Klage over manglende undersøgelse af polyp

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge for hans behandling af den 22. oktober 2002 på kirurgisk afdeling på , jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0340430

Offentliggørelsesdato:

20. oktober 2003

Speciale:

Mavetarmsygdomme, kirurgiske (kirurgisk gastroenterologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 22. oktober 2002 på kirurgisk afdeling på <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb



blev den 15. oktober 2002 undersøgt ambulant på , idet han havde tabt sig 4-5 kg og så noget afmagret ud. Der blev ordineret forskellige undersøgelser af maven.

Overlæge foretog den 22. oktober 2002 en kikkertundersøgelse af tyktarmen og fandt ca. 40 cm oppe en stiklet polyp, som overlæge fjernede sammen med en anden mindre polyp i tyktarmen. Overlæge vurderede, at der var tale om godartede polypper og fandt ikke behov for kontrol efterfølgende.

Klagen



Der er klaget over følgende:

• at man ved en kikkertundersøgelse på den 22. oktober 2002 fjernede nogle polypper, som man glemte at sende til biopsi som planlagt.

Nævnets afgørelse af klagen



Overlæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 22. oktober 2002 på kirurgisk afdeling på .

Begrundelse



Det fremgår af journalen fra den 7. oktober 2002, hvor var til undersøgelse i ambulatoriet, at led af kronisk obstruktiv lungelidelse (COLD) og stive lunger (emphysem), foruden en rytmeforstyrrelse i hjertet (paroxystisk atrieflimmer) og hjertebanken (tachycardi). Det fremgår videre, at der blev ordineret kikkertundersøgelse af den nederste del af tyktarmen (sigmoideskopi), røntgen af tyktarmen (colon) og undersøgelse af mavesækken (gastroskopi). Det fremgår videre, at han havde tabt sig 4-5 kg og så noget afmagret ud.


Det fremgår videre af journalen, at den 15. oktober 2002 blev indlagt med henblik på at få foretaget de ordinerede undersøgelser, og at en kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk samme dag ikke viste tegn på svulstdannelser. Derimod blev der ved kikkertrørsundersøgelse af den nederste del af tyktarmen fundet en stilket polyp ca. 40 cm oppe. Ifølge journalen var der ikke en erfaren skopør i huset med henblik på at pille polyppen ud, men man vurderede at dette kunne foretages via en kikkert til undersøgelse af tyktarmen, - en undersøgelse som skulle have foretaget ugen efter.

Det fremgår af journalen, at overlæge den 22. oktober 2002 kl. 11.20 foretog en coloskopi og 30 cm oppe fandt en 1½ - 2 cm stor stilket polyp, hvor stilken var 2½ cm lang. Det fremgår videre af samme notat, at der endvidere var en lille polyp i tyktarmen (coecum), og at begge polypper blev fjernet med varm slynge, samt at der ikke var nogen blødning. Det fremgår også, at overlæge vurderede, at begge polypper var fjernet i sundt væv, da der var tale om, at der var fjernet en ret stor stilk. Efter overlæge s opfattelse var der ikke nogen mistanke om noget ondartet, hvorfor blev udskrevet til fortsat udredning på medicinsk afdeling og ikke til kontrol for polypper.

Det fremgår af overlæge s udtalelse til sagen, at der principielt ikke skal tages biopsi, fordi det var muligt at fjerne polypperne i klinisk sundt væv på grund af den lange stilk, hvilket han bedømte ved kikkertundersøgelsen.

Nævnet kan oplyse, at stilkede polypper i tyktarmen med en diameter på 1,5 til 2,5 cm i ca. 5 til 10 % af tilfældene indeholder kræftvæv, og sådanne polypper kan behandles ved kikkertrørsfjernelse, hvis nogle bestemte forudsætninger er tilstede (nemlig at basis af polyppen skal være uden kræft, differentieringsgraden skal være moderat til høj og så må der ikke være karinvasion). Hvorvidt disse forudsætninger er tilstede kan kun bestemmes ved en vævsundersøgelse. Foreligger der kræft i polyppen, hvor de 3 nævnte forudsætninger ikke er opfyldt, vil 5 til 10 % af patienterne ikke opnå helbredende behandling ved kikkertrørsfjernelse af polyppen, idet 5 til 10 % vil have spredning til lymfekirtlerne.

På baggrund af ovennævnte er det nævnets opfattelse, at overlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved at undlade at rekvirere vævsundersøgelse på de polypper, som han fjernede ved kikkertundersøgelse af s tyktarm den 22. oktober 2002.