Klage over manglende indlæggelse (smerter, opkastning, føleforstyrrelser i benene)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 24. februar 2002.

Hændelsesforløb

I 1990 fik et slagtilfælde og fik efterfølgende nedsat kraft i venstre arm og ben, mest udtalt i venstre arm.

Siden sommeren 2001 havde han haft smerter i ryggen, og disse var blevet behandlet med et smertestillende håndkøbspræparat (Panodil). Den sidste måned før nedenstående kontakt til lægevagten havde været meget træt og det meste af tiden sengeliggende.

Den 23. februar 2002 klokken 09.22 blev der tilkaldt vagtlæge til på grund af stærke rygsmerter. Vagtlægen fandt ikke, at der neurologisk var tilkommet noget nyt ud over de stærke smerter i ryggen og behandlede med smertestillende midler.

Den 23. februar 2002 klokken 22.49 blev tilset af vagtlæge , da der ikke var nogen bedring af tilstanden. På mistanke om, at skulle have fået et nyt slagtilfælde, indlagde vagtlægen ham akut på medicinsk afdeling, .

Den 24. februar 2002 klokken 01.09 blev i skadestuen vurderet af en læge, som konkluderede, at der ikke var indikation for yderligere akutte undersøgelser af og hjemsendte ham.

Den 24. februar 2002 kl. 09.32 blev på ny tilset af vagtlæge. Vagtlægen fandt s sygdom fagligt uopklaret og ville have ham indlagt på sygehus igen, men det modsatte sig, og vagtlægen fandt, at han ikke kunne indlægge mod dennes ønske. Vagtlæge gav en smertestillende indsprøjtning og en indsprøjtning mod kvalme (morfin + Emperal) og fik etableret pleje i hjemmet via hjemmeplejen. Han valgte at lade al videre medicinering til ske via henvendelse til lægevagten, så der var mulighed for, at situationen kunne blive lægeligt vurderet, når der skulle medicineres og samtidig have mulighed for at få indtryk af, om skulle indlægges.

Den 24. februar 2002 klokken 13.52 indlagde lægevagten på . Der blev foretaget akut MR-scanning, som viste, at havde en akut afbrydelse af rygmarven i hele dens tværsnit svarende til 7. brysthvirvel (medullært tværsnitsymdrom), hvilket havde medført lammelser i benene samt føleforstyrrelser fra midt på maven og nedad. Senere undersøgelse viste, at de patologiske forandringer var kræftudsæd stammende fra kræft i blærehalskirtlen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

- At vagtlæge den 24. februar 2002 klokken 09.32 ikke fandt grundlag for at indlægge , tiltrods for at han havde stærke smerter, opkastning, manglende vandladning samt føleforstyrrelser i benene.

Det er hertil anført, at senere samme dag blev indlagt, hvor blæren blev udtømt. Endvidere blev der foretaget MR-scanning, hvorved der blev konstateret metastaser i flere ryghvirvler.

Nævnets afgørelse af klagen

Vagtlæge har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med sin behandling af den 24. februar 2002 klokken 09.32.

Begrundelse:

Det fremgår af journalen den 23. februar 2002 klokken 09.22, at der blev tilkaldt vagtlæge til på grund af stærke rygsmerter. Vagtlægen fandt ikke, at der neurologisk var tilkommet noget nyt ud over de stærke smerter i ryggen. Da ikke kunne tåle almindelig gigtmedicin, blev han behandlet med et morfinpræparat som injektion (inj. morfin 20 mg i musklen) og fik en stikpille Pethidin á 100 mg, som kunne anvendes ved behov.

Det fremgår endvidere af journalen samme dag klokken 22.49, at blev tilset af vagtlæge , da der ikke var nogen bedring af tilstanden. Lægen fandt ved sin undersøgelse, at ikke kunne gå alene eller sidde op i sengen uden støtte, samt at han havde abnorme reflekser på begge ben. Under undersøgelsen havde han endvidere en voldsom opkastning. På mistanke om, at skulle have fået et nyt slagtilfælde, indlagde vagtlæge ham akut på medicinsk afdeling, .

Det fremgår af journalen den 24. februar 2002 klokken 01.09, at i skadestuen blev vurderet af en læge, som efter en undersøgelse fandt, at der ikke var indikation for yderligere akutte undersøgelser af . Han blev derefter hjemsendt.

Det fremgår af journalen den 24. februar 2002 klokken 09.32, at vagtlæge fandt, at situationen var uændret siden hjemsendelsen fra hospitalet, og at den var noget mystisk. oplyste, at han igen havde smerter i ryggen og opkastninger, og at han ikke kunne bevæge benene, men det så vagtlægen, at han kunne, idet han vippede med tæerne. Det fremgår endvidere af journalen, at vagtlægen fandt, at situationen var uafklaret, men at oplyste, at han ikke ville indlægges igen. Det fremgår endvidere af journalen, at vagtlægen aftalte med , at hvis han senere ønskede indlæggelse skulle lægevagten kontaktes med henblik herpå.

Ifølge vagtlæge s udtalelse til sagen var problemet, at ikke ville indlægges igen, og at han fandt, at der ikke var nogen mulighed for at gennemtvinge indlæggelse imod s vilje.

Nævnet skal bemærke, at det fremgår af lov om patienters retsstilling § 6, stk. 1, at en læge ikke må indlede en behandling af legemlig sygdom uden patientens samtykke, hvorfor vagtlæge ikke kunne gennemtvinge en indlæggelse af mod dennes vilje.

Det er nævnets opfattelse, at vagtlæge bedømte tilstand som uafklaret, idet havde ophævet kraft i benene, men dog havde synlige bevægelser, og at han korrekt fandt grundlag for at indlægge .

Nævnet finder således, at vagtlæge har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved at finde grundlag for at tilbyde behandling ved indlæggelse i den foreliggende uafklarede situation.