Klage over mangelfuld udredning for nethindeløsning

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 9. maj til den 14. august 2001 samt ved hans instruktion af sekretærerne.

Hændelsesforløb

Den 9. maj 2001 konsulterede speciallæge i øjensygdomme , idet hun igennem en uge havde haft slør og fornemmelse af lynglimt for højre øje. Speciallæge foretog en undersøgelse, hvorved han konstaterede, at der var tegn på et lille sammenfald af glaslegemet. Der blev aftalt fornyet konsultation efter ½ år eller ved behov.

Den 29. maj 2001 henvendte sig atter til speciallæge , idet hun ønskede oplyst, hvor længe symptomerne kunne tænkes at vare. Speciallæge fandt, at der stadig var fornemmelse af lidt slør og svæv for højre øje, men at symptomerne var aftagende.

skulle angiveligt i juni måned have kontaktet speciallægens praksis telefonisk på grund af, at synet på højre øje var aftaget. Det var speciallægens sekretær, der besvarede henvendelsen og oplyste, at ikke kunne blive undersøgt på grund af afholdelse af ferie, hvorfor hun måtte vente til efter ferien.

Den 2. august 2001 henvendte sig atter til speciallæge , der fandt, at der var total nethindeløsning på højre øje med flere huller, og hun blev derfor straks henvist til øjenafdelingen, , med henblik på videre undersøgelse og behandling.

På øjenafdelingen, , blev der den 6. august 2001 foretaget en operation, som forløb tilfredsstillende.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke blev undersøgt og behandlet korrekt.

Det er herved anført, at speciallæge den 9. maj 2001 konstaterede, at noget gelelignende var faldet sammen. Endelig er det oplyst, at først ved undersøgelse den 2. august 2001 konstaterede speciallæge , at der var et hul og en rift samt nethindeløsning på højre øje.

Nævnets afgørelse af klagen

Speciallæge i øjensygdomme har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af i perioden fra den 9. maj til den 14. august 2001 samt ved sin instruktion af sekretærerne.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 9. maj 2001 konsulterede speciallæge , idet hun gennem en lille uge havde haft slør og fornemmelse af lynglimt for højre øje. Speciallæge foretog en undersøgelse af nethinden og glaslegemet med Goldmann's 3-spejl gennem udvidet (dilateret) pupil og konstaterede, at der var et lille sammenfald af glaslegemet, men at der ikke var tegn på træk, huldannelse (rift) eller nethindeafløsning. Afslutningsvis blev der aftalt fornyet kontrol efter ½ år eller ved ændring/forværring af tilstanden.

Det kan oplyses, at efter almindelig anerkendt faglig standard skal en undersøgelse ved glaslegemesammenfald omfatte et indblik til nethinden (oftalmoskopi) efter forudgående udvidelse af pupillen (dilatation) med pupiludvidende øjendråber (mydriasis). For at få et sikkert overblik også over nethindens periferi, hvor hovedparten af rifterne er lokaliserede, bør der benyttes specialoptik, bedst en specialkontaktlinse, "Goldmanns 3-spejl" (forsynet med vinklede spejle). Hvis der ved denne undersøgelse ikke konstateres rifter, er der ikke behov for yderligere undersøgelse.

Det fremgår videre af journalen, at den 29. maj 2001 konsulterede speciallæge , der noterede, at der stadig var lidt slør og svæv, men at det var aftaget en del, og der ikke var kommet noget nyt.

Ifølge speciallæge s udtalelse til sagen, ønskede ved konsultationen den 29. maj 2001 at få oplyst, hvor længe symptomerne ville vare. Speciallægen oplyste, at forløbet kan være forskelligt, idet symptomerne hos nogen forsvinder hurtigt, hos andre efter nogle måneder og nogle har symptomerne i årevis. Endelig blev opfordret til at henvende sig ved forværring eller ændring i symptomerne.

Ifølge s brev af 1. oktober 2003 oplyste hun ved konsultationen den 29. maj 2001, at der fortsat var lynglimt for højre øje, samt at det ikke var blevet bedre.

Det er nævnets opfattelse, at der ved konsultationen den 29. maj 2001 ikke var indikation for en fornyet undersøgelse med Goldmann`s 3-spejl, idet undersøgelsen var foretaget 3 uger tidligere, og ikke var nærsynet eller tidligere havde haft problemer med nethinde. Endvidere var der ikke tiltagende eller nytilkomne lysglimt eller fluer.

Det fremgår af klageskrivelsen, at sidst i juni 2001 oplevede en forringelse af synet, og at hun derfor kontaktede speciallægens praksis. Sekretæren oplyste hende om, at hun først kunne undersøges efter sommerferien, hvorfor hun fik en tid til den 2. august 2001.

Det fremgår af s udtalelse af 2. april 2003 til sagen, at han har spurgt sin sekretær om henvendelsen sidst i juni. Sekretæren kan imidlertid ikke erindre patienten og har i hvert fald ikke opfattet noget faresignal. Det fremgår af journalen, at der ikke forefindes noget notat vedrørende henvendelsen i juni måned.

Endvidere fremgår det af s udtalelse af 6. maj 2003 til sagen, at der i klinikken foreligger en instruks til sekretærerne vedrørende prioritering af øjenpatienter, og at denne instruks suppleres af nøje mundtlig gennemgang af de enkelte punkter samt løbende undervisning af personalet.

Nævnet kan oplyse, at læger kan delegere nærmere afgrænsede opgaver til deres personale, det vil sige, at der blandt andet kan ske delegation af visse rådgivnings- og visitationsopgaver til sekretærerne, der modtager telefonopkald fra patienterne. Imidlertid er sekretærens rådgivnings- og visitationskompetence begrænset af de instrukser, som lægen giver.

Nævnet finder, at speciallæge har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med, at han har instrueret sekretærerne, idet han har udarbejdet en instruks, der præcist og fyldestgørende beskriver prioritering i forbindelse med visitation. Endvidere bliver den fulgt op af mundtlig gennemgang.

Videre fremgår det af journalen, at den 2. august 2001 blev tilset af speciallæge , der på baggrund af en undersøgelse fandt, at der var total nethindeløsning på højre øje. blev henvist til med henblik på vurdering og behandling.

Nævnet kan oplyse, at der med alderen uvægerligt udvikles defekter (som huller i en ost) i den gelstruktur, glaslegemet, der udfylder øjets indre, hvorved glaslegemet falder sammen. Dette glaslegemesammenfald kan forløbe helt eller delvist og sker hos de fleste, uden at det bemærkes.

Nævnet kan videre oplyse, at hos et fåtal sidder noget af det skrumpende glaslegeme så fast på nethinden, at det under glaslegemesammenfaldet kan trække på nethinden og i sjældne tilfælde rive hul i denne. Når den faglige sædvane er sådan, er det udtryk for den konstatering, at en rift i nethinden frembragt af et glaslegemesammenfald skabes på det tidspunkt, hvor glaslegemesammenfaldet sker og ikke senere, medmindre symptomerne på trækpåvirkning (traktion) på nethinden består (såkaldt partielt glaslegemesammenfald) i form af vedvarende, eventuelt forstærkende ”lysglimt”, og - ved selve riftens opståen – ved en ny kaskade af uklarheder, den såkaldte ”fluesværm” (mouches volantes).

Nævnet finder, at speciallæge i forbindelse med sin behandling af i perioden fra den 9. maj til den 14. august 2001 har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, idet han foretog relevante undersøgelser samt reagerede på forværring i tilstanden.