Klage over smerter og senere behov for udskiftning af plastfyldning i tand

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de involverede tandlæger for deres behandling af <****> i <****> Kommunale Tandpleje i perioden fra den 6. november 1990 til den 30. november 2001.

Hændelsesforløb
Den 6. november 1990 fik , som var 7 år, i Kommunale Tandpleje lavet en såkaldt fissurforsegling på 6+ (første store kindtand i højre side af overkæben), det vil sige en udfyldning af furesystemet i tandens tyggeflade med plast.

Den 5. december 1995 fik lagt en plastfyldning i 6+ på tyggefladen, og fladen mod 4+ (første lille kindtand i højre side af overkæben).

Den 3. december 1998 fik lagt en lille plastfyldning i 6+, da der blev konstateret caries i forbindelse med den lagte plastfyldning.

Den 6. januar 2000 fik lagt en plastfyldning i 5+ (anden lille kindtand i højre side af overkæben) på fladen mod 6+. Da efterfølgende klagede over symptomer fra 5+, fik hun den 16. marts 2001 udskiftet fyldningen.

Den 26. marts 2001 fik lagt en plastfyldning i 6- (første sorte kindtand i højre side af underkæben).

Den 23. april 2001 henvendte sig i den kommunale tandpleje, da hun havde ondt for koldt og sødt fra 5+ og 6 – (første store kindtand i højre side af underkæben). Det blev aftalt, at skulle overveje, om hun ønskede ny behandling af de to tænder, eller ville afvente spontan bedring.

Ved den sidste konsultation den 30. november 2001 var der fortsat symptomer fra 5+ og 6 –, og det blev aftalt, at kunne henvende sig indtil marts 2002, hvis hun ønskede behandling af disse tænder.

Den 6. februar 2003 fik hos en privat praktiserende tandlæge lagt plastfyldninger i 6+ og 5+. Efterfølgende skrev tandlægen til Kommunale Tandpleje, at udskiftningen af fyldningerne var begrundet i, at tænderne var følsomme for koldt og varmt og ømme ved påbidning. Han anførte endvidere, at der ved udskiftningen af fyldingerne blev fundet, at der var dårlig binding af plast til tandsubstans, og at der var caries under fyldningen i 6+.

Klagen
Der er klaget over følgende:

• At ikke har modtaget en korrekt behandling af 5+ og 6+ i forbindelse med cariesbehandling.

Det er herved anført, at har haft smerter samt stærk følsomhed overfor koldt og varmt, samt at hendes nuværende tandlæge fandt det nødvendigt at skifte fyldningerne i 5+ og 6+, hvorved det viste sig, at der var bunddækning på alle kavitetsvæggene, så bindingen til tand har været minimal, ligesom der var caries under fyldningen i 6+.

Nævnets afgørelse af klagen
De involverede tandlæger har ikke overtrådt lov om tandlæger ved deres behandling af i Kommunale Tandpleje i perioden fra den 6. november 1990 til den 30. november 2001.

Begrundelse
Den 6. november 1999 fik ifølge journalen af tandlæge A foretaget fissurforsegling på 6+ på grund af caries.

Nævnet kan oplyse, at formålet med denne behandling, som oftest foretages ved 6-års-tandens frembrud, er at forebygge caries på tyggefladen, idet denne udfyldes med klar plast, der bindes til emaljen. Denne forebyggende behandling er almindelig anvendt, men forebygger kun tyggefladecaries.

Den 5. december 1995 fik ifølge journalen af tandlæge B lagt en plastfyldning i 6+ på tyggefladen (flade 1) og fladen mod 5+ (kontaktfladen mod sidste lille kindtand i højre side af overkæben, flade 2).

Det fremgår af journalen, at s mor ikke ønskede at fyldningsmaterialet skulle være sølvamalgam, og at man forinden behandlingen havde haft en snak om fordele og ulemper.

Den 3. december 1998 fik ifølge journalen af tandlæge C lagt en lille plastfyldning i 6+ som ”reparation” af fyldningen, der blev lagt den 5. december 1995, da der var nyt cariesangreb ved fyldningens kanter på flade 2 (mesio – oralt). Der blev samtidig konstateret begyndende caries på 10 sideflader (flader, der ligger op mod hinanden) herunder i 5+ på fladen mod 6+ (flade 4).

