Klage over manglende diagnostik af hjernesvulst i forbindelse med primær behandling af gener fra næse- og bihuler

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 26. oktober 1999 til den 6. oktober 2000 i øre-, næse- og halsambulatoriet, <****>.

Hændelsesforløb

var allergisk over for mange ting, blandt andet mange slags antibiotika. Hun havde endvidere astma, for hvilken hun dagligt havde fået spraybehandling samt i perioder behandling med binyrebarkhormontabletter. I 1995 var hun blevet opereret for akut kæbehulebetændelse.

blev den 11. august 1999 set i øre-, næse- og halsambulatoriet, , fordi hun gennem ½ år havde haft problemer med en stærk lugt i næsen ledsaget af kuldefornemmelse og temperaturfald til 35o samt smerte i næse- og bihuler. Ved undersøgelsen blev der ordineret en CT-scanning af bihulerne. Scanningen viste en fortykket slimhinde med en polyp i højre kæbehule.

blev derfor den 26. oktober 1999 kikkertopereret af afdelingslæge , som imidlertid ikke kunne genfinde polyppen. Afdelingslægen fandt i stedet stort set normale forhold, bortset fra følgerne efter den tidligere operation i venstre kæbehule.

Den 11. november 1999 havde en samtale med afdelingslæge , der forklarede om operationen. var ifølge journalen velbefindende, hvorfor afdelingslæge afsluttede hende fra afdelingen.

Den 20. januar 2000 blev atter undersøgt af afdelingslæge , idet hun på ny havde lugtgener i næsen. Afdelingslægen behandlede dette med et svampemiddel.

Den 20. februar, 21. marts og 6. oktober 2000 var igen til kontroller i ambulatoriet, hvor hun klagede over forskellige diffuse symptomer. Da afdelingslæge ikke mente at kunne behandle disse symptomer, afsluttede hun den 6. oktober 2000 fra øre-, næse- og halsafdelingens regi og anbefalede, at s egen læge overvejede henvisning af hende til en neurolog.


I november 2001 fik konstateret en hjernesvulst og blev opereret herfor på i februar 2002.

Klagen

Der er klaget over følgende:

- At afdelingslæge i det ambulante forløb efter operationen den 26. oktober 1999 ikke foretog tilstrækkelige undersøgelser af <***>.

Det er herved oplyst, at <***> i perioden efter operationen gjorde afdelingslægen opmærksom på, at hun var generet af svimmelhed, kvalme, muskelsammentrækninger i hele venstre side, koncentrationsbesvær og ændret lugtesans (en kemisk lugt), samt at en speciallæge mente, at burde foretage en CT-scanning af hende. Afdelingslæge fandt imidlertid ikke grundlag herfor.

Endvidere er det anført, at <***> i november 2001 ved en CT-scanning fik konstateret en stor hjernesvulst, som kunne have været opdaget og have forvoldt mindre skade, hvis den var blevet opdaget tidligere.

Nævnets afgørelse klagen

Afdelingslæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af i perioden fra den 26. oktober 1999 til den 6. oktober 2000 i øre-, næse- og halsambulatoriet, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 20. januar 2000 til afdelingslæge klagede over, at hun atter havde lugtgener i næsen, selv om operationen den 26. oktober 1999 havde givet bedre pladsforhold i næsen. Afdelingslægen behandlede dette med et svampemiddel.

Nævnet kan oplyse, at det ikke er usædvanligt, at bihulebetændelse giver dårlig lugt i næsen, hvorfor det hos patienter med tilbagevendende bihulebetændelser er relevant at behandle disse medicinsk.

Af journalmateriale fra neurokirurgisk , fra perioden den 7. december 2001 til den 13. juni 2002 fremgår det, at de lugtfornemmelser, som klagede over efter kikkertoperationen i kæbehulerne, forsvandt i forbindelse med antibiotisk behandling for bihulebetændelse.

Det er herefter nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at afdelingslæge forsøgte at behandle s lugtgener med antibiotika.

Af journalen den 20. februar 2000 fremgår det, at på ny klagede over utilpashed i hovedet, men at afdelingslæge ved sin undersøgelse af næsen og kæbehulerne fandt normale forhold. På grund af de mange antibiotikakure, som havde været på, samt den aktuelle medicinering af hende, valgte afdelingslægen derfor at stoppe al medicinsk behandling af hende og se tiden an en måned.

Nævnet kan i denne forbindelse oplyse, at det kan være relevant at sanere i medicinforbruget, hvis flere forskellige læger behandler en patient, fordi det kan være vanskeligt at tolke en sygdomstilstand, hvis alt for mange forskellige medicinkure slører sygdomsbilledet.

Det er herefter nævnets opfattelse, at det var relevant, at afdelingslæge den 20. februar 2000 forsøgte en sådan sanering af s medicin, selv om denne sanering senere viste sig ikke at være mulig.

Endvidere fremgår det af journalen den 6. oktober 2000, at over for afdelingslæge nævnte en række symptomer, der kunne komme med et vist anfaldspræg, såsom en følelse af at "have noget i hovedet", utilpashed, anfaldsvis øget svedproduktion samt tilfælde af fjernhed.

Det fremgår videre af journalen den 6. oktober 2000, at afdelingslæge tolkede symptomerne sådan, at der ikke i øre-, næse- og halsafdelingens regi kunne gøres mere for . Hun overvejede, om symptomerne i stedet kunne være udtryk for en neurologisk sygdom, hvorfor hun aftalte med , at denne skulle kontakte sin egen læge, for at lægen kunne samle trådene. Desuden fremgår det af journalen, at afdelingslæge sendte et udskrivningsbrev i form af kopi af sit sidste journalnotat til s egen læge og praktiserende øre-, næse- og halslæge.

I det sidste journalnotat fra den 6. oktober 2000 er det anført, at afdelingslæge vurderede, at lægerne skulle overveje, om skulle ses af en neurolog.

Nævnet kan oplyse, at det er almindelig praksis, at læger henviser patienter med uafklarede symptomer til andre medicinske specialer, når det må konstateres, at der inden for deres eget speciale ikke kan tilbydes yderligere udredning.

Det er herefter nævnets opfattelse, at afdelingslæge således tog højde for muligheden for, at havde en sygdom i nervesystemet, og forsøgte at sætte en udredning heraf i gang. Videre er det nævnets opfattelse, at det på baggrund af sygdomsbilledet var relevant at henvise til en neurologisk undersøgelse, idet en sådan muligvis kunne have medvirket til en tidligere diagnose af den senere konstaterede hjernesvulst.

På denne baggrund finder nævnet, at afdelingslæge ved sin behandling af i forbindelse med ambulante kontroller og behandlinger i perioden fra den 26. oktober 1999 til den 6. oktober 2000 har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.