Klage over beskadigelse af urinleder i forbindelse med en operation og behandling samt pleje i forløbet herefter
Hændelsesforløb
Sagsnummer:
0342508
Offentliggørelsesdato:
fredag den 12. december 2003
Speciale:
Gynækologi og obstetrik
Faggruppe:
Læger, Social- og sundhedsassistenter, Sygeplejersker
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Hændelsesforløb
Hændelsesforløb
Den 23. oktober 2001 blev indlagt på sygehus A med henblik på fjernelse af en cyste i højre æggestok.
Operationen blev foretaget den følgende dag af sygehuslæge A. Operationen var planlagt udført via en kikkert, men da dette ikke lod sig gøre, blev der foretaget åbning af bughulen. Det meste af højre æggestok, hvorpå der sad en cyste, blev fjernet. Fjernelsen var besværliggjort af, at cysten var sammenvokset med den bagerste bugvæg.
De følgende dage klagede over smerter, hvorfor sygehuslæge B den 27. oktober 2001 foretog en klinisk undersøgelse og en ultralydsundersøgelse af , og læge B vurderede, at det drejede sig om forstoppelse, som blev behandlet med afføringsmiddel. Smerterne blev behandlet med morfin.
Da smerterne den 29. oktober 2001 var svundet, blev udskrevet.
blev genindlagt den 31. oktober 2001 på grund af svære smerter i højre flanke. Der blev foranstaltet ultralydsscanning og efterfølgende røntgenundersøgelse med kontraststof af nyren, og det blev herved konstateret, at der formentlig var hindret fraløb fra højre nyre, hvorfor blev akut overflyttet til sygehus B. Man konstaterede her, at højre urinleder var afklemt med to syninger, hvorfor urinlederen atter blev sammensyet, og der blev indlagt dræn.
Den 2. november 2001 blev tilbageflyttet til sygehus A. Efterforløbet var her kompliceret med blandt andet infektion og psykiske problemer.
Den 23. november 2002 blev udskrevet. Hun var ved udskrivelsen i antibiotisk behandling på grund af sårinfektion.
Klagen
Der er klaget over følgende:
1. At lægerne den 24. oktober 2001 ikke udførte operationen korrekt, idet s urinleder blev beskadiget, medfølgende at den ene nyre blev sat ud af funktion.
har anført, at hun efter operationen fik vandladningsgener, og at hendes mave blev kosmetisk skæv og stor efter operationen, samt at hun havde stærke smerter.
2. At lægerne ikke undersøgte og behandlede tilstrækkelig efter operationen, herunder ikke foranledigede blodprøvetagning, samt ikke ordinerede tilstrækkeligt smertestillende.
3. At personalet ikke gav en tilstrækkelig pleje for hendes appetitløshed og afføringsproblemer.
Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Sygehuslæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 24. oktober 2001 påsygehus A.
Begrundelse
Det fremgår af journalen af den 24. oktober 2001, at i fuld bedøvelse skulle have fjernet en væskefyldt blære (cyste) på højre æggestok. Af operationsbeskrivelsen af den 24. oktober 2001 fremgår det, at sygehuslæge A først forsøgte at gennemføre operationen som en kikkertoperation, men da indgrebet var vanskeligt på grund af sammenvoksninger (adhærencer), og da den højre æggestok med cysten var loddet ned til bagerste bugvæg af sammenvoksninger og derfor ikke kunne mobiliseres, måtte han ændre operationen til en åben operation gennem bugvæggen (laparotomi). Af samme journalnotat fremgår det, at stort set hele højre æggestok (ovarie) var omdannet til en cyste indeholdende gammelt chokoladelignende blod (chokoladecyste), der var loddet ned mod bagerste bugvæg, at sygehuslæge A med noget besvær fik fjernet hele cysten, og at der kom nogen blødning undervejs som blev standset ved et par syninger. Der blev ikke efterladt meget væv fra æggestokken, og æggelederen var normal. Efter at have sikret, at blødningen var standset, blev operationssåret lukket.
Nævnet kan oplyse, at der anatomisk er en nær relation mellem æggestokkenes stilk og urinlederne, og når æggestokken er fikseret til bagerste bugvæg er der en nærliggende mulighed for, at urinlederen befinder sig lige under æggestokken.
Det er nævnets opfattelse, at i tilfælde, hvor der sættes blødningsstandsende gennemstikninger i ovenfor nævnte område, er det nødvendigt at sikre sig, at man er i god afstand fra urinlederen.
