Klage over videregivelse af oplysninger til en anden læge til brug i klagesag mod denne læge

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere, at speciallæge i hudsygdomme A har videregivet oplysninger om <****> den 1. februar 2001, jf. lov om patienters retsstilling § 26, jf. § 23.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere, at speciallæge i øjensygdomme <****> har videregivet oplysninger om <****> den 19. februar 2001, jf. lov om patienters retsstilling § 26, jf. § 23.

Hændelsesforløb

havde tidligere fået laserbehandling hos speciallæge i hudsygdomme B, og da hun var utilfreds med resultatet, havde hun indgivet en klage til Patientklagenævnet.


Den 30. januar 2001 havde konsulteret speciallæge i hudsygdomme A efter henvisning fra egen læge. Den 1. februar 2001 fremsendte speciallægen uden s samtykke en kopi af epikrisen med et følgebrev til speciallæge i hudsygdomme B.

Den 7. marts 2000 konsulterede speciallæge i øjensygdomme , som den 19. februar 2001 fremsendte en kopi af hendes journal til speciallæge i hudsygdomme B.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At speciallæge i hudsygdomme A den 1. februar 2001 uden s samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt har videregivet oplysninger om hende til speciallæge i hudsygdomme B.

Det er anført, at oplysningerne vedrørte en konsultation den 30. januar 2001.

2. At speciallæge i øjensygdomme den 19. februar 2001 uden s samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt har videregivet oplysninger om hende til speciallæge i hudsygdomme B.

Det er anført, at oplysningerne vedrørte en konsultation den 7. marts 2000.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Speciallæge i hudsygdomme A har overtrådt lov om patienters retsstilling § 26, jf. § 23, ved den 1. februar 2001 uden s samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt at have videregivet oplysninger om hende til speciallæge i hudsygdomme B.

Begrundelse

Speciallæge i hudsygdomme A har til sagen oplyst, at han havde erfaret, at havde rejst en klagesag mod speciallæge i hudsygdomme B, og at han derfor fandt det naturligt at videregive oplysninger, således at speciallæge i hudsygdomme B fik de nødvendige oplysninger til at kunne udfærdige en udtalelse i sagen og kunne forsvare sig over for den rejste klage. Speciallæge i hudsygdomme A henleder opmærksomheden på Lov om patienters retsstilling § 26, stk. 2: ”Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af væsentlige hensyn til sundhedspersonen.”

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af lov om patienters retsstillings § 23, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres hverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

Nævnet kan videre oplyse, at det fremgår af lov om patienters retsstillings § 26, stk. 1, at en sundhedsperson med en patients samtykke til andre formål end behandling kan videregive oplysninger om dennes helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl. Det fremgår af § 27, at patientens samtykke efter § 26, stk. 1, skal være skriftligt og skal være afgivet til den myndighed, der skal videregive oplysningerne.

Det fremgår af sagen, at speciallæge i hudsygdomme A ikke havde indhentet et samtykke fra , før han i brev af 1. februar 2001 videregav helbredsoplysninger om hende til speciallæge i hudsygdomme B til brug for dennes udtalelse til en klagesag.


Nævnet kan oplyse, at videregivelse af oplysningerne i lov om patienters retsstillings § 26, stk. 2, endvidere kan ske uden patientens samtykke efter stk. 2, nr. 2, når videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre. Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 4, at såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed.

Nævnet kan videre oplyse, at det af vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og videregivelse af helbredsoplysninger samt af forarbejderne til lov om patienters retsstilling fremgår, at videregivelse efter § 26 uden en patients samtykke forudsætter, at en sundhedsperson i almindelighed, forinden videregivelsen finder sted, forsøger at indhente patientens samtykke, medmindre der foreligger særlige grunde.

har til sagen oplyst, at hun først blev bekendt med videresendelsen af journaloplysningerne til speciallæge i hudsygdomme B, da han i forbindelse med behandlingen af klagen sendte journalen fra speciallæge i hudsygdomme A ind til Patientklagenævnet.

Det er nævnets opfattelse, at en sundhedsperson som kritiseres offentligt af en patient, vil være berettiget til at forsvare sig, hvilket kan indebære videregivelse af fortrolige oplysninger. Der må således antages at være en vid adgang for sundhedspersoner til at forsvare sig, når der som led i en klagesag fremsættes beskyldninger mod denne.