Det var efter nævnets vurdering relevant, at tandlæge C på denne baggrund instruerede om daglig brug af tandtråd, da hendes hendes mundhygiejne ikke var optimal.

Den 6. januar 2000 lagde tandlæge D ifølge journalen en plastfyldning i 5+ (flade 4), da det tidligere diagnosticerede lille cariesangreb nu var af en sådan størrelse, at der måtte foretages behandling med fyldning.

Den 16. marts 2001 klagede ifølge journalen over symptomer fra 5+, og tandlæge D udskiftede fyldningen, da der blev konstateret caries i forbindelse med fyldningen (spaltecaries). Der blev herudover konstateret to nye cariesangreb i andre tænder herunder i 6-.

Den 26. marts 2001 lagde tandlæge D ifølge journalen en plastfyldning i 6- (flade 1).

Den 23. april 2001 henvendte sig ifølge journalen i tandplejen, da hun havde ondt i 5+ og 6- ved tygning samt for koldt og sødt efter skift af fyldninger. Hun blev af tandlæge E informeret om, at der kan være eftersmerter ved plastfyldninger. Det blev aftalt, at skulle overveje, om hun ønskede ny behandling af de to tænder, eller ville afvente spontan bedring. Der blev aftalt ny tid den 25. april 2001, og tandlæge E noterede i journalen, at det var tydeligt, at det netop var 5+ og 6- der gav symptomer.

Den 25. april 2001 noterede tandlæge E i journalen, at s symptomer fra 5+ og 6- var blevet mindre, og at det blev aftalt at se tiden an.

Ved den sidste konsultation den 30. november 2001 var der fortsat symptomer fra 5+ og 6 –, og det blev aftalt, at kunne henvende sig indtil marts 2002, hvis hun ønskede behandling af disse tænder.

Der blev taget røntgenbilleder i forbindelse med udskrivelsen den 30. november 2001, som efter nævnets vurdering viste tætte, korrekt beliggende fyldninger uden caries.

Nævnet kan oplyse, at børnetandplejen normalt til kombinerede fyldninger (fyldninger på tyggeflade og sideflade) anvender sølvamalgamfyldninger, da det er dokumenteret, at plastfyldninger ikke holder lige så længe som sølvamalgamfyldninger. Herudover er plast meget teknikfølsomt, således at manglende perfekt tørlægning medfører risiko for løsning af fyldningen, som derefter kan medføre udvikling af meget store cariesangreb, fordi patienten ikke altid opdager løsningen af fyldningen. Dette gælder specielt ved kombinerede fyldninger, hvor tyggetrykket er større, end hvis fyldningen kun er beliggende på tyggefladen.

Nævnet kan endvidere oplyse, at kombinerede fyldninger har større risiko for spaltedannelse med deraf større risiko for caries i spalten samt oplyse, at plastfyldninger kræver en meget bedre mundhygiejne på grund af den større risiko for caries i forbindelse med fyldningen, end hvis sølvamalgam anvendes som fyldning.

Videre kan nævnet oplyse, at der ofte opstår eftersmerter i forbindelse med behandling med plastfyldninger. Disse smerter aftager normalt over tid, og hvid dette ikke sker må fyldningen skiftes til et andet fyldningsmateriale.

Det er nævnets opfattelse, at den caries som den privat praktiserende tandlæge i februar 2003 konstaterede i 6+ må formodes at være forårsaget af ny caries opstået i forbindelse med fyldningen, som også sås tidligere i forløbet. Caries i relation til fyldningen kan være årsag til smerterne. Da der ikke foreligger oplysninger om, at fyldningerne i 5+ og 6+ var løsnede, kan det oplyste problem med manglende binding ikke forklare smerterne.

Nævnet finder, at den behandling modtog af de involverede tandlæger i perioden fra den 6. november 199 til den 30. november 2001 i forbindelse med cariesbehandlingen af 5+ og 6+ ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet man på baggrund af s mor ønske benyttede fyldningsmateriale af plast.