Det er derfor nævnets opfattelse, at sygehuslæge A burde havde klarlagt urinlederens forløb og dermed sikret, at urinlederen var fri af de anlagte gennemstikninger.
På denne baggrund finder nævnet, at sygehuslæge A ikke har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 24. oktober 2001 på medicinsk/kirurgisk afdeling, .
Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Sygehuslæge B har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 27. og 28. oktober 2001 på sygehus A.
De sygeplejersker påsygehus A, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 16. til den 19. november 2001, har ikke overtrådt lov om sygeplejersker.
Begrundelse
Det fremgår af journalen af den 26. oktober 2001, at stadig var smertepåvirket, at hun havde fået smertestillende (Vilan), at hun ikke siden operationen havde haft luftafgang eller afføring, at der havde været lidt frisk blødning fra skeden, samt at oplyste, at der kom blodklumper ud ved toiletbesøg. Lægen noterede, at man skulle være opmærksom på, at tidligere havde været i hormonbehandling for barnløshed, og at der kunne være tale om en normal menstruation. Der skulle holdes øje med blødningen i de kommende dage.
Det fremgår af sygeplejekardex vedrørende smerter af den 26. oktober 2001, at fik smertestillende medicin i form af Pinex og Tramadol.
Det fremgår af journalen af den 27. oktober 2001, at fortsat klagede over stærke smerter i bughulen, at hendes bughule var spændt, at der var normale tarmlyde, og at der ikke var indtryk af udfyldninger rundt i såret. Ved ultralydsundersøgelse blev der ikke fundet blodansamlinger, og der var normal tarmfunktion. Videre fremgår det, at CRP, som er en måling for infektionstegn, var faldende, og at sygehuslæge B vurderede, at alt tydede på, at der var tale om forstoppelsessmerter, og at skulle have yderligere afføringsmiddel.
Det fremgår af sygeplejekardex vedrørende smerter, at fik smertestillende medicin i form af Tramadol stikpiller og morfin.
Det fremgår af journalen af den 28. oktober 2001, at var voldsomt smerteklagende, at hun nu ikke havde smerter i bughulen, men i ryggen, og at hun var grædende. Videre fremgår det af journalnotatet, at sygehuslæge B ved sin undersøgelse ikke kunne finde nogen decideret årsag til smerterne. Endvidere fremgår det, at sygehuslæge B talte med om hendes behandlinger for barnløshed, da hun var ked af dette.
Det fremgår af sygeplejekardex vedrørende smerter af den 28. oktober 2001, at fik smertestillende medicin i form af Pinex og morfin.
Det fremgår af journalen af den 29. oktober 2001, at s smerter var forsvundet, at hun gerne ville hjem, at hun endnu ikke havde haft afføring, men havde haft luftafgang, og at hun ingen feber havde og var oppegående. Hun skulle komme til ambulant samtale hos sygehuslæge B. Endvidere fremgår det, at hun gik hjem på orlov, og at såfremt der ingen problemer var med smerter, skulle hun udskrives den følgende dag.
Det fremgår af sygeplejekardex vedrørende smerter af den 29. oktober 2001, at fik smertestillende medicin i form af morfin, Tramadol og Alopam, idet hun stadig havde smerter i højre side.
Det fremgår af journalen af den 30. oktober 2001, at blev udskrevet denne dag til ambulant samtale den 2. november 2001.
Det fremgår af laboratorietallene, at der forelå blodprøver, som viste normal blodprocent og normale væsketal (laboratorieanalyser, der måler saltindholdet i blodet og giver en overordnet test på nyrefunktionen).
På baggrund af ovenstående finder nævnet, at sygehuslæge B har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 27. og 28. oktober 2001 på medicinsk/kirurgisk afdeling, .
Ifølge mente en sygeplejerske, at det var unødvendig at tage en blodprøve eller sørge for lægetilsyn på et tidspunkt, hvor havde det meget dårligt og havde feber. Ifølge fik hun alligevel lægetilsyn i løbet af weekenden, og der blev taget blodprøve, som viste stafylokokker.
Nævnet kan oplyse, at den 16. november 2001 var en fredag.
Det fremgår af sygeplejekardex af den 16. november 2001, at kontrol af drænvæsken havde vist, at s nyrer måske ikke fungerede tilfredsstillende (kreatinin var for høj), at hun havde været til scanning, som intet unormalt viste, at hun skulle have foretaget en ny undersøgelse af kreatinin-indholdet i drænvæsken om mandagen, samt at der blev lagt et kateter, der fungerede med klar urin. Det fremgår endvidere af kardexnotatet, at var meget ulykkelig og ville have sit normale liv tilbage.
