Sammenfatning af praksis - Information og samtykke samt journalføring heraf.
Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i ortopædkirurgi for hans behandling og information af den 16. august 2001 i sin klinik.
Sagsnummer:
0235718
Offentliggørelsesdato:
mandag den 1. december 2003
Juridisk tema:
Information og samtykke
Speciale:
Ortopædkirurgi
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i ortopædkirurgi <****> for hans behandling og information af <****> den 16. august 2001 i sin klinik.
Hændelsesforløb
blev i maj 2001 af sin læge henvist til speciallæge i ortopædkirurgi , hvor hun første gang var den 14. juni 2001. Af journalen fremgår, at nogle år før henvendelsen til speciallæge havde forvredet højre storetås grundled og siden havde haft tiltagende smerter i grundleddet. Ved sin undersøgelse fandt speciallæge stortåens grundled halvstift, og at der ikke var nogen forfodsplatfodssymptomer. Han ordinerede en røntgenundersøgelse af storetåen og gav en injektion af Lederspan i grundleddet.
Den 13. august 2001 viste røntgenbilledet tegn på fortætning af knoglen og tynd brusk i storetåens grundled. Speciallæge anførte i journalen, at Lederspaninjektionen havde virket i 3 uger, og at han besluttede sig for at foreslå en højresidig såkaldt Keller resektion. blev ifølge journalen informeret om operationen og om de gener, der fulgte med.
Operationen blev udført den 16. august 2001. Der blev fjernet et 14 mm stort stykke af basis af grundstykket med et skråt snit, og samtidig blev der afmejslet en knyst.
Ved en kontrolundersøgelse den 20. august 2001 var såret pænt, og den 29. august 2001 var der lette gener, men behandlingen blev afsluttet.
Den 16. november 2001 blev på ny henvist til speciallæge . Hun klagede over, at hun havde svært ved at afvikle gangen over foden. Der havde udviklet sig forfodsplatfodssymptomer med ømhed og irritation i anden tås grundled, og speciallæge ordinerede indlæg.
Siden blev ikke set hos speciallæge , men opsøgte efterfølgende en anden speciallæge, som betegnede den udførte Keller operation som mislykket og ordinerede håndsyet fodtøj.
Klagen
Der er klaget over følgende:
• at speciallæge ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved sin operation af den 16. august 2001, og at den information, hun forud for operationen modtog af speciallæge , var mangelfuld.
Nævnets afgørelse af klagen
Speciallæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 16. august 2001 i sin klinik.
Speciallæge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af forud for indgrebet den 16. august 2001 i sin klinik.
Begrundelse
Nævnet kan oplyse, at den kirurgiske behandling af moderat til svær slidgigt i storetåens grundled almindeligvis er en fjernelse af leddet, hvorved leddet omdannes til et bindevævsled (Keller operation) eller gøres stift (stivgøringsoperation). I lettere tilfælde af slidgigt kan der anvendes ledbevarende operationer.
Ud fra beskrivelsen i lægejournalen af symptomerne og bevægeligheden i s højre storetågrundled samt de foreliggende røntgenbilleder af 11. juli 2001, var slidgigten i det højre storetågrundled efter nævnets opfattelse moderat til svær, hvorfor der var indikation for en Keller operation.
Nævnet kan oplyse, at der ved en Keller operation almindeligvis fjernes mellem 1/3 og 1/2 af den ledbærende del (basis) af storetåens grundstykke. Leddet omdannes til et bindevævsled ved, at ledkapselvæv placeres i den fjernede ledforbindelse, og/eller ved at man ved et stræk eller lignende på tåen i en periode sikrer sig, at mellemrummet fyldes op med blod og vævsvæske, som efterfølgende kan omdanne sig til bindevæv.
Af operationsbeskrivelsen fremgår, at speciallæge ved operationen fjernede 14 mm af basis af grundstykket. Der blev lavet kapselplastik. Længden af grundstykket var bedømt ud fra røntgenbillederne den 11. juli 2001 ca. 30 mm.
På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at speciallæge har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin operation af .
Af partshøringssvaret af 9. september 2002 fra fremgår, at hun blev informeret om operationen, men at informationen angående gener var mangelfuld, idet hun alene fik at vide, at hendes storetå ville blive en anelse kortere, men intet af betydning, og at hun ikke fik at vide, at hun ville få en haltende gang, vand i foden, smerter i knæ, hofte og fod, og derfor skulle henvises til at benytte ortopædiske sko resten af livet og smertestillende medicin.
Af udtalelsen fra speciallæge til sagen fremgår, at der blev givet information om, at storetåen ved en Kelleroperation kunne blive lidt kortere og komme til at stritte lidt opad, og om, at kraften i tåen kunne blive nedsat, samt at der kunne forekomme symptomer som ved såkaldt forfodsnedsynkning, og at sidstnævnte normalt kunne afhjælpes med et indlæg. Der blev tillige udleveret en skriftlig information om operationens art og efterbehandlingen.
Af journalen fra den 13. august 2001 fremgår, at der blev informeret grundigt om operationen og de smågener, som fulgte med.
Nævnet finder det herefter godtgjort, at speciallæge informerede i overensstemmelse med sin udtalelse til sagen. Det er endvidere nævnets vurdering, at den givne information er fyldestgørende for det normale forløb efter en Kelleroperation for slidgigt og beskriver de almindeligt forekommende følger og komplikationer.