Klage over manglende konstatering af brud i håndrodsknoglen

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 1. maj til den 2. september 2002, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 29. maj til den 17. september 2002.

Hændelsesforløb

faldt i marts 2001 og slog sin højre hånd under en fodboldkamp. Umiddelbart mente han, at hånden var forstuvet. Da smerterne i hånden fortsatte, henvendte han sig dog den 29. maj 2001 til praktiserende læge , som fandt nedsat bevægelighed fra højre håndled, men ikke tegn på brud. Han konkluderede, at der var tale om en forstuvning af håndleddet og henviste til fysiurgisk behandling.

Den 27. marts 2002 henvendte sig atter hos læge med nedsat bevægelighed i håndleddet og smerter ved stød og yderstillinger. Læge konstaterede, at der fortsat var nedsat bevægelighed i håndleddet, men at der stadig ikke var tegn på brud. Han henviste til speciallæge på grund af mistanke om en mulig skade i bløddelene eller i brusken.

Den 1. maj 2002 blev undersøgt af speciallæge , som optog sygehistorie og konstaterede, at der var nedsat bevægelighed og ømhed i håndleddet svarende til spolebenet. Hun konkluderede, at der var tale om følger efter en skade på de små håndrodsknogler, og at behandlingen i første omgang skulle bestå af udspænding og akupunktur.

Den 2. september 2002 undersøgte speciallæge på ny , hvis tilstand ikke var blevet bedre. Speciallæge henviste efter undersøgelsen til 2 andre speciallæger.

Den 17. september 2002 undersøgte læge atter , som på grund af vedvarende gener fra håndleddet blev henvist til ortopædkirurgisk afdeling, , med henblik på nærmere udredning. Her konstaterede lægerne den 7. januar 2003, at der var tale om et brud i den bådformede håndrodsknogle, og at der var opstået et falsk led ved bruddet, som skulle opereres.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at læge ikke foretog tilstrækkelig behandling af s højre hånd.

Det er herved anført, at ved den første konsultation efter uheldet ikke havde fuld bevægelighed i hånden. Endvidere er det anført, at læge på trods af flere henvendelser vedrørende gener i hånden ikke fandt anledning til at henvise til en røntgenundersøgelse af hånden.

2 at speciallæge ikke foretog en tilstrækkelig behandling af s højre hånd.

Det er herved anført, at s mor ved konsultationen bad om en scanning af hånden, hvilket speciallæge ikke fandt nødvendigt. Det er endvidere anført, at speciallæge anbefalede, at skulle genoptræne hånden, hvilket forårsagede store smerter.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af i perioden fra den 29. maj 2001 til den 17. september 2002.

Nævnet finder dog at det havde været hensigtsmæssigt, om læge under de foreliggende omstændigheder havde henvist til ny undersøgelse i forbindelse med konsultationen den 29. maj 2001.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at i marts 2001 faldt og slog sin højre hånd under en fodboldkamp. Umiddelbart mente han, at hånden var forstuvet og henvendte sig derfor ikke til lægen. På grund af fortsatte smerter henvendte sig imidlertid den 29. maj 2001 til læge , som konstaterede, at var generet af nedsat bevægelighed i højre håndled. En objektiv undersøgelse viste ikke tegn på brud, og der var ingen ømhed på oversiden af hånden svarende til den fordybning, der kan ses på håndryggen ved roden af tommelfingeren (tabatieren). Læge fandt dog ømhed ved bagoverbøjning af håndleddet og vurderede, at der var tale om en følgetilstand efter forvridning i håndleddet. Han henviste derfor til fysiurgisk behandling.

Den 27. marts 2002 henvendte sig ifølge journalen atter hos læge med nedsat bevægelighed i håndleddet og smerter i hånden ved stød og ved yderstilling af håndleddet. Læge fandt fortsat ikke tegn på brud eller ømhed på håndryggen ved roden af tommelfingeren. Han henviste til speciallæge på grund af mistanke om en mulig skade i bløddelene eller i brusken, der muligvis kunne konstateres ved en scanning.

Den 17. september 2002 undersøgte læge ifølge journalen atter . På grund af vedvarende svære gener fra håndleddet blev henvist til ortopædkirurgisk afdeling, , med henblik på vurdering og behandling af en eventuel bruskskade.

På denne baggrund finder nævnet, at læge s undersøgelse og behandling, herunder henvisninger af i perioden fra den 29. maj 2001 til den 17. september 2002 var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet finder dog at det havde været hensigtsmæssigt, om læge under de foreliggende omstændigheder havde henvist til ny undersøgelse i forbindelse med konsultationen den 29. maj 2001.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Speciallæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 1. maj og den 2. september 2002.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at første gange blev undersøgt af speciallæge den 1. maj 2002. Hun optog sygehistorie og anførte blandt andet, at for ca. 1 år siden var faldet på ryggen med højre hånd placeret over lænden, og at der havde været stærke smerter og hævelse over håndryggen, men at der ikke var foretaget røntgenundersøgelse. Smerterne havde været aftagende de første 6 måneder, men herefter havde der været vedvarende problemer med håndleddet.

Videre fremgår det af journalen, at speciallæge ved sin objektive undersøgelse fandt ømhed i håndleddet svarende til spolebenet samt nedsat bevægelighed i håndleddet. Hun undersøgte specielt den bådformede håndrodsknogle med tryk for at udelukke et brud her og konkluderede, at der måtte være tale om følger efter en skade på de små håndrodsknogler, der havde sat sig sammen (fiksation), og at der i første omgang kunne forsøges med udspænding og akupunktur.

Speciallæge undersøgte ifølge journalen den 2. september 2002 på ny , hvorved hun konstaterede, at behandlingen havde været uden effekt, og at der fortsat var bevægelsesindskrænkning i håndleddet. Speciallæge havde ifølge sin udtalelse til sagen forhørt sig om, hvorvidt en MR-scanning kunne bidrage til diagnosen, hvilket man dog ikke havde ment. blev herefter henvist til behandling hos 2 andre speciallæger, der muligvis kunne hjælpe ham.

Det er nævnets opfattelse at , med baggrund i sygehistorien og den objektive undersøgelse ved konsultationerne den 1. maj og den 2. september 2002 burde have været henvist til en røntgenundersøgelse på mistanke om frakturfølge og med henblik på diagnostisk afklaring.