Det fremgår af kardex af den 17. november 2001, at en sygeplejerske havde haft en meget lang samtale med om aftenen, at var ked af det, og mente, at det hele bare var for meget, og at hun ville gerne have, at der blev etableret kontakt til psykolog.
Videre fremgår det af kardex af den 17. november 2001, at fik skiftet drænflasken, at der var i alt 30 ml i, hvilket var samlet på to dage. Drænet skulle bibeholdes til om mandagen.
Endvidere fremgår det af kardex af den 17. november 2001, at gik hjem på orlov, men at hun et par timer senere kom igen, da hun havde ondt i maven. Hun mente, at smerterne kom inde bag ved drænet. En sygeplejerske kunne føle en hårdhed, der også var meget øm, ind mod navlen. Smerten aftog ved hvile, og der var sparsomt indhold i drænet. Ifølge kardexnotatet havde generende kløe på hænder og fødder. Sygeplejersken konfererede med en læge, som ordinerede et allergi-præparat i form af Zyrtec 10 mg.
Det fremgår af kardex af den 18. november 2001, at en sygeplejerske kl. 9.27 tømte drænet for 10 ml, og at havde mange smerter i nederste højre side af bughulen.
Det fremgår af journalen af den 18. november 2001, at om formiddagen blev tilset af en læge, som fandt, at hun havde en smule temperaturforhøjelse (37,7
Det fremgår af kardex af den 18. november 2001, at havde tiltagende ondt, at hun var nervøs og bange for, om alt var normalt. Af kardexnotatet fremgår det, at en sygeplejerske fandt, at var blød i maven, at hun havde luftafgang og afføring, og at der var rigelig klar urin i posen. Kl. 10.45 havde hun fået en indsprøjtning med 10 mg morfin. Videre fremgår det af notatet, at sygeplejersken havde konfereret med en læge, og at urinen samme dag skulle undersøges for bakterier, og at der den følgende dag skulle tages blodprøver, blandt andet til undersøgelse for, om havde infektion. Hendes temperatur skulle undersøges tre gange dagligt, og ved temperatur over 38-38,5
Det fremgår videre af kardex af den 18. november 2001, at om eftermiddagen fik kvalmestillende medicin i form af Primperan, og at hun havde lidt trækninger i arme og ben, hvorfor hun fik krampestillende medicin (Apozepam).
Endvidere fremgår det af kardex af den 18. november 2001, at om aftenen havde fået det bedre, og at der var sparsom væske i drænet.
Af kardex af den 19. november 2001 fremgår det, at havde sovet hele natten, at hun om eftermiddagen havde det alment bedre, at der var taget blodprøver og sendt urin til undersøgelse, at drænindholdet var sendt til undersøgelse, og at drænet derefter var blevet fjernet. Der havde været sekretion i forbindingen efter fjernelse af drænet. Videre fremgår det, at følte, at maven var hård omkring stedet, hvor drænet havde siddet, og hun skulle derfor have foretaget en ultralydsundersøgelse af bughulen. Kateteret skulle beholdes.
Af journalen af den 19. november 2001 fremgår det, at indholdet i drænet var faldet efter, at der var blevet lagt kateter, hvorfor drænet skulle fjernes. En læge ordinerede daglig undersøgelse af infektionsparametre.
Det fremgår videre af journalen af den 19. november 2001, at s temperatur igennem de sidste par døgn havde været let stigende, og at de på dette tidspunkt var 37,8
Det fremgår af mikrobiologisvaret af den 22. november 2001, at podningen fra drænstedet viste stafylokokker.
På baggrund af ovenstående finder nævnet, at de sygeplejersker på sygehus A, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 16. til den 19. november 2001 har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.
Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt
De sygeplejersker på sygehus A, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 23. oktober til den 23. november 2001, har ikke overtrådt lov om sygeplejersker.
Social- og sundhedsassistent har handlet fagligt korrekt ved sin behandling af den 26., 27. og 28. oktober 2001 påsygehus A.
Begrundelse
Det fremgår af sygeplejekardex af den 23. oktober 2001, at på indlagt på sygehus A, til fjernelse af en cyste på æggestokkene, og at hun fra midnat fastede.
