Godkendelse af 3 beroligende injektioner i løbet af 9 dage

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved <****> den 18. februar 2003 om indgivelse af beroligende medicin til <****> den 2., 7. og 11. februar 2003 på Psykiatrisk Afdeling i <****>.

, som var 44 år, havde siden 1989 været indlagt på psykiatrisk afdeling 28 gange på grund af en såkaldt bipolær affektiv sindslidelse, herunder stemningssvingninger i form af depressioner og manier. Hun var blevet behandlet med stemningsstabiliserende, antipsykotisk og antidepressiv medicin.

blev aktuelt indlagt på Psykiatrisk Afdeling i den 3. januar 2003 på grund af symptomer på mani, og lægerne fandt hende opstemt og vekslende grinende og grædende. Hun mente, at hun havde været død i 5 dage og netop var oprejst fra graven, og at Jesus var kommet igen og der var blevet fred i Jerusalem. Hun citerede skriftsteder og ønskede at fremsige Trosbekendelsen og sang brudstykker af en salme. Lægerne vurderede, at hun fortsat led af mani med psykotiske symptomer, og den antipsykotiske behandling med Cisordinol blev intensiveret til 30 mg dagligt.

Senere samme dag blev bæltefikseret på grund af farlighed, idet hun var vred og truende overfor personalet og ikke kunne korrigeres. Dagen efter var hun atter grædende og udskældende, hvorfor der blev givet yderligere 20 mg Cisordinol. Lægerne fandt hende de følgende dage tiltagende psykotisk, idet hun mente sig besat af poltergeister, der påvirkede hendes krop, ligesom hun var hurtigt talende, havde springende tankegang med religiøst indhold og var livligt associererende.

I den efterfølgende periode indtrådte en forværring i s tilstand, og den 30. januar 2002 havde hun de forudgående fem dage kun taget den ordinerede medicin sporadisk. Hun havde somatiske vrangforestillinger og anførte, at hun var gravid, og at behandlingen med Tegretol havde påført hende blodkræft. Hun forlangte sig udskrevet, men blev tvangstilbageholdt på behandlingsindikation. Hun accepterede herefter at genoptage behandling med Cisordinol. De efterfølgende dage blev hendes tilstand dog yderligere forværret, og den 2. februar 2002 vurderede lægerne, at hun var latent aggressiv og forpint med usammenhængende tale. Senere samme dag blev hun tiltagende urolig, grædende og vred og slog ud efter personalet. Hun ønskede ikke yderligere beroligende medicin, hvorfor der med tvang blev givet injektion Cisordinol Acutard 150 mg samt injektion Akineton 5 mg mod bivirkninger.

Da den 3. februar 2002 fortsat var svært forpint og manisk med psykotiske symptomer og endvidere havde udviklet begyndende somatiske komplikationer til tilstanden, besluttede lægerne at genoptage en tidligere påbegyndt tvangsbehandlingen med ECT på vital indikation. Behandlingen blev dog kompliceret af sammentrækninger i luftvejene med ophobning af sekret og mistanke om aspiration. Da imidlertid fortsat var meget hurtigt kørende og psykotisk, blev der som beroligende medicin med tvang atter givet injektion Cisordinol Acutard 150 mg samt injektion Akineton 5 mg.

Den 7. februar 2002 var fortsat psykotisk og latent aggressiv samt intermitterende højt råbende. Natten til den 11. februar 2002 sov hun ikke, og hun var vredladen og uskældende samt hurtigt talende. Hendes somatiske tilstand var påvirket i form af ankelødemer og åndedrætsbesvær, og med henblik på at bringe hende til ro, blev der da givet beroligende medicin med tvang i form af injektion Cisordinol Acutard150 mg samt injektion Akineton 5 mg.

påklagede beslutningerne om indgivelse af beroligende medicin til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved .

Klagen blev herefter behandlet den 18. februar 2003 og nævnet godkendte beslutningen om indgivelse af beroligende medicin den 2., 7. og 11. februar 2003.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at det af psykiatrilovens § 17, stk. 2, fremgår, at lægen kan bestemme, at en meget urolig patient med tvang skal have et beroligende middel, hvis det er af afgørende betydning for bedring af patientens tilstand. Af bemærkningerne til psykiatriloven fremgår det, at indgivelse af beroligende medicin dels kan være påkrævet af helbredsgrunde, dels kan være mindre vidtgående end fysisk fastholdelse eller fiksering af patienten gennem en længere periode.

Beslutningen om indgivelse af beroligende medicin den 2. februar 2003.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 2. februar 2003 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen var tiltagende urolig, vredladen, højtråbende og havde slået ud efter personalet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelsen af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter samt forsøgte at tale hende til ro og tilbyde hende beroligende medicin til frivillig indtagelse.

Beslutningen om indgivelse af beroligende medicin den 7. februar 2003.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 7. februar 2003 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen var voldsomt truende, opkørt, rastløs, hurtigt kørende og psykotisk.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelsen af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter samt forsøgte at tale hende til ro og tilbyde hende beroligende medicin til frivillig indtagelse.

Beslutningen om indgivelse af beroligende medicin den 11. februar 2003.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den den 11. februar 2003 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen var opkørt, vredladen, uskældende samt hurtigt talende. Hendes somatiske tilstand var endvidere svært påvirket i form af ankelødemer og åndedrætsbesvær.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelsen af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter samt forsøgte at tale hende til ro og tilbyde hende beroligende medicin til frivillig indtagelse.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan på denne baggrund tiltræde den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved den 18. februar 2002.