Klage over at tandlæge ikke iværksatte relevant behandling, men alene tilbød behandling med bidskinne

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere tandlæge <****> for hendes behandling af <****> den 26. oktober og den 23. november 2001 på <****>.

Hændelsesforløb

blev den 27. september 2001 henvist til af sin tandlæge med henblik på operation (apicoectomi) for rodspidsbetændelse på +6 (første store kindtand i venstre side af overkæben).

Den 26. oktober 2001 blev undersøgt af tandlæge på . Da han også klagede over smerter fra – 6 (første store kindtand i venstre side af underkæben) ringede tandlæge til s tandlæge, og anmodede om accept til, at der blev lavet en smerteudredning, hvilket vil sige, at man undersøgte alle tænder. s tandlæge accepterede anmodningen og sendte sit journalmateriale til Tandlægeskolen.

Den 23. november 2001 blev undersøgt af to studerende på under supervision af tandlæge . Det blev på baggrund af foretagne undersøgelser foreslået at indlede behandling med en bidskinne for at vurdere udviklingen af smerterne.

Tandlæge orienterede den 6. december 2001 s tandlæge om, at der ikke var fundet indikation for operation på +6 på nuværende tidspunkt, men at der var anbefalet behandling med en bidskinne. Behandling med bidskinne kunne imidlertid ikke foretages på .

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At tandlæge ikke iværksatte relevant behandling. Der blev alene tilbudt behandling med bidskinne.

Nævnets afgørelse af klagen

Tandlæge har ikke overtrådt tandlægeloven ved sin behandling af den 26. oktober og den 23. november 2002.

Begrundelse

Ifølge journalen påbegyndte tandlæge den 26. oktober 2001 undersøgelse af med henblik på kirurgisk frilæggelse af tandens rodspids med udskrabning af eventuel betændelse samt afskæring rodspidsen (apicoectomi, resectio radicis dentis) af +6. Ved undersøgelsen viste det sig imidlertid, at der udover smerter fra +6 også var smerter fra –6.

Tandlæge ønskede derfor ifølge journalen en grundig smerteudredning af , hvorfor hans tandlæge blev anmodet om accept heraf.

Nævnet kan oplyse, at det er normal sædvane, at spørger henvisende tandlæge om accept til at udvide undersøgelsen i forhold til den modtagne henvisning, for blandt andet at indhente yderligere journalmateriale, eksempelvis røntgenbilleder.

Da ved undersøgelsen ifølge journalen ikke kunne huske sit medicinforbrug, blev han anmodet om at indsende en liste over sit forbrug samt dosering heraf.

Nævnet kan videre oplyse, at det er normal sædvane, at tandlægen i forbindelse med et kirurgisk indgreb oplyses om, hvilken medicin samt dosering en patient behandles med, for at undgå unødige komplikationer i forbindelse med indgrebet.

fik ifølge journalen ny tid til fortsat undersøgelse den 23. november 2001.

Nævnet finder, at det var relevant, at tandlæge s den 26. oktober 2001 vurderede, at det var nødvendigt med yderligere oplysninger og yderligere undersøgelse.

Endvidere kan nævnet oplyse, at kirurgisk terapi kræver teknisk viden og kunnen og altid skal baseres på en klar diagnose. Diagnosen hviler på mange ting. Foruden viden om de sygdomstilstande, der kan forekomme indenfor ens arbejdsområde, baserer den sig væsentlig på anamnesen og forskellige kliniske og parakliniske undersøgelsesmetoder.

Der er derfor relevant, at en undersøgelse i forbindelse med kirurgiske indgreb indeholder anamnesen, herunder patientens sygehistorie, den objektive undersøgelse, der falder i to afsnit,

undersøgelse udenfor munden (extraorale), hvor patienten undersøges generelt, og derefter undersøges det ydre ansigtsskelet, muskler og kæbeled generelt, samt undersøgelse i munden (intraorale). En systematisk undersøgelse af mundhulen herunder tandstatus med sammenbid, kindslimhinder, gane, tunge mundbund samt overgang fra mundhulen til svælget. Supplerende undersøgelser, herunder radiologiske undersøgelser samt diagnose og behandlingsplan. Samtlige undersøgelsesfund skal endelig samles og vurderes med henblik på endelig diagnose. Udfra diagnosen opstilles herefter en behandlingsplan og en prognose.

Den 23. november 2001 blev undersøgelsen af afsluttet, hvor tandlæge ifølge journalen på baggrund af de foretagne undersøgelser opstillede diagnoser og udfærdigede en konklusion

Foretagne røntgenundersøgelser viste ifølge beskrivelsen ikke tydelige tegn på rodspidsbetændelse, og tandlæge konkluderede derfor, at de udvidede rodhindespalter (parodontalspalter) kunne være et resultat af en stresspåvirkning af tænderne, for eksempel tandpres og tænderskæren (bruksismus).

Det er nævnets vurdering, at optagne røntgenbillederne ikke viste tydelige tegn på rodspidsbetændelse.

Det er videre nævnets vurdering, at tandlæge foretog relevante undersøgelser og reagerede relevant på det ved undersøgelse fundne, ligesom der var tale om en relevant vurdering, da hun besluttede, at behandlingen af ikke var egnet til studenterbehandling, idet den var for vanskelig for en studerende at udføre.

Sammenfattende finder nævnet ikke anledning til kritik af tandlæge , idet den foretagne behandling blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.