Det fremgår af kardex af den 24. oktober 2001, at var på opvågningsstuen kl. 12.00, at hun var meget urolig og forpint, at hun fik noget smertestillende medicin i form af Pamol, og at hun havde været på bækken flere gange uden at kunne lade vandet. Videre fremgår det, at hun lidt senere fik yderligere smertestillende medicin i form af 5 mg Vilan, at hun blev mobiliseret på bækkenstol, og at der var vandladning. Endvidere fremgår det, at hun senere fik yderligere smertestillende medicin, at hun havde været på bækkenstol flere gange og havde haft vandladning, at hun ikke havde spist på grund af manglende appetit, men at hun drak godt. To gange havde hun haft en lille opkastning, og hun havde været i opholdsstuen flere gange og havde røget.
Det fremgår af kardex af den 25. oktober 2001, at om natten havde haft vandladning på toilettet, hvor hun var kørt ud på bækkenstol, at hun have smerter og fik smertestillende, og at hun efter eget ønske fik et par mundfulde yoghurt. Senere havde hun kvalme i forbindelse med toiletbesøg, hvorfor hun fik et kvalmestillende middel, og et par timer senere blev hun utilpas i forbindelse med et toiletbesøg, hun fik rykvise trækninger og tilløb til kramper. Hun blev lagt i seng og fik Stesolid, som havde god effekt. Videre fremgår det, at hun havde haft en lidt urolig nat med vandladning næsten en gang i timen, og hun havde følt sig tørstig og havde drukket en del.
Det fremgår videre af kardex af den 25. oktober 2001, at om morgenen havde kvalme, at hun fik kvalmestillende medicin i form at Primperan samt smertestillende medicin i form af Pinex. Senere på morgenen havde hun en stor grønlig opkastning, havde ikke gang i maven og gav udtryk for smerter ved mobilisation, hvorimod hun var næsten smertefri i hvile. En sygeplejerske fandt, at virkede meget påvirket af medicin. Videre fremgår det, at hun ikke kunne tømme blæren, og at hun havde prøvet 3-4 gange over ti minutter. Ved middagstid fik hun kvalmestillende medicin i form af Zofran. En time senere havde været i bad, hun var blevet mobiliseret på gangen af to personer, hun havde smerter ved mobilisering, forbindingen var skiftet, og hun havde haft vandladning, men ingen afføring eller luftafgang. Hun havde spist lidt yoghurt til middag uden at få kvalme, og hun havde fået lidt smertestillende medicin.
Det fremgår endvidere af kardex af den 25. oktober 2001, at sent på eftermiddagen igen klagede over smerter efter at have været på toilettet. Om aftenen havde hun det bedre, havde spist lidt, havde endnu ikke gang i maven og havde ikke kvalme.
Det fremgår af kardex af den 26. oktober 2001, at vågnede lidt efter midnat og havde smerter, at hun ca. kl. 2.00 også klagede over kvalme, og at hun fik smertestillende og kvalmestillende medicin. Videre fremgår det, at hun igennem længere tid havde haft problemer med afføring på grund af smerter, at hun have taget Microlax, spist svesker, fået Laktulose, og at sygeplejersken vurderede, at det ville være en god idé at give noget afføringsmiddel den følgende morgen. Der havde endnu ikke været luftafgang, og der var kun ringe blødning fra skeden.
Af kardex af den 26. oktober 2001 fremgår det, at om morgenen stadig havde smerter og begyndende kvalme, at der stadig ikke havde været luftafgang, at maven var en lidt opdrevet, samt at der ikke havde været problemer med vandladningen om natten. Ved middagstid havde hun stadig nogen smerter i maven og ryggen, og hun fik smertestillende. Videre fremgår det, at var mobiliseret, men skulle opfordres til det, og at der ikke havde været luftafgang eller afføring, men normal vandladning.
Videre fremgår det af kardex af den 26. oktober 2001, at havde det bedre, og at hun gik rundt på afdelingen. Om aftenen spiste hun kun æbleflæsk og intet brød. Senere på aftenen havde hun stadig smerter, og maven var svær at få i gang. Sidst på aftenen havde hun drukket fem glas og suppleret med kaffe, men der havde ikke været luftafgang eller afføring. Hun havde fået kvalmestillende medicin kl. 17.00 og havde ikke kvalme om aftenen. Hun havde normal temperatur.
Det fremgår af kardex af den 27. oktober 2001, at efter midnat havde kvalme, men ingen opkastninger eller smerter i maven. Hendes mave var opdrevet, men føltes ikke hård, og hun havde endnu ikke haft luftafgang eller afføring. Efter aftale med en læge fik hun kvalmestillende medicin. Af kardex fremgår det videre, at hun ca. kl. 3.00 havde haft en lille afføring, og at hun stadig havde kvalme, hvorfor hun fik kvalmestillende medicin.
