Klage over mangelfuld undersøgelse på skadestuen efter styrt med scooter

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge for hans behandling af den 11. februar 2003 på skadestuen, , jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0340715

Offentliggørelsesdato:

mandag den 20. oktober 2003

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hans behandling af <****> den 11. februar 2003 på skadestuen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


Den 11. februar 2003 væltede med sin scooter og fik scooteren over sig. Han havde efterfølgende smerter i venstre side af maven. På grund af tiltagende smerter henvendte han sig efterfølgende på skadestuen, , hvor han blev undersøgt af afdelingslæge , som fandt, at han kunne sendes hjem, idet han skulle henvende sig til læge ved vedvarende, forværrede gener.

Sent den 11. februar 2003 blev indbragt med ambulance til skadestuen, . Da man ikke her kunne finde en endelig årsag til s smerter, blev han den 12. februar 2003 overflyttet til , hvor man ved en CT-scanning fandt blodansamling i øvre venstre side af bughulen og en afrivning af øverste miltpol (polus superior lienalis).

Klagen



Der er klaget over følgende:

• At ikke blev tilstrækkelig undersøgt, da han henvendte sig med stærke smerter i venstre side af maven, idet han blev sendt hjem med besked om, at han skulle slappe af.

Nævnets afgørelse af klagen



Afdelingslæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 11. februar 2003 på skadestuen, .

Begrundelse



Det fremgår af skadejournalen, at med sin scooter var væltet og havde slået venstre side af brystkassen samt flanken.

Videre fremgår det af journalen, at afdelingslæge ved den kliniske undersøgelse af ikke fandt, at han var medtaget eller havde åndenød. Der var ikke ømhed af brystkassen og undersøgelse med stetoskop viste naturlige forhold. Maven fandtes blød med moderat ømhed bagtil under ribbenene (nyrelogen) og tilsvarende let ømhed fortil svarende til miltens placering. Der var ikke slipømhed. Der var ikke blod i urinen ved undersøgelse med stix.

Herudover fremgår det af skadejournalen, at afdelingslæge fandt, at kunne sendes hjem, idet han skulle henvende sig til læge ved vedvarende, forværrede gener. Som smertestillende medicin ordinerede afdelingslæge Panodil eventuelt suppleret med Ibuprofen.

Nævnet kan oplyse, at det er almindelig kendt, at personer, som vælter med f.eks. en cykel eller scooter og derved slår venstre side af kroppen eller bliver ramt af styret i venstre side af maveregionen, kan pådrage sig læsion af milten i større eller mindre grad. En miltlæsion er en potentiel dødelig tilstand. Alvorligheden afhænger af, hvor stor en del af milten der beskadiges, og hvor stort blodtabet er. Tilstanden kræver indlæggelse og observation på en intensiv afdeling, og en del patienter opereres med fjernelse af milten, hvis blødningen ikke stopper af sig selv.

Videre kan nævnet oplyse, at der i mange tilfælde kan påvises en væskebræmme i det område, som benævnes Morrisons poche, hvis der på undersøgelsestidspunktet er blødning fra milten. Endvidere kan en CT-skanning definitivt klarlægge, hvilket omfang der er skader på indre organer i bughulen.

Det er nævnets opfattelse, at havde været udsat for et uheld, som kunne give mistanke om skader på organer i bughulen, og at den foretagne undersøgelse bekræftede mistanken, da der fandtes ømhed svarende til miltens placering.

Det er nævnets vurdering, at det er kritisabelt, at der ikke blev taget nogen konsekvens af undersøgelsen, idet afdelingslæge som minimum burde have kontaktet den vagthavende bagvagt på den abdominalkirurgiske afdeling, som har det endelige ansvar for behandlingen af den type skader, og bedt vedkommende om at undersøge patienten.

Samlet finder nævnet, at den behandling modtog af afdelingslæge den 11. februar 2003 på skadestuen, , var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.