Klager inden for neurokirurgi

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 8. og 9. april 2002 på neurokirurgisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> i forbindelse med information af <****> forud for operationer den 8. og den 9. april 2002 på neurokirurgisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

Den 8. april 2002 blev opereret i lænden for en forsnævring af rygmarvskanalen (lumbal spinalstenose) af overlæge på neurokirurgisk afdeling, . Forud for operationen havde sin fulde førlighed, men han havde gennem cirka et halvt år haft smerter svarende til balderne og bagsiden af begge lår, som blev forværret under gang, således at han kunne gå knap l kilometer og med smerter fra 50-100 meters gang. Samme dags aften var velbefindende, men havde blandt andet snurrende fornemmelser i balderne og ned i begge ben og han kunne ikke mærke vandladningstrang. blev tilset af vagthavende kl. 18.00, som fandt, at han skulle ses an.

Den 9. april 2002 blev der ved stuegang konstateret en blødning under huden. Senere samme dag indtraf pludselig lammelse af højre ben, hvorfor der blev foretaget akut CT-skanning af lænderyggen, som viste en blodansamling i rygmarvskanalen, og overlæge reopererede med henblik på at fjerne blodansamlingen og stoppe yderligere blødning.

Efterfølgende var lammet i højre ben, følelsesløs i ridebuksområdet og ned af benene, samt uden kontrol over vandladning og afføring. Den 23. april 2002 blev udskrevet fra neurokirurgisk afdeling til fortsat genoptræning på reumatologisk afdeling, . Den 15. maj 2002 blev han overflyttet til , hvor han fortsat var indlagt på klagetidspunktet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At overlæge ikke foretog korrekt operation af for forsnævring af rygmarvskanalen i lænden.

Det er herved anført, at overlæge foretog en banal rutineoperation for forsnævring af rygmarvskanalen i lænden den 8. april 2002. Operationen resulterede i en stor blodansamling på højre side af ryggen, hvilket fandt kritisabelt. Det er endvidere anført, at forud for operationen den 9. april 2002 havde sin fulde førlighed, men at han efter overlæge s operation af ham den 9. april 2002 måtte konstatere, at han var lam og følelsesløs fra hoften og nedefter samt havde lammelse af blære og tarm.

2. At ikke modtog korrekt information forud for operationerne.

Det er herved anført, at på intet tidspunkt blev informeret om, at operation for forsnævring af rygmarvskanalen i lænden kunne få så alvorlige følger. Havde modtaget sådan information, ville han have undladt at blive opereret, da han sagtens kunne have levet med symptomerne fra forsnævringen af rygmarvskanalen i lænden.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 8. og 9. april 2002 på neurokirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 8. april 2002, at overlæge foretog operation i lænden for en forsnævring af rygmarvskanalen udfor L 2/3 og L 3/4. Overlægen fjernede torntappene ud fra 2., 3. og 4. lændehvirvel og opnåede adgang til rygmarven på disse niveauer. Rygmarvshinden var mest komprimeret ud for niveauet L 2/3 med tydelig rodkompression. Overlægen lagde et stykke lyostypt a’ Demeure ud for 2. discus på højre side. Efterfølgende blev senelaget og underhuden lukket, og der blev lagt et dræn under musklerne.

Overlæge har til sagen udtalt, at indgrebet medførte god dekompression af de involverede niveauer fra L 2- L 4, at der ikke var usædvanlig blødning og at operationen forløb rutinemæssigt.

Det fremgår af journalen den 9. april 2002, at fik en komplet lammelse af højre ben, og at en akut CT-scanning viste en stor postoperativ blodansamling i rygmarvskanalen, hvilken der var indikation for at fjerne. Der var endvidere kommet 100 milliliter blod i drænet. Det fremgår endvidere af journalen, at overlæge ved re-operation fandt en stor blodansamling, som havde perforeret senelaget. Overlægen fjernede blodansamlingen, og da der var blødning fra begge sider under lændehvirvelkanten (laminakanten) lagde han blodstandsende materiale (surgicel) på begge sider. Overlægen afsluttede operationen med at anlægge dræn under musklerne (subfascielt dræn).

Det er nævnets opfattelse, at de almindeligste komplikationer ved operation for rygmarvskanalforsnævring i lænden er blødning og betændelse. I sjældne tilfælde kan der komme en nervepåvirkning enten direkte under operationen eller ved tryk fra en efterfølgende blødning. Det er sjældent muligt at opnå fuldstændig blødningsstandsning efter denne type operationer, hvorfor det ofte vælges rutinemæssigt at anlægge dræn efter operationen, hvilket er sket i det foreliggende tilfælde. Under operationen blev der desuden indlagt et stykke blødningsstandsende lyostypt. Selv om man er omhyggelig med blødningsstandsning under en operation, vil man ikke kunne sikre sig mod en vedvarende blødning fra for eksempel en lille hudpulsåre. Da der den 9. november 2002 blev konstateret en større blodansamling, foretog overlæge en efter nævnets opfattelse korrekt operation med udtømning af blodansamlingen.

Nævnet finder på det grundlag, at overlæge ved sin behandling af den 8. og 9. april 2002 har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Overlæge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling i forbindelse med information af forud for operationer den 8. og 9. april 2002 på neurokirurgisk afdeling, .

Begrundelse

har klaget over, at han på intet tidspunkt blev informeret om, at han ved operation for forsnærvring af rygmarvskanalen i lænden kunne risikere at blive bevægelseshæmmet i benene og få lammelse af blære og tarm.

Det fremgår af journalen den 3. oktober 2001, at blev informeret om, at der var indikation for at operere ham i lænden for en forsnævring af rygmarvskanalen med operativ fjernelse af hvirvelbuerne ud for niveauerne L 2/3 og L 3/4. Det fremgår endvidere, at blev informeret om operationen og om risici ved operationen, nemlig om manglende effekt af operationen, risiko for infektion, blødning og læsion af nerverødder og læsion af rygmarv. Det fremgår videre, at var indstillet på operation.

Det fremgår af journalen den 22. marts 2002, at blev informeret om operationen samt om risici forbundet hermed, nemlig risiko for blodansamling, infektion og læsion af nerverødder og læsion af rygmarv. Det fremgår videre, at indvilligede i operationen.

Det fremgår af journalen den 8. april 2002, at overlæge sikrede sig, at var blevet informeret ved to tidligere lejligheder om operationsmetoden, og at han havde accepteret indgrebet.

Overlæge har til sagen udtalt, at den information havde modtaget ved to tidligere lejligheder om risici ved operationen blev gentaget for , inden han foretog operationen.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at en sundhedsperson skal informere om en behandlings nærliggende risiko for alvorlige komplikationer eller bivirkninger. Der skal således ofte gives information, når en behandlings eventuelle komplikationer eller bivirkninger er alvorlige og sjældent forekommende. Der er således tale om et skøn.

Det er nævnets opfattelse, at s komplikationer må anses for at være alvorlige og sjældent forekommende.

Nævnet finder ud fra en konkret vurdering i det foreliggende tilfælde, at modtog en tilstrækkelig generel information om operationens eventuelle komplikationer og bivirkninger, og nævnet finder, at speciel information om den type nervepåvirkning, som fik, ikke kunne kræves.

Nævnet finder på det grundlag, at overlæge har informeret i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard forud for operation den 8. og 9. april 2002 på neurokirurgisk afdeling, .