Nævnet har lagt vægt på, at speciallæge i hudsygdomme A ikke videregav disse helbredsoplysninger i forbindelse med behandlingen af en klage over ham selv.

Nævnet finder på denne baggrund, at speciallæge i hudsygdomme A ikke befandt sig i en situation, hvor han kunne videresende oplysninger til speciallæge i hudsygdomme B til brug for dennes udtalelse i klagen uden forinden at have indhentet samtykke fra .

Nævnet finder på denne baggrund, at speciallæge i hudsygdomme A har overtrådt lov om patienters retsstilling § 26, jf. § 23, ved den 1. februar 2001 uden s samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt at have videregivet oplysninger om hende til speciallæge i hudsygdomme B.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Speciallæge i øjensygdomme har overtrådt lov om patienters retsstilling § 26, jf. § 23 ved den 19. februar 2001 uden s samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt at have videregivet oplysninger om hende til speciallæge i hudsygdomme B.

Begrundelse

Speciallæge i øjensygdomme har til sagen oplyst, at han under konsultationen den 7. marts 2000 fortalte , at han ville orientere speciallæge i hudsygdomme B om undersøgelsesresultatet, og at på intet tidspunkt hverken mundtligt eller skriftligt havde givet udtryk for, at hun ikke ønskede oplysningerne videregivet.



har til sagen oplyst, at hun først blev bekendt med videresendelsen af journaloplysningerne til speciallæge i hudsygdomme B, da han i forbindelse med behandlingen af klagen sendte journalen fra speciallæge i øjensygdomme ind til Patientklagenævnet.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af lov om patienters retsstillings § 23, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres hverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

Nævnet kan videre oplyse, at det fremgår af lov om patienters retsstillings § 26, stk. 1, at en sundhedsperson med en patients samtykke til andre formål end behandling kan videregive oplysninger om dennes helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl. Det fremgår af § 27, at patientens samtykke efter § 26, stk. 1, skal være skriftligt og skal være afgivet til den myndighed, der skal videregive oplysningerne. Kravet om patientens skriftlige samtykke gælder ifølge vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og videregivelse af helbredsoplysninger, uanset om sundhedspersonen videregiver oplysningerne til ikke-sundhedsfaglig behandling indenfor sundhedssektoren eller til private personer, organisationer og virksomheder udenfor sundhedssektoren. Det skriftlige samtykke skal endvidere afgives i forbindelse med det aktuelle behov for videregivelse.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af forarbejderne til lov om patienters retsstilling § 27, at denne bestemmelse i princippet svarer til forvaltningslovens § 28, stk. 4 og 5. Det fremgår af litteraturen, at bestemmelsen om samtykke i almindelighed ikke kan anvendes på den måde, at samtykket indhentes under sådanne former, at myndigheden betragter sig som berettiget til at anse samtykket for givet, hvis den pågældende ikke protesterer. Et sådant stiltiende samtykke kan ikke lægges til grund.

Nævnet finder på denne baggrund, at speciallæge i øjensygdomme ikke kunne videregive oplysningerne i s journal til speciallæge i hudsygdomme B under henvisning til, at ikke havde protesteret herimod og dermed havde givet et stiltiende samtykke.

Nævnet kan oplyse, at videregivelse af oplysningerne i lov om patienters retsstillings § 26, stk. 2, endvidere kan ske uden patientens samtykke efter stk. 2, nr. 2, når videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.

Det er nævnets opfattelse, at en sundhedsperson som kritiseres offentligt af en patient, vil være berettiget til at forsvare sig, hvilket kan indebære videregivelse af fortrolige oplysninger. Der må således antages at være en vid adgang for sundhedspersoner til at forsvare sig, når der som led i en klagesag fremsættes beskyldninger mod denne.

Nævnet har lagt vægt på, at speciallæge i øjensygdomme ikke videregav disse helbredsoplysningerne i forbindelse med behandlingen af en klage over sig selv.

Nævnet finder på denne baggrund, at speciallæge i øjensygdomme heller ikke befandt sig i en situation, hvor han kunne videresende oplysninger til speciallæge i hudsygdomme B til brug for dennes udtalelse i klagen uden forinden at have indhentet samtykke fra .

Nævnet finder på denne baggrund, at speciallæge i øjensygdomme har overtrådt lov om patienters retsstilling § 26, jf. § 23, ved den 1. februar 2001 uden s samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt at have videregivet oplysninger om hende til speciallæge i hudsygdomme B.