Klage over mangelfuld behandling i forbindelse med galdeblæreoperation (blødning)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge og 1. reservelæge A for deres behandling af efter operationen den 16. maj 2002 på organkirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.Det skal desuden indskærpes overfor overlæge og 1. reservelæge A at udvise større omhu i deres fremtidige virke.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge og 1. reservelæge A for udførelsen af operationen af den 16. maj 2002 på organkirurgisk afdeling, .

Sagsnummer:

0340420

Offentliggørelsesdato:

mandag den 20. oktober 2003

Speciale:

Karkirurgi, Anæstesiologi/intensiv

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> og 1. reservelæge A for deres behandling af <****> efter operationen den 16. maj 2002 på organkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Det skal desuden indskærpes overfor overlæge <****> og 1. reservelæge A at udvise større omhu i deres fremtidige virke.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> og 1. reservelæge A for udførelsen af operationen af <****> den 16. maj 2002 på organkirurgisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb



Den 16. maj 2002 fik i fuld bedøvelse fjernet galdeblæren ved en kikkertoperation på organkirurgisk afdeling på . Ved ankomsten til opvågningsafdelingen var s blodtryk 165/40 mmHg og pulsen 96 slag pr. min., men i løbet af en time faldt hendes blodtryk markant, og hun blev tiltagende dårlig, og kl. 11.50 blev hun behandlet for hjertestop. fik efterfølgende foretaget en ekkokardiografi, som viste normale forhold. fik endvidere målt blodprocenten, som var lav, og overlæge og 1. reservelæge fandt, at den lave blodprocent kunne forklares med hurtig væskeindgift.

Efterfølgende blev det besluttet at overflytte til intensiv afdeling på under diagnosen lungeemboli/anafylaktisk shock. Under transporten blev hjertefrekvensen ustabil, men blev bedret på behandling med adrenalin-infusion. blev ved ankomsten til kørt på intensiv afdeling, hvor hendes tilstand blev skønnet som kritisk dårlig, og en ultralydsundersøgelse af maveregionen viste store mængder fri væske i bughulen. kunne på grund af den alvorlige tilstand ikke transporteres til operationsafdelingen, hvorfor der på intensiv-stuen blev foretaget åbning af bughulen med udtømning af store mængder blod og kompression af legemspulsåren. Da det på trods af denne behandling ikke var muligt at genetablere cirkulationen, afstod man fra yderligere behandling, og afgik ved døden.


En obduktion viste, at dødsårsagen var forblødning som følge af læsion af galdeblærens pulsåre.


Klagen



Der er klaget over følgende:


• At den behandling, som modtog af 1. reservelæge A og reservelæge den 16. maj 2002 i forbindelse med en galdeblæreoperation, ikke var korrekt.


Det er anført, at der fremkom en læsion af pulsåren, og at man ikke konstaterede den indre blødning, samt at man ikke stoppede blødningen, men "blot" rekvirerede en ambulance med henblik på overflytning til et andet hospital.


Nævnets afgørelse af klagen



Overlæge og 1. reservelæge A har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1 ved deres behandling af efter operationen den 16. maj 2002 på organkirurgisk afdeling, .

Det skal desuden indskærpes overfor overlæge og 1. reservelæge A at udvise større omhu i deres fremtidige virke.

Reservelæge og 1. reservelæge A har ikke overtrådt lægeloven ved udførelsen af operationen af den 16. maj 2002 på organkirurgisk afdeling, .

Begrundelse



Det fremgår af journalen, at den 16. maj 2002 i fuld bedøvelse (generel anæstesi) fik fjernet galdeblæren ved en kikkertoperation (laparoskopisk cholecystectomi) på organkirurgisk afdeling. Operationen blev udført af reservelæge , superviseret af 1. reservelæge A.

Det fremgår af operationsbeskrivelsen, at operationen var teknisk ukompliceret, idet der ikke blev beskrevet forandringer omkring galdeblæren i form af sammenvoksninger eller arvæv. Der blev foretaget isolering af de anatomiske strukturer, som efterfølgende blev delt, nemlig galdeblærens udførselsgang til den dybe galdegang samt det tilførende blodkar til galdeblæren. I forbindelse med fjernelse af galdeblæren kom der blødning, som blev stoppet med omstikning. Det fremgår videre af anæstesijournalen, at der under operationen løbende blev foretaget en registrering af s blodtryk, puls og iltindhold i blodet, som var normale og stabile. Ved operationens afslutning var s vejrtrækning normal, og hun var vågen.

Det er nævnets vurdering, at det forhold, at der i forbindelse med fjernelse af galdeblæren kom hul i denne, må betegnes som en hændelig komplikation, som ikke kan tilskrives manglende omhu fra reservelæge og 1. reservelæge A´s side. Det er nævnets vurdering, at komplikationen på relevant vis blev behandlet med opsugning af galde fra bughulen og efterskylning med saltvand.

