Klage over behandling i forbindelse med kikkertundersøgelse af et knæ
Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge for hans behandling af den 22. september 2002 i lægevagtskonsultationen, jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge for hans behandling af i perioden fra den 12. juni til den 24. september 2002 på .
Sagsnummer:
0340807
Offentliggørelsesdato:
mandag den 20. oktober 2003
Speciale:
Ortopædkirurgi, Almen medicin, incl. Vagtlæger
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 22. september 2002 i lægevagtskonsultationen, jf. lægelovens § 6.
Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 12. juni til den 24. september 2002 på <****>.
Hændelsesforløb
Den 12. juni 2002 blev set ambulant hos speciallæge i ortopædkirurgi på grund af vekslende smerter på indersiden af højre knæ. Speciallæge ordinerede røntgenundersøgelse af højre knæ og fandt indikation for kikkertundersøgelse af knæet.
Den 9. september 2002 foretog speciallæge kikkertundersøgelse af højre knæ i lokalbedøvelse. Under indgrebet blev der fundet bruskforandringer flere steder samt påvirkning af menisken, som blev tilrettet.
Den 19. september 2002 blev set ambulant hos speciallæge , og der blev udtømt 30 ml let blodig væske fra knæet. fik medgivet recept på medicin til lindring af smerter samt forbedring af funktionen i knæleddet (Artzal).
Den 22. september 2002 om aftenen kontaktede lægevagtkonsultationen på , hvor der blev konstateret piblende pus fra operationssåret. Der blev ordineret sæbevandsbade og antibiotika, og blev opfordret til at henvende sig til egen læge.
Den 24. september 2002 blev set akut af speciallæge . Der blev udtømt 50 ml blakket, gullig væske fra knæet, som blev sendt til dyrkning af resistens. Behandlingen med antibiotika skulle fortsættes. Det blev aftalt, at såfremt generne fortsatte, skulle indlægges på .
Den 24. september 2002 blev indlagt akut på på grund af infektion med pus i højre knæ. Den følgende dag blev der foretaget kikkertundersøgelse af højre knæ, hvor der blev fundet en pusansamling, som blev udtømt, og der blev skyllet. Materialet blev sendt til dyrkning af resistens. Knæet blev opereret med fjernelse af væv (synovektomi og fjernelse af bageste del af Hoffa legemet). Herefter blev behandling med antibiotika i form af injektioner med Diclocil fortsat, indtil infektionstallene (CRP) var normaliserede.
Den 27. september 2002 viste podesvaret enkelte bakterier (staphylococcus aureus), som var dicolocilfølsomme, og der kunne ses en bedring i infektionsparametrene.
Den 1. oktober 2002 havde haft feber nogle dage, og der var stigning i infektionsparametre, hvorfor man på ny valgte at foretage en kikkertundersøgelse. Den 2. oktober 2002 blev der fjernet vævsbrokker og blodig væske samt gamle klumper af blod fra knæet.
Fra den 8. oktober 2002 kunne træne fuldt og belaste efter evne. Den 14. oktober 2002 var infektionsparametrene faldende.
Den 17. oktober 2002 blev udskrevet med fortsat antibiotikabehandling til roligt regime i hjemmet og planlagt ambulant kontrol.
blev fulgt ved ambulante kontroller og fysioterapi i de følgende måneder, hvor der var god fremgang med knæet.
Klagen
Der er klaget over følgende:
1. At i perioden fra den 12. juni til den 24. september 2002 ikke modtog en korrekt behandling af speciallæge .
har anført, at knæet hævede op, at han havde mange smerter, og at det senere blev konstateret, at han havde fået stafylokokker i knæet.
2. At den 22. september 2002 ikke modtog en korrekt behandling af vagtlægen.
har anført, at vagtlægen meget hurtigt kiggede på hans knæ, gav ham recept på Diclocil og sendte ham hjem med besked om at vaske knæet med sæbevand.
Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Speciallæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af i perioden fra den 12. juni til den 24. september 2002 på .
Begrundelse
Det fremgår af journalen af 12. juni 2002, at speciallæge fandt indikation for at foretage en kikkertundersøgelse af s højre knæ, idet havde smerter samt periodevis hævelse af knæet. Videre fremgår det, at blev informeret om indgreb og efterforløb, og at der blev sendt henvisning til røntgenundersøgelse af højre knæ på .