Det fremgår videre af kardex af den 27. oktober, at om eftermiddagen endnu ikke havde klaget over kvalme, hvorfor hun kun skulle have kvalmestillende medicin efter behov. Hun havde været mobiliseret efter eget tempo denne dag. Hun havde om formiddagen være mobiliseret uden smerteklager, men var om eftermiddagen voldsomt forpint. Hendes mave fungerede med tarmlyde, og hun havde om morgenen fået to tabletter Magnesia og skulle fast have Laktulose to gange dagligt. Senere på dagen viste en ultralydsscanning normale forhold maven, og s tarme fungerede. Sygehuslæge havde opfordret til øget mobilisation.
Nævnet kan oplyse, at det er almindelig kendt, at der ved indgreb i bughulen kan opstå en tilstand, hvor tarmene langsomt kommer i gang igen, og at denne proces hjælpes ved, at patienter mobiliseres.
Endvidere kan nævnet oplyse, at der ved immobilitet er stor risiko for tarmslyng og dermed risiko for alvorlig infektion, hvilket kræver endnu et operativt indgreb.
Endvidere fremgår det af kardex af den 27. oktober 2001, at havde haft en opkastning, og at hun fik kvalmestillende medicin. Om aftenen havde hun det skidt, og hun var generet af luftspænding. Hun fik afføringsmiddel (miniklyx) med god effekt, der var masser af luftafgang, men ingen afføring. Til natten fik hun to tabletter Magnesia og en tablet morfin.
Det fremgår af kardex af den 28. oktober 2001, at om natten havde kvalme, hvorfor hun fik kvalmestillende medicin. Ved middagstid havde hun igen kvalme, hvorfor hun fik medicin, og lidt efter insisterede hun på at få noget yoghurt. Om eftermiddagen havde hun haft luftafgang, men ingen afføring. Videre fremgår det af kardex, at s moder oplyste, at også før operationen havde haft afføringsproblemer. Om aftenen havde haft luftafgang, men ingen afføring.
Ifølge social- og sundhedsassistent s udtalelse til sagen havde hun vagt den 26., 27. og 28. oktober 2001, og den 26. oktober 2001 var hun og en sygeplejersker blevet enige om, at skulle opfordres til at drikke, spise samt gå til toilettet for at få gang i maven.
På baggrund af ovenstående, finder nævnet, at social- og sundhedsassistent har handlet fagligt korrekt ved sin behandling af den 26., 27. og 28. oktober 2001 på medicinsk/kirurgisk afdeling, .
Det fremgår af kardex af den 2. november 2001, at blev indlagt på medicinsk/kirurgisk afdeling, , efter at have været udskrevet og indlagt på . Videre fremgår det, at hun endnu ikke havde haft afføring, hvorfor der skulle gives olieindhælding over en halv time. Hun havde været mobiliseret. Om aftenen havde hun fået en bækkenstol på stuen, og der havde været lidt luftafgang, hun havde spist lidt, men drak godt.
Det fremgår af kardex af den 3. november 2001, at angiveligt havde forstoppelse, at hun havde haft afføringstrang efter olieindhælding, men uden resultat. Ved middagstid havde hun haft luftafgang, men ingen afføring.
Det fremgår af kardex af den 4. november 2001, at gerne ville have en afklaring på, hvad der var galt, siden maven ikke fungerede. Om morgenen virkede hendes mave mere udspilet i højre side. Lidt senere var maven opdrevet, og der havde været luftafgang. En læge fandt, at der var rigeligt med tarmlyde. Om eftermiddagen havde hun stadig luftafgang, og hun spiste og drak pænt. Lidt senere havde hun være på toilettet, var kommet af med afføringen og mente, at hun ikke længere havde trykken i maven.
Det fremgår af kardex af den 13. november 2001, at var træt af det hele, at hun var sur over at være på røntgenkost og skulle faste, at hun til aften kun ville spise kiks, og at hun desuden ikke ønskede Microlax, da hun fik tynd afføring.
Det fremgår af kardex af den 18. november 2001, at var blød i maven, og at der havde været luftafgang og afføring. Videre fremgår det, at hun om eftermiddagen havde kvalme og fik kvalmestillende medicin.
Det er nævnet opfattelse, at sygeplejerskerne på medicinsk/kirurgisk afdeling, , relevant har behandlet med afføringsmidler og kvalmestillende medicin.
På baggrund af ovenstående finder nævnet, at de sygeplejersker på medicinsk/kirurgisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 24. oktober til den 19. november 2001 har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.