Klage over en læges videregivelse af oplysninger om en selvmordstruet patient til patientens onkel
Patientklagenævnet finder ikke grundlag for, at kritisere at praktiserende læge har videregivet oplysninger om den 21. november 2001 til hans onkel.
Sagsnummer:
0343630
Offentliggørelsesdato:
tirsdag den 28. november 2006
Juridisk tema:
Tavshedspligt
Speciale:
Almen medicin, incl. Vagtlæger
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Patientklagenævnet finder ikke grundlag for, at kritisere at praktiserende læge <****> har videregivet oplysninger om <****> den 21. november 2001 til hans onkel.
Hændelsesforløb
I slutningen af året 2000 skiftede til praktiserende læge , som han konsulterede i november 2000 og januar 2001 på grund af problemer af legemlig art med knægener, som øjensynligt var udredt og i behandling, samt problemer med socialforvaltning med henblik på den socioøkonomiske situation.
Den 21. november 2001 henvendte politiet sig til praktiserende læge , idet bekendte til frygtede, at han ville begå selvmord, da han havde fremsat selvmordstrusler, og disse bekendtes opfattelse havde været, at han led af depression.
Politiet havde henvendt sig på s bopæl og fundet ham i god behold, men trist og indesluttet og havde derfor bedt praktiserende læge om at besøge .
Ved ankomsten fandt læge ikke , men udspurgte i stedet for dennes onkel, hos hvem boede, om nevøens psykiske og fysiske helbredstilstand. Under samtalen afkræftede onklen, at var selvmordstruet, og onklen oplyste desuden, at snart skulle have foretaget en operation i venstre knæ. Praktiserende læge bad herefter onklen sige til , at denne kunne henvende sig, i fald der var behov for yderligere assistance.
Klagen
Der er klaget over følgende:
• At praktiserende læge brød sin tavshedspligt ved i november/december 2001 uden s samtykke at have videregivet fortrolige oplysninger om ham til hans onkel.
Det er herved anført, at praktiserende læge oplyste s onkel om, at han mente, at skulle søge førtidspension.
Nævnets afgørelse af klagen
Praktiserende læge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling i forbindelse med sin videregivelse af oplysninger om den 21. november 2001 til hans onkel.
Begrundelse
Det fremgår af journalen den 21. november 2001, at praktiserende læge af politiet blev bedt om at kontakte for at vurdere, om han var selvmordstruet. Det fremgår videre, at ikke var hjemme, da læge henvendte sig på hans bopæl, og at han derfor talte med s onkel, som oplyste, at stort set var som tidligere.
Læge har til sagen oplyst, at han på denne baggrund vurderede, at ikke havde brug for akut psykiatrisk hjælp/indlæggelse, og han bad derfor onklen om at sige til , at han kunne henvende sig, hvis han ønskede hjælp.
Nævnet kan oplyse, at det fremgår af lov om patienters retsstillings § 23, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres hverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.
Helbredsoplysninger skal ifølge vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og videregivelse af helbredsoplysninger forstås som oplysninger om en patients tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og psykiske tilstand, herunder om en persons kontakt til sundhedsvæsenet, for eksempel at en person har været eller er indlagt til behandling samt oplysninger om medicinmisbrug og misbrug af narkotika, alkohol og lignende.
Nævnet kan videre oplyse, at det fremgår af lov om patienters retsstillings § 26, stk. 1, at en sundhedsperson med en patients samtykke til andre formål end behandling kan videregive oplysninger om dennes helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl.
Videregivelse af oplysningerne i lov om patienters retsstillings § 26, stk. 2, kan endvidere ske uden patientens samtykke efter stk. 2, nr. 2, når videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre. Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 4, at såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed. Det er ifølge lovbemærkningerne og vejledningen en forudsætning for videregivelse af oplysninger uden samtykke i de pågældende tilfælde, at sundhedspersonen ikke videregiver oplysninger i et videre omfang, end det er påkrævet efter formålet.
Nævnet kan videre oplyse, at det fremgår af vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og videregivelse af helbredsoplysninger, at reglen er en såkaldt værdispringsregel, hvorved forstås, at de hensyn, der begrunder videregivelse til andre formål end behandling, klart skal overstige hensynet til patientens ret til fortrolighed.
Ifølge oplyste læge onklen om, at han mente, at skulle søge førtidspension.
Ifølge læge mener han ikke, at han talte med onklen om, at burde søge pension.
Der foreligger således modstridende oplysninger fra og læge om, hvorvidt læge oplyste s onkel om, at han mente, at skulle søge pension. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring fremfor den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.
I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.
På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at læge oplyste s onkel om, at han mente, at skulle søge pension.
Læge har til sagen oplyst, at han spurgte s onkel, om havde virket deprimeret, og om han havde fremsat selvmordstrusler og lignende, hvilket han fik afkræftet. Han har videre oplyst, at han fandt sig nødsaget til at udspørge onkelen om s psykiske helbredstilstand for at kunne få afklaret, om havde behov for akut psykiatrisk hjælp/indlæggelse.
Nævnet har lagt til grund, at læge havde grund til at frygte, at kunne finde på at begå selvmord, og at mistanken om at han befandt sig i en tilstand, hvor han kunne finde på at begå selvmord blev fremsat overfor hans onkel, som han boede hos, og som havde mulighed for at af- eller bekræfte mistanken om, at han var selvmordstruet.
Det er nævnets vurdering, at en læges videregivelse af en oplysning om, at en patient kan være selvmordstruet til dennes nærtstående, herunder den person som patienten bor hos, i et forsøg på at indhente oplysninger til vurdering af, om den pågældende har brug for akut psykiatrisk hjælp, kan ske under henvisning til, at det er af væsentligt hensyn til patienten. Det er således videre nævnets vurdering, at videregivelsen i en sådan situation klart overstiger hensynet til patientens ret til fortrolighed.
Det er herefter nævnets vurdering, at det var berettiget, at læge for at forhindre et frygtet selvmord videregav oplysninger til s onkel om, at der var frygt for, at var i en tilstand, hvor han kunne finde på at begå selvmord.
Det er videre nævnets vurdering, at læge ikke videregav oplysninger i større omfang end, hvad der var nødvendigt til afklaring af om var selvmordstruet og havde behov for akut psykiatrisk hjælp.
Nævnet finder på denne baggrund, at læge ikke har overtrådt lov om patienters retsstilling i forbindelse med sin videregivelse af oplysninger om den 21. november 2001 til hans onkel.