Klage over speciallæges behandling for allergi

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i allergologi <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 18. december 2001 til den 6. maj 2002 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i allergologi <****> for hendes information om behandling af <****> den 18. december 2001på sin klinik, jf. lov om patienters retsstilling § 7.

Det skal desuden indskærpes overfor speciallæge i allergologi <****> at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Da Patientklagenævnet finder, at der er begrundet mistanke om, at speciallæge i allergologi <****> har udvist gentagen forsømmelse ved behandlingen af <****> på sin klinik har nævnet samtidig besluttet at anmode Politimesteren i <****> om at overveje grundlaget for en eventuel tiltalerejsning mod speciallæge i allergologi <****> for overtrædelse af lægelovens § 18, stk. 1, jf. § 18, stk. 2.

Hændelsesforløb
Den 18. december 2001 henvendte efter henvisning fra egen læge sig til speciallæge . Årsagen til henvendelsen var mavesmerter samt hyppige afføringer med passage af ufordøjede fødeemner. Speciallægen lagde en undersøgelsesplan for , ifølge hvilken der skulle foretages forskellige tarmundersøgelser og blodprøver for at afdække en mulig tarmlidelse. Der skulle endvidere laves en allergologisk vurdering med RAST for type 1 medieret inhalations- og fødemiddelallergi. Senere skulle der eventuelt laves undersøgelse for fødemiddelintolerans med enten diætprovokationsudredning eller en vitro-test (Alcat-test). Speciallægen udleverede skriftligt informationsmateriale om tarm- og allergiundersøgelserne, som hun også informerede om mundtligt. Speciallægen opfordrede til at overveje undersøgelsestilbudene hjemme, men ønskede undersøgelserne iværksat straks.

Den 21. december 2001 fik gennemgået resultaterne af Alcat-testen overfor 100 fødemidler. Ifølge den udførte test skulle være allergisk overfor jordnød, sojabønne og hvede. I tilknytning hertil foretog speciallæge udvidet diætrådgivning, og ordinerede på en baggrund en specifik eliminations-diæt, som blandt andet ikke tillod agurk og kalkun, men kylling.

Den 16. januar 2002 informerede speciallæge om resultaterne af de foretagede tarmundersøgelser af mave og tyktarm, som fandtes normale.

Den 25. februar 2002 blev informeret om, at en tyndtarmspassage-undersøgelse var normal om end der var en hurtig transittid.

I august 2002 blev genundersøgt for sin lidelse på , hvor man fandt, at led af ikke-allergisk betændelse i næseslimhinden (rinitis perinialis non allergica), uren hud (acne vulgaris) og kronisk tarmbetændelse (Morbus Crohn). Ved blodprøveundersøgelser (specifik IgE) på peanut, græs, hvede soja m.v. var disse, samt en priktest, negative. Den af speciallæge stillede fødemiddelallergidiagnose kunne ikke bekræftes.

Klagen
Der er klaget over følgende:

• At speciallæge ikke undersøgte og behandlede korrekt i perioden fra den 18. december 2001 til den 6. maj 2002, hvorfor hun blev fejldiagnosticeret.

Det er herved anført, at speciallæge satte på en skrap diæt, og at hun blandt andet fik oplyst, at hun ikke kunne tåle kalkun og agurk, men kylling. Endvidere har anført, at hun efterfølgende er blevet undersøgt på der konkluderede, at hun ikke var madallergier, men at det var hendes Morbus Crohn, der drillede.

Nævnets afgørelse af klagen
Speciallæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 18. december 2001 til den 13. marts 2002.

Speciallæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 7 i forbindelse med hendes information om behandling af den 18. december 2001 på sin klinik, jf. lov om patienters retsstilling § 7.

Det skal desuden indskærpes overfor speciallæge at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Da Patientklagenævnet finder, at der er begrundet mistanke om, at speciallæge har udvist gentagen forsømmelse ved behandlingen af på sin klinik har nævnet samtidig besluttet at anmode Politimesteren i om at overveje grundlaget for en eventuel tiltalerejsning mod speciallæge i allergologi for overtrædelse af lægelovens § 18, stk. 1, jf. § 18, stk. 2.