Nævnet finder således efter en samlet vurdering, at reservelæge og 1. reservelæge A behandlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med galdeblæreoperationen den 16. maj 2002.

For så vidt angår den efterfølgende behandling fremgår det af journalen, at efter operationen blev observeret på opvågningsafdelingen. Af observationsskemaet herfra fremgår, at ved modtagelsen havde normalt blodtryk (165/40), men at der i løbet af den følgende time var hurtigt faldende blodtryk. Det fremgår af journalen, at kl. 11.15 havde fået hurtig puls, at hun ikke havde nogen følelig puls på ekstremiteterne, at hun havde lav iltmætning af blodet (saturation), og at hun fremstod bleg. Kl. ca. 11.50 fik yderligere blodtryksfald og blev intuberet (kontrolleret vejrtrækning) af overlæge , som også iværksatte behandling med hjertemassage, indgift af saltvand og HAES (plasmasubstitut) samt behandling med Adrenalin og Metoxedrin. Det fremgår videre af journalen, at en medicinsk overlæge blev tilkaldt med henblik på foretagelse af et ekkokardiografi. Dette viste normal sammentrækning (kontradiktion) af både højre og venstre hjerteventrikel, uden at nogen af kamrene var udvidede (dilaterede).

Videre fremgår det af journalen, at vågnede op og ved nik kunne svare relevant, men efter få minutter blev hun igen ukontaktbar. Måling af hæmoglobin (koncentration af røde blodlegemer) viste 4,2 mmol/l (blodgasanalyse). Overlæge diskuterede dette med 1. reservelæge A, og man fandt, at den lave hæmoglobin kunne forklares med hurtig væskeindgift, og at det var usandsynligt at en hæmoglobin på 4,2 mmol/l kunne være årsag til den akutte tilstand hos en i øvrigt rask ung kvinde.

Det fremgår af 1. reservelæge As udtalelse til sagen, at han foretog en undersøgelse af s maveregion, og han fandt denne lettere opdrevet som efter en operation, uden dæmpning (tegn på væske i bughulen) og i øvrigt ganske blød.

Det fremgår videre af journalen, at det herefter blev besluttet, at skulle overflyttes til intensiv afdeling på under diagnosen blodprop i lungen (lungeemboli)/overfølsomhedsreaktion (anafylaktisk shock), og der blev i den forbindelse givet 1 portion blod og opsat yderligere 2 portioner blod (O-negativt).

Det er nævnets vurdering, at det forhold, at var bleg og havde hurtigt faldende blodtryk uden følelig puls, og det forhold, at blodprocenten, der var normal ved forundersøgelsen, nu var faldet til 4,2, gør, at man bør mistænke læsion af større kar med forsinket blødning. Det forhold, at ultralydsscanning af hjertet var normal samt det forhold, at en analyse af arterieblodet efter genoplivningsproceduren inklusive intubation og kunstig ventilation fandt meget højt iltindhold (ilttension 70 kPa), taler afgørende imod, at det skulle dreje sig om en blodprop i lungen eller blodprop i hjertet, idet man ved lungeemboli typisk vil se unormalt lavt iltindhold i arterieblodet. Det er endvidere nævnets vurdering, at markant faldende blodprocent svarende til ca. 2,5 liter blod samt det forhold, at der blev givet 1 mg Adrenalin uden effekt taler afgørende imod, at tilstanden skyldtes en overfølsomhedsreaktion.

Nævnet kan oplyse, at der i forbindelse med operative indgreb altid er en risiko for forsinket blødning, selvom operationsfeltet har været tørt (det vil sige uden synlig blødning) ved operationens afslutning.

Det er således nævnets vurdering, at blødning fra bughulen som årsag til s tilstand burde have været udelukket ved, at der straks var blevet foretaget en ultralydsscanning af bughulen eller undersøgelse af maven ved et kirurgisk indgreb (eksplorativ laparotomi), idet en sådan undersøgelse ville kunne have af- eller bekræftet, hvorvidt blødning i bughulen var årsag til s tilstand. Det er nævnets vurdering, at en undersøgelse af maven udefra (palpation) ikke er tilstrækkeligt til at afvise muligheden for blødning.

Det er endvidere nævnets vurdering, at årsagen til s tilstand burde have været afklaret, inden hun blev transporteret til et andet sygehus.


Nævnet finder således efter en samlet vurdering, at overlæge og 1. reservelæge A ikke behandlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard efter operationen den 16. maj 2002.

Det skal desuden indskærpes overfor overlæge og 1. reservelæge A at udvise større omhu i deres fremtidige virke.