Klage over nervebeskadigelse i forbindelse med operation i hånden
Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i ortopædkirurgi for hans behandling af den 29. januar 2001, jf. lægelovens § 6.
Sagsnummer:
0340104
Offentliggørelsesdato:
lørdag den 20. september 2003
Speciale:
Ortopædkirurgi
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i ortopædkirurgi <****> for hans behandling af <****> den 29. januar 2001, jf. lægelovens § 6.
Hændelsesforløb
Den 14. december 2000 konsulterede speciallæge i ortopædkirurgi på grund af en seneknude. Forinden havde været plaget af smerter i højre arm gennem en længere periode.
Speciallæge foretog en objektiv undersøgelse og fandt, at der var tegn på en forsnævret seneskede samt en lille seneknude. På baggrund af fundene fandt speciallæge , at der var indikation for operation.
Den 29. januar 2001 blev opereret af speciallæge , der foretog fjernelse af seneknuden samt opererede den forsnævrede seneskede. Efter operationen blev instrueret i elevation og skiftning i konsultationen 8 dage efter samt stingfjernelse efter 12 dage.
Den 3. maj 2002 blev undersøgt af en overlæge i ortopædkirurgisk ambulatorium, , på grund af føleforstyrrelser i efterforløbet, samt voldsomme smerter med udstråling til albue og skulderled. Overlægen konkluderede, at der var tale om en nervelæsion, og blev opereret herfor den 19. juni 2002.
Klagen
Der er klaget over følgende:
• At speciallæge ikke foretog en korrekt operation, idet han beskadigede s nerve i hånden.
Det er herved anført, at efter operationen fik mange smerter og efterfølgende er blevet opereret på ny.
Nævnets afgørelse af klagen
Speciallæge i ortopædkirurgi har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 29. januar 2001.
Begrundelse
Det fremgår af journalen, at den 29. januar 2001 blev opereret af speciallæge på grund af en forsnævret seneskede (de Quervain's syndrom med ømhed svarende til processsus styloideus radi på højre side med positiv Finkelstein test) samt en lille seneknude (flexor carpi radialis). Seneknuden blev fjernet, og for så vidt angik den forsnævrede seneskede foretog speciallæge et tværsnit hen over den nedre spolebenskno, hvorefter seneskeden blev spaltet.
Nævnet kan oplyse, at følenerven fra radialisnerven til håndrygssiden har et forløb fra håndfladesiden af underarmen på tommelfingersiden hen over den nederste kno (processus styloideus radii) på spolebenet til håndrygssiden af tommel og håndryg. Når man foretager operation for Quervains sygdom gennem et tværsnit hen over den nedre spolebenskno, vil det være sandsynligt, at følenerven fra radialisnerven er beliggende i operationsfeltet, hvorfor man bør se efter den, og såfremt den er i operationsfeltet, bør den holdes til side for at skåne den.
Det fremgår videre af journalen, at den 3. maj 2002 blev undersøgt af en overlæge i ortopædkirurgisk ambulatorium, , på grund af føleforstyrrelser efter operationen samt voldsomme smerter med udstråling til albue og skulderled. Overlægen konkluderede, at der var tale om en nervelæsion, og blev opereret herfor den 19. juni 2002.
Det er nævnets opfattelse, at speciallæge ved operationen delvist beskadigede radialisnerven, idet det ved reoperationen den 19. juni 2001 blev konstateret, at nerven var beliggende lige under det tidligere hudsnit.
Nævnet finder, at speciallæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved operationen den 27. februar 2003, idet han ved operationen ikke sikrede, at følenerven fra radialisnerven ikke var beliggende i operationsfeltet, hvorfor han overskar nerven delvist.