Det fremgår af journalen af den 9. september 2002, at i lokalbedøvelse fik foretaget en kikkertundersøgelse af højre knæ idet speciallæge gennemså og vurderede alle strukturer i knæet. Af samme journalnotat fremgår det, at der blev påvist slidgigt i det indvendige ledkammer samt læsion i den resterende del af den indvendige menisk. Læsionen blev rettet til, og knæet blev skyllet med seks liter saltvand tilblandet antibiotika.
Det fremgår af journalen af 19. september 2002, at fik fjernet stingene, og at der var let hævelse af knæet. Speciallæge foretog en tømning af knæhulen ved ledpunktur og udtømte herved 30 ml let blodig væske.
Det er nævnets opfattelse, at det er et lægeligt skøn, om en ansamling i eksempelvis et knæled kræver behandling med ledpunktur.
Det fremgår af journalen af 24. september 2002, at kom til akut undersøgelse hos speciallæge , idet hans højre knæ et par dage forinden var hævet op. Af en vagtlæge var han blevet sat i behandling med antibiotika i form af Dicillin kapsler, og havde bemærket, at der var sivet lidt gullig klar væske fra det mediale indstiksted. Videre fremgår det af journalnotatet, at speciallæge fandt, at knæet var ganske hævet, og at han derfor foretog en knæpunktur, hvorved der blev udtømt knap 50 ml lidt blakket, ikke ildelugtende gullig væske. Ledvæske blev sendt til dyrkning for bakterier (dyrkning og resistensundersøgelse, samt mikroskopi), s knæ blev skyllet med saltvand tilblandet antibiotika, og han fik en indsprøjtning med antibiotika (Gentamycin) og skulle fortsætte med Diclocil. Speciallæge tilrådede at holde knæet i ro og at komme igen fastende den følgende dag og ville, hvis tilstanden på det tidspunkt ikke var bedret, indlægge ham på sygehuset på mistanke om infektion i knæet. Endvidere fremgår det, at ville blive kontaktet af klinikken i løbet af dagen.
Det fremgår videre af journalen af den 24. september 2002, at blev kontaktet af klinikken, at han nu havde feber, at hans knæ var hævet, og at han efter aftale med sygehuset blev indlagt akut på ortopædkirurgisk afdeling.
Det fremgår af journalen af den 30. september 2002, at der var kommet svar på undersøgelsen af ledvæsken, som blev udtømt den 24. september 2002, og at undersøgelsen viste, at der var tale om stafylokokker, som var følsomme overfor Diclocil og Gentamycin.
Nævnet kan oplyse, at betændelse i et knæled efter enten kikkertundersøgelse eller knæledspunktur er en kendt, men sjælden komplikation.
Nævnet kan endvidere oplyse, at en betændelsestilstand som den, havde, kan opstå på trods af, at alle forholdsregler er taget for netop at undgå komplikationen.
På denne baggrund finder nævnet, at speciallæge har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 12. juni til den 24. september 2002 på .
Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Vagtlæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 22. september 2002 i lægevagtskonsultationen.
Begrundelse
Det fremgår af journalen af 22. september 2002, at telefonisk kontaktede lægevagtkonsultationen, idet han efter operation for meniskskade to uger forinden nu havde feber og havde observeret pus fra knæet. Videre fremgår det, at han skulle komme til undersøgelse i lægevagtskonsultationen.
Videre fremgår det af journalen af den 22. september 2002, at vagtlæge konstaterede piblende pus fra operationsstedet, samt at havde lidt feber. Videre fremgår det, at vagtlæge tilrådede sæbevandsbade og henvendelse til egen læge. Vagtlæge ordinerede antibiotika i form af Dicillin 500 mg én kapsel tre gange dagligt.
Det er nævnets vurdering, at oplysningerne om feber og piblende pus tydede på egentlig ledbetændelse, og det er nævnets opfattelse, at derfor burde være blevet henvist til videre behandling på sygehuset.
På denne baggrund finder nævnet, at vagtlæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 22. september 2002 i lægevagtskonsultationen.