Klage over praktiserende lægers og ortopædkirurgers behandling af meniskskade/korsbåndsskade

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 5. marts 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 16. december 2001 på skadestuen, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 19. december 2001 i sin klinik.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 2. og 9. januar 2002 i sin klinik.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hans behandling af <****> den 21. januar 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 13. maj 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 28. maj 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

Den 15 . december 2001 kom til skade under håndboldspil, idet hun faldt skævt ned og forvred venstre knæ. Hun var efterfølgende på skadestuen, , hvor reservelæge undersøgte knæet, og udstyrede hende med krykker som aflastning.

Den 19. december 2001 blev undersøgt af praktiserende læge , som tilrådede fuldstændig aflastning over julen. Lægens diagnostiske overvejelser var meniskskade/korsbåndsskade.

Den 2. januar 2002 fandt praktiserende læge moderat hævelse og bevægelsesindskrænkning og han ordinerede behandling med gigtmedicin samt ny kontrol den 9. januar 2001, hvor han dog ikke konstaterede nogen større bedring og han henviste til speciallæge i ortopædkirurgi. På ortopædkirurgisk afdeling, konstaterede man aflåsning af venstre knæ med 30 graders ekstensionsdefekt. Der var let hævelse og udtalt ømhed i den inderste ledlinie, og der var smerter ved rotation, og blev tilrådet temmelig akut indlæggelse med henblik på kikkertundersøgelse af venstre knæ.

Den 21. januar 2002 konstaterede overlæge , ortopædkirurgisk afdeling ved kikkertundersøgelsen af venstre knæ, at forreste korsbånd var revet over, og han fjernede den læderede del af den indvendige menisk. Overlægen planlagde efterfølgende blandt andet mobilisering, og udskrev samme dag.

Den 28. februar 2002 blev på ny indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, med nedsat bevægelighed af knæet, og overlæge mistænkte, at der eventuelt var en restmenisk i knæet. Der blev derfor planlagt fornyet kikkertundersøgelse og formentlig korsbåndsoperation, hvilket var indstillet på.

Den 5. marts 2002 udførte overlæge kikkertundersøgelse og korsbåndsoperation og blev udskrevet den 9. marts 2002.

Ved kontrol den 19. marts 2002 bevægede 20/80 grader i knæet, og gik til fysioterapi i .

Den 13. maj 2002 blev undersøgt af en anden overlæge , ortopædkirurgisk afdeling, , idet anledningen til undersøgelsen var, at der var utilfredsstillende fremgang ved fysioterapi. Overlægen vurderede, at det var mest hensigtsmæssigt, at blev fulgt af knæoperatøren, overlæge , hvorfor han aftalte med hende, at hun blev undersøgt af overlæge . blev igen indlagt i maj måned 2002 med henblik på passiv strækning og bøjning af stift led af knæet. Der blev ordineret vedvarende bevægelse

af knæet i knæmaskine umiddelbart efter behandlingen for at forhindre fornyede ardannelser i knæet.

Den 4. juni 2002 blev udskrevet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At lægen ikke foretog korrekt behandling af den 16. december 2001 på skadestuen, .

Det er herved anført, at lægen ikke foretog korrekt behandling af , idet han ved sin kliniske undersøgelse burde have diagnosticeret, at hendes menisk og korsbånd var beskadiget.

2. At en praktiserende læge, ikke foretog korrekt behandling af den 19. december 2001.

Det er herved anført, at lægen burde have henvist til undersøgelse på specialafdeling for hendes hævede knæ.

3. At praktiserende læge ikke foretog korrekt behandling af den 2. og den 9. januar 2002.

Det er herved anført, at lægen den 2. januar 2002 ikke diagnosticerede korrekt, idet han fastslog, at det var en indre blødning, der forårsagede, at hendes knæ var hævet. Det er anført, at lægen behandlede hende med et medicinsk præparat, som var virkningsløst. Det er endvidere anført, at lægen den 9. januar 2002 burde have henvist akut til behandling på specialafdeling.

4. At lægen ikke foretog korrekt behandling af den 21. januar 2002 på .

Det er herved anført, at den læge (bagvagt), der udskrev , ikke foretog korrekt behandling af hende, idet han ordinerede, at hun skulle påbegynde fysioterapeutisk genoptræning 14 dage senere. Lægen burde have ordineret, at skulle behandles med hensyntagen til, at hun havde et beskadiget korsbånd, og han burde have ordineret, at hun skulle opereres herfor.

5. At overlæge ikke foretog korrekt behandling af den 4. marts 2002 på .

Det er herved anført, at lægen ikke foretog korrekt operation af s knæ, idet hun måtte reopereres den 28. maj 2002. Det er endvidere anført, at lægen ikke foretog korrekt operation af , idet hun efterfølgende dannede arvæv, som forvoldte hende smerter.

6. At lægen den 13. maj 2002 ikke foretog undersøgelse af på .

Det er herved anført, at lægen burde have foretaget kontrolundersøgelse af .

7. At overlæge ikke foretog korrekt behandling af den 28. maj 2002 på , idet han ordinerede, at hun skulle ligge i knæmaskine kontinuerligt, hvorfor hun blev lagt i knæmaskine med det samme efter knæoperationen og hele den efterfølgende nat.

Nævnets afgørelse af 2. og 3. klagepunkt

Praktiserende læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 19. december 2001.

Praktiserende læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 2. og 9. januar 2002.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 19. december 2001, at oplyste, at hun havde beskadiget sit knæ under håndboldspil 4 dage tidligere. Læge undersøgte knæet, men på grund af hævelse og ømhed kunne nærmere undersøgelse ikke foretages. Lægen ordinerede aflastning af knæet et par uger, hvorefter hun skulle få knæet undersøgt hos egen læge.

Nævnet kan oplyse, at kraftig hævelse er almindelig ved akutte knæskader. Egentlig diagnostik bliver almindeligvis udsat til knæet er afