modtog en korrekt behandling, herunder at praktiserende læge ikke fulgte op på hendes forhøjede blodtryk.

har anført, at hendes blodtryk den 10. januar 2002 var 170/110. Hun har endvidere anført, at hun den 22. marts 2002, da hun var gravid i uge 22, fik foretaget akut kejsersnit, man at hendes datter døde to timer senere.

Nævnets afgørelse af klagen

Praktiserende læge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 20. og 21. marts 2002 i sin konsultation.

Praktiserende læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 10. januar 2002 i sin konsultation.

Begrundelse

Det fremgår af journalen af den 10. januar 2002, at var førstegangsgravid, havde haft sidste menstruation den 17. oktober 2001, at hendes blodtryk var forhøjet (170/110), og at læge planlagde at monitorere hendes blodtryk et helt døgn. skulle via svangreambulatoriet have foretaget en moderkageprøve (CVS).

Ifølge læge s udtalelse til sagen havde han tidligere fundet, at havde et labilt blodtryk, som dog i hvile var normalt.

På denne baggrund finder nævnet, at læge på relevant vis foretog en svangreundersøgelse og planlagde at følge op på det høje blodtryk, og at han derfor har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 10. januar 2002 i sin konsultation.

Det fremgår af journalen af den 20. marts 2002, at henvendte sig hos læge , idet hun havde smerter i lænden. Af samme journalnotat fremgår det, at læge fandt, at der var god hjertelyd, at bughulen var blød, at der ingen væskeophobning var, samt at ikke var øm i bugsiden. Det fremgår videre af notatet, at oplyste, at moderkagen ifølge ultralydsundersøgelsen var foranliggende, og at der var foretaget døgnmonitorering på . Urinundersøgelsen viste blod og protein. Læge mente, at det kunne være blødning fra et kar i moderkagen. skulle komme igen dagen efter for at få svar på dyrkning af urinen, og læge frarådede hende at tage på skirejse.

Af journalen af den 21. marts 2002 fremgår det, at læge ved gynækologisk undersøgelse af fandt, at livmoderhalsen (collum) var 1½ cm og af normal konsistens, og at livmodermunden (orificium) var lukket. Ifølge journalnotatet var hendes bughule blød, der var hjertelyd, og læge konfererede med den gynækologiske bagvagt (læge) på , som anbefalede 2 g sulfa, kontrol nogle dage senere, dog inden ved forværring. Dyrkning af urinen var negativ på bakterier.

Det er nævnets opfattelse, at læge relevant undersøgte for unormale forhold vedrørende livmoderen og urinvejsinfektion. Det er imidlertid nævnets opfattelse, at han i sin vurdering også burde have inddraget overvejelser vedrørende svangerskabsforgiftning, specielt da der tidligere var konstateret unormale forhold med hensyn til blodtryk, og der var fundet æggehvidestof i urinen.

Nævnet kan oplyse, at svangerskabsforgiftning som oftest optræder i sidste tredjedel af graviditeten, men kan opstå tidligere. De klassiske symptomer er klager over hovedpine, mavesmerter, almen utilpashed og hastig vægtøgning, men også andre symptomer kan forekomme. Ved klinisk undersøgelse findes som oftest forhøjet blodtryk, hævelser og vægtøgning på grund af væskeophobning samt æggehvidestof og eventuelt blod i urinen, men alle symptomerne behøver ikke at optræde samtidig.

Det er efter nævnets opfattelse i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at akutte klager hos gravide efter de første par måneder fører til overvejelser, om der kunne foreligge svangerskabsforgiftning, og at den gravide undersøges for væskeophobning, blodtryksforhøjelse og æggehvidestof i urinen. Efter nævnets opfattelse, er det endvidere i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at være særligt opmærksom i forhold til gravide med kendt blodtryksforhøjelse.

På denne baggrund finder nævnet, at læge ikke har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 20. og 21. marts 2001 i sin konsultation, idet det er nævnets opfattelse, at læge burde have foretaget måling af s blodtryk på trods af, at der ikke forelå klassiske tegn til svangerskabsforgiftning.