Begrundelse
Det fremgår af journalen, at i februar 1988 blev opereret for en byld (periappendiculær abcess) på . Den nærliggende del af tyktarm og nederste del af tyndtarmen blev fjernet. havde siden tilfælde med mavesmerter, som gav anledning til diagnosen Morbus Crohn obs pro uden yderligere holdepunkter for tilstedeværelsen af denne lidelse. Det fremgår videre, at havde hyppige afføringer, og at havde luftvejssymptomer provokeret ved eksposition for græs.

Det fremgår af journalen den 18. december 2001, at blev henvist til speciallæge til vurdering af symptomer, der tydede på irriteret tyktarm, og at speciallægen lagde en undersøgelsesplan, som omfattede undersøgelse af mavesækken (gastroskopi) og tyktarmen (koloskopi) samt RAST-test og eventuelt Alcat-test. Det fremgår af journalen, at blev opfordret til at overveje undersøgelsestilbudene hjemme, men at hun ønskede disse iværksat straks. Speciallægen foretog derfor samme dag en Alcat-test. Speciallægen tog endvidere blodprøve for udvalgte biokemi og enkelte RAST-tests. Der blev ikke foretaget testning for græspollen.

Det fremgår videre af journalen den 18. december 2001 at speciallæge udleverede skriftligt informationsmateriale vedrørende tarm- og allergiundersøgelserne, som hun ligeledes informerede om mundtligt. Det fremgår af den skriftlige information vedrørende Alcat-test til , at speciallægen herpå i hånden noterede, at hun anbefalede den til som led i udvidet allergiudredning. Det fremgår i øvrigt af det pågældende informationsmateriale, at Alcat-test var en nyudviklet metode til undersøgelse for fødemiddelintolerans, det vil sige overfølsomhed over for fødemidler, farvestoffer, konserveringsmidler og for skimmelsvampe. Formålet med Alcat-testen var ifølge den skriftlige information at afsløre den form for overfølsomhed, der svarede til senreaktioner i immunsystemet, hvilket er symptomer, der opstår timer til dage efter indtagelse. Den medicinske betegnelse var ifølge den skriftlige information delayed-type hypersensibility.

Det fremgår af journalen den 21. december 2001, at RAST-test foretaget den 18. december 2001 for udvalgte fødevareallergener viste svag positiv reaktion overfor hvede, jordnødder og sojabønner. Speciallæge rådgav ifølge journalen den 21. december 2001 umiddelbart efter at prøveresultaterne fra RAST-test og Alcat-test forelå med henblik på diæt på baggrund af testresultaterne, og hun ordinerede en specifik eliminations-diæt.

Det fremgår af klageskrivelsen, at af speciallæge blev sat på en diæt, som blandt andet ikke tillod hende at spise agurk og kalkun, men kylling.

Det fremgår videre af journalen den 9. januar 2002, at fik foretaget en kikkertundersøgelse af mavesækken og den øverste del af tarmen. Undersøgelsen viste ifølge journalen normale forhold, og der var normale celler i udtagne biopsier. Samtidig blev der foretaget en kikkertundersøgelse af tyktarmen, som imidlertid på grund af mangelfuld udrensning kun delvis var anvendelig. Kikkertundersøgelsen blev ikke senere gentaget. Biopsier af den nedre del af tyktarmen var uden patologiske forandringer. Der blev endvidere foretaget en tyndtarmspassage, som ifølge journalen den 25. februar 2002, viste normale slimhinder, men hurtig transittid.

Det er på det grundlag nævnets opfattelse, at speciallæge ikke har foretaget relevant behandling, idet undersøgelserne af har været formålsløse og uden klinisk værdi.

Nævnet har herved lagt vægt på, at ordinationen og gennemførelsen af kikkertundersøgelse af mavesæk og øvre tarm på det foreliggende symptomgrundlag savnede faglig begrundelse.

Nævnet har videre lagt vægt på, at gennemførelsen af de 2 kikkertundersøgelser synes overflødige set i lyset af, at ved konsultationen den 18. december 2001 fik foretaget RAST-test og Alcat-test og herefter blev givet diætråd efter testenes positive reaktioner. Det er nævnets opfattelse, at speciallæge s behandlingsmæssige dispositioner alene kan begrundes med, at speciallægen har anset testenes positive reaktioner som et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at kunne diagnosticere en fødevareallergi som baggrund for s symptomer, hvorfor videre udredning som konsekvens heraf må forekomme unødvendig. Alternativt burde speciallægen have afventet resultaterne fra det videre undersøgelsesprogram før endelig diagnosticering og iværksættelse af behandlingstiltag. Det er således efter nævnets opfattelse ikke relevant at opfatte s uspecifikke symptomer som værende forårsaget af fødevareallergi, og herefter samtidig ordinere og gennemføre et belastende udredningsprogram omfattende røntgenundersøgelse med kontrast og 2 kikkertundersøgelser med biopsi.

Det er videre nævnets opfattelse, at speciallæge ved at tillægge de relativt beskedne positive RAST-tests for hvede, sojabønner og jordnødder konsekvensdragende diagnostisk betydning, ikke har foretaget relevant behandling. Nævnet har herved lagt vægt på, at RAST-test for fødevarer ikke alene kan anvendes som et entydigt og endegyldigt diagnostisk redskab, samt at der er kendt krydsreaktivitet mellem RAST-test for græspollen og RAST-test for flere fødevarer, herunder hvede. Det er således velkendt, at der hyppigt ses falsk-positiv reaktivitet i RAST-blodprøver hos patienter med græspollenallergi.

Nævnet kan videre oplyse, at en patient ifølge lov om patienters retstilling § 7 har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighed. Informationen skal indeholde tilstrækkelig oplysning om behandlingsmulighed, således at patienten med mening kan tage stilling til behandlingsspørgsmålet. Ved undersøgelsesmetoder, hvor det faglige og videnskabelige erfaringsgrundlag er spinkelt, bør der i informeres herom.

Det fremgår ikke af det skriftlige informationsmateriale, at speciallæge informerede om, at det videnskabelige erfaringsgrundlag for Alcat-test manglede, inden undersøgelsen blev foretaget.

Da speciallæge trods anmodning herom ikke har udtalt sig til sagen, må nævnet lægge til grund, at den skriftlige information er identisk med den mundtlige information speciallægen har givet i henhold til journalen den 18. december 2001.

Det er på det grundlag nævnets opfattelse, at speciallæge burde have informeret om Alcat-testens manglende videnskabelige grundlag og store usikkerhed. Speciallægen burde således have informeret om, at Alcat-testens anvendelighed til at afsløre senreaktioner i immunsystemet (delayed hypersensitivity) anses for videnskabeligt udokumenteret, og at testen ikke er lægefagligt anerkendt.

Nævnet finder på den baggrund, at speciallæge ikke informerede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard forud for foretagelse af Alcat-test den 18. december 2001.

Patientklagenævnet har ved afgørelser truffet henholdsvis den 12. november 1999 og den 17. april 2000 fundet grundlag for at kritisere speciallæge for overtrædelse af lægelovens § 6 i sager, hvor patienterne under tilsvarende forhold som i denne sag fik foretaget Alcat-test. Ved afgørelse af 28. juni 2002 fandt Patientklagenævnet grundlag for at kritisere speciallæge for overtrædelse af lov om patienters retsstilling § 7 i en tilsvarende sag.

Ved afgørelser af 12. november 1999 og 28. juni 2002 fandt Patientklagenævnet endvidere anledning til at indskærpe speciallæge at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Da Patientklagenævnet finder, at der er begrundet mistanke om, at speciallæge har udvist gentagen forsømmelse ved behandlingen af på sin klinik har nævnet samtidig besluttet at anmode Politimesteren i om at overveje grundlaget for en eventuel tiltalerejsning mod speciallæge i allergologi for overtrædelse af lægelovens § 18, stk. 1, jf. § 18, stk. 2.