Klage over sterilisation af 23-årig kvinde, der havde trukket anmodningen om sterilisation tilbage

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge for hans behandling af den 27. februar 2002 på , jf. anordning for Grønland om ikraftsættelse af lægelovens § 6, stk. 1.Det skal desuden indskærpes overfor overlæge at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Sagsnummer:

0336317

Offentliggørelsesdato:

onsdag den 19. marts 2003

Speciale:

Gynækologi og obstetrik

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 27. februar 2002 på <****>, jf. anordning for Grønland om ikraftsættelse af lægelovens § 6, stk. 1.

Det skal desuden indskærpes overfor overlæge <****> at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Hændelsesforløb



Den 11. september 2001 anmodede den da 23-årige om at blive steriliseret, og hun blev på baggrund heraf optaget på en venteliste.

Den 19. februar 2001 henvendte sig imidlertid på lægeklinikken i , idet hun nu var blevet gravid og ønskede svangerskabsafbrydelse.

Den 22. februar 2002 tilkendegav i forbindelse med, at hun blev undersøgt forud for abortindgrebet, at hun alligevel ikke ønskede at blive steriliseret.

Den 27. februar 2002 foretog en reservelæge efter anmodning fra overlæge abortindgrebet. Efter abortindgrebet foretog overlæge sterilisation.

Der var tidligere planlagt sterilisation ved en kikkertoperation, men da overlæge ikke kunne få adgang med kikkertinstrumentet, blev indgrebet foretaget ved en såkaldt åben operation.

oplyser, at hun primært var tilfreds med indgrebet, idet hun troede, at operationen var foretaget for at sikre, at abortindgrebet var foretaget korrekt, men da hun opdagede, at hun var steriliseret, var hun utilfreds hermed.

Ved en lægesamtale samme dag anførte og hendes ægtefælle ønske om refertilisation snarest muligt, hvorfor blev skrevet på en venteliste til dette.

Den 2. marts 2002 foretog overlæge en refertilisation ved at fjerne clipsene på s æggeledere, som begge virkede sunde.

Klagen



Der er klaget over følgende:

1. at i forbindelse med abortindgrebet den 27. februar 2002 på blev steriliseret, selvom hun overfor lægen den 22. februar 2002 havde tilkendegivet, at hun havde fortrudt og alligevel ikke ønskede at blive steriliseret.

2. at måtte opereres ved en åben operation, da kikkerten ikke kunne nå op til æggelederne, hvorfor hun oveni den fejlagtige operation havde fået et ar.

Nævnets afgørelse af klagen



Overlæge har overtrådt anordning for Grønland om ikraftsættelse af lægeloven ved sin behandling af den 27. februar 2002 på . Det skal desuden indskærpes overfor overlæge at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Begrundelse



Det fremgår af journalen, at ved en lægeundersøgelse den 11. september 2001 anmodede om at blive steriliseret, og at konsekvenserne heraf blev diskuteret grundigt, da hun var under 25 år. Da hun insisterede, blev hun af distriktslægen henvist til en venteliste til operation.

Distriktslægen anfører i sin udtalelse til sagen, at han af den kirurgiske overlæge tidligere var blevet informeret om, at man forsøgte at holde en lang ventetid på personer henvist til sterilisation, for at give de personer, som var henvist, mulighed for at overveje deres beslutning. Distriktslægen oplyser endvidere, at han på denne baggrund udfyldte en sterilisationsanmodning i forventning om, at ikke ville blive indkaldt til operation, førend hun var fyldt 25 år.

Det fremgår af journalen den 19. februar 2002, at i mellemtiden var blevet gravid, og at hun, da hun allerede havde 3 børn, henvendte sig på Lægeklinikken i og anmodede om svangerskabsafbrydelse. På abortjournalen noterede den henvisende distriktslæge, at ønskede p-piller eller spiral som prævention efter aborten. Der blev ikke anmodet om, at der skulle foretages en sterilisation i forbindelse med indgrebet.

Det fremgår af journalen den 22. februar 2002 og en reservelæges udtalelse til sagen, at han i forbindelse med, at blev undersøgt forud for abortindgrebet, gennemgik og så et tidligere konsultationsnotat, hvoraf det fremgik, at ønskede en henvisning til sterilisation. Det fremgår videre, at reservelægen diskuterede en eventuel sterilisation med , der tilkendegav, at hun alligevel ikke ønskede sterilisation. Han konstaterede, at hun var for ung til at blive steriliseret, og noterede på abortjournalen, at hun skulle have indsat en p-stav (Implanon) som fremtidig prævention. Endelig oplyser reservelægen, at han ikke så den underskrevne ansøgning om sterilisation, hvorfor han ikke annullerede denne.

Det fremgår af en anden reservelæges udtalelse til sagen, at hun den 27. februar 2002 efter anmodning fra overlæge foretog abortindgrebet, og at aborter foretages af reservelæger, hvorimod sterilisationer foretages af overlæger. Reservelægen anfører videre, at hun formodede, at havde fortrudt sit valg af fremtidig prævention, og at dette var grunden til, at der ikke skulle lægges en p-stav i forbindelse med indgrebet, samt at hun på intet tidspunkt fjernede abortjournalen fra den egentlige journal, idet abortjournalen udfyldes manuelt på operationsstuen efter indgrebet.

Ifølge overlæge s udtalelse til sagen blev han efter abortindgrebet tilkaldt for at foretage sterilisation, og var allerede bedøvet, da han kom til operationsstuen. Overlæge anfører videre, at abortjournalen ikke var i journalen, men at den underskrevne anmodning om sterilisation derimod befandt sig i journalen, samt at han ikke havde undersøgt inden indgrebet, og følgelig heller ikke havde diskuteret indgrebet med hende. Overlæge anfører, at var henvist til sterilisation, og at han selv visiterede hende til venteliste på grund af hendes unge alder, og således at tiden kunne trække ud og give hende mulighed for at fortryde, og at han ikke var vidende om, at i mellemtiden havde fortrudt sin beslutning om sterilisation.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det fremår af lov om sterilisation og kastration, at en kvinde under 25 år kun kan blive steriliseret uden særlig tilladelse, hvis det er nødvendigt at forebygge svangerskab for at afværge fare for hendes liv eller for alvorlig og varig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred, og denne fare er udelukkende eller ganske overvejende lægeligt begrundet. I alle andre tilfælde kræves der en særlig tilladelse, hvis en kvinde under 25 år skal steriliseres.

Patientklagenævnet kan endvidere oplyse, at det fremgår af landstingsforordning om patienters retsstilling, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, og at patienten på ethvert tidspunkt kan tilbagekalde et samtykke, der allerede er afgivet.

Patientklagenævnet finder herefter, at overlæge handlede væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved inden sterilisationsindgrebet at undlade at kontrollere s alder og ved at undlade at sikre sig, at der aktuelt forelå det fornødne samtykke til indgrebet. Det skal desuden indskærpes overfor overlæge at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Det fremgår af journalen den 27. februar 2002, at overlæge forsøgte, at foretage sterilisationsindgrebet ved kikkertkirurgi. Dette kunne imidlertid ikke teknisk lade sig gøre, og indgrebet blev derfor foretaget ved åben kirurgi, hvilket efter nævnets opfattelse var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.