Klage over undersøgelse af 2-årig pige med meningitis.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes behandling af <****> den 4. december 2001 i konsultationen, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes journalføring af behandlingen af <****> den 4. december 2001 i konsultationen.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes behandling af <****> den 6. december 2001 i konsultationen.

Hændelsesforløb

Den 22. november 2001 blev behandlet med antibiotika (Flemoxin) for mellemørebetændelse af praktiserende læge . Den 26. november 2001 blev hun henvist til , på grund af høj feber. På børneafdelingen var der blevet foretaget punktur af venstre trommehinde, og behandling med Flemoxin i yderligere 7 dage blev anbefalet. blev udskrevet samme dag.

Den 4. december 2001 blev undersøgt af læge , idet hun ifølge forældrene var meget dårlig. Læge vurderede, at man skulle se tiden an.

Den 6. december 2001 kl. 10.00 var s tilstand blevet forværret, og ved 11.30-tiden blev hun undersøgt af læge og derefter akut indlagt på . Ved indlæggelsen blev beskrevet som slap, blåmarmoreret, bleg og perifert koldt samt dårlig i kontakten. Hun blev herefter overflyttet til intensivafdelingen, og undersøgelser viste, at havde meningitis forårsaget af streptokokker.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At læge ved konsultationen den 4. december 2001 ikke fulgte op på resultatet af den podning, som blev foretaget på den 26. november 2001.

Klageren har i den forbindelse anført, at man ikke fandt bakterier i mellemøret og således ikke fandt fokus for s infektion.

2. At læge ikke foretog en tilstrækkelig behandling, undersøgelse eller korrekt diagnosticering af s symptomer den 4. december 2001, herunder ikke henviste hende til indlæggelse på et hospital eller tog nogle blodprøver.

Klageren har i den forbindelse blandt andet anført, at på dette tidspunkt havde været dårlig i 14 dage, at hun var sløv og havde eksplosive opkastninger.

3. At lægen i journalen fra den 4. december 2001 anførte følgende: "at forældrene skulle søge læge indenfor et par timer, hvis der ikke var bedring", når den besked, som forældrene fik af lægen gik på, at man skulle se tiden an, og hvis der kom en forværring, skulle man søge læge på ny.

4. At læge ikke foretog en akut undersøgelse af den 6. december 2001.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 4. december 2001 i konsultationen for så vidt angår opfølgningen af podesvaret.

Begrundelse

Det fremgår af udskrivningsbrevet af 26. november 2001 fra , at læge ikke var orienteret om, at der ved mellemørepunkturen var blevet podet og heller ikke, at der ikke var blevet påvist bakterier ved dyrkningen.

Nævnet finder således, at læge ved konsultationen den 4. december 2001 ikke havde mulighed for at følge op på resultatet af den podning, som blev foretaget på den 26. november 2001.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Læge har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1 ved sin behandling af den 4. december 2001 i konsultationen.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at , som var godt 2 år, tidligere havde været rask. Hun havde den 21. november 2001 fået høj feber, som fortsatte uændret omkring 39 til 40 grader. Den 22. november 2001 var blevet sat i behandling for mellemørebetændelse på venstre side med penicillin (Flemoxin), og den 26. november 2001 blev hun vurderet på , idet hun fortsat var påvirket og irritabel. På børneafdelingen blev fundet af venstresidig mellemørebetændelse bekræftet, og det var blevet anbefalet at fortsætte behandlingen med penicillin. var herefter blevet udskrevet samme dag.

Det fremgår videre af journalen, at læge den 4. december 2001 undersøgte . Det fremgår, at havde kraftig temperaturforhøjelse, at der var tilkommet opkastninger, og at ikke spiste og drak ret meget. Læge fandt stille, men vågen, og i stand til at følge med og svare på tiltale. Endvidere fandt læge et udslet på halsen, men derudover fandt lægen ikke noget fokus. Læge konkluderede, at s symptomer kunne være forenelige med maveinfektion, og informerede ifølge journalen forældrene om, at de på ny skulle søge læge, såfremt s tilstand ikke var bedret i løbet af et par timer.

Ifølge klagen var ved undersøgelsen den 4. december 2001 meget dårlig, og hun var således ikke i stand til at gå selv og hun kastede op, så snart hun fik hovedet opad. s forældre var således meget bekymrede for , som på dette tidspunkt havde været syg i næsten 14 dage, og de ønskede en nærmere undersøgelse af hende. Ifølge klagen ville læge ikke efterkomme dette ønske, og hun informerede derfor forældrene om, at de skulle søge læge, såfremt tilstanden forværredes.

Der foreligger således modstridende oplysninger om, hvor medtaget var ved konsultationen den 4. december 2001. Det er dog nævnets opfattelse, at læge i den foreliggende situation burde have handlet aktivt for i det mindste at belyse spørgsmålet om tilstandens karakter og mulige alvor. Efter nævnets opfattelse forelå der et sygdomsbillede, som var uklart, men præget af et 2-årigt barn med høj feber på anden uge, opkastninger og udslæt, som på trods af 2 penicillinkure ikke var blevet bedret.

Det er nævnets opfattelse, at det forhold, at læge informerede s forældrene om, at de på ny skulle henvende sig, såfremt tilstanden ikke var bedret i løbet af et par timer, taler for, at læge selv var betænkelig ved situationen. Nævnet finder endvidere, at det er usandsynligt, at et barn, som har haft feber igennem 12 dage, skulle få det bedre indenfor et par timer.

Nævnet finder på denne baggrund, at læge , uanset hvor påvirket s almentilstand var, burde have foranlediget yderligere undersøgelse af for at udelukke en alvorlig sygdom. Især den påviste mellemøreinfektion, som var blevet behandlet, betød efter nævnets opfattelse, at det var ekstra påkrævet at være opmærksom på, om der kunne være tale om spredning til blodbane eller hjernehinder fra dette sted. Nævnet finder, at det er uden betydning for dette forhold, at læge ikke havde modtaget podningssvar fra .

Nævnet finder således samlet, at læge udviste manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen af den 4. december 2001 i konsultationen.

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin journalføring af behandlingen af den 4. december 2001 i konsultationen.

Begrundelse

Ifølge klagen blev s forældre ved konsultationen den 4. december 2001 af læge informeret om, at de skulle se tiden an, og hvis der kom en forværring, skulle de på ny søge læge.

Ifølge læge er det for hende fast kutyme, at hun informerer forældre til febrile børn om, at de på ny skal søge læge, såfremt der i løbet af dagen ikke sker en bedring i tilstanden, eller hvis der eventuelt indtræder en forværring.

Ifølge journalen informerede læge s forældre om, at de på ny skulle søge læge, såfremt s tilstand ikke bedredes i løbet af et par timer.

Nævnet kan oplyse, at oplysninger i en journal ikke efterfølgende må slettes eller gøres ulæselige. Hvis det er nødvendigt at korrigere eller tilføje i journalen, skal det ske på en sådan måde, at den oprindelige tekst bevares, og det skal tydeligt fremgå, hvem der har foretaget rettelsen eller tilføjelsen.

Nævnet er af den opfattelse, at der ikke er nogen omstændigheder i sagen, som indikerer, at læge skulle have foretaget ikke-tilladte ændringer i sin journaltekst.

Nævnet finder således, at læge ved sin journalføring af behandlingen af den 4. december 2001 har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 4. klagepunkt

Læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 6. december 2001 i konsultationen.

Begrundelse

Det fremgår af journalen fra den 6. december 2001, at den 5. december 2001 havde fået det lidt bedre, men den 6. december 2001 havde hun igen fået det dårligt med høj feber og sløvhed.

Det fremgår af sagen, at s forældre kontaktede læge den 6. december 2001 kl. 10.00 om formiddagen, og herefter fik en tid til undersøgelse kl. 11.30.

Ifølge klagen blev først undersøgt efter nogen ventetid efter ankomsten til lægehuset.

Nævnet er af den opfattelse, at en egentlig akut undersøgelse kun er nødvendig, såfremt patienten befinder sig i en umiddelbart livstruende situation. Da der ikke forelå sikre tegn på en tilstand, som krævede øjeblikkelig indgriben, finder nævnet, at det var i overensstemmelse med normen almindelig anerkendt faglig standard, at fik en tid til undersøgelse 1 ½ time efter den telefoniske henvendelse og blev undersøgt 10-15 minutter efter ankomsten til konsultationen, hvorefter hun uden unødig forsinkelse blev indlagt på børneafdelingen, .

På denne baggrund finder nævnet samlet, at læge den 6. december 2001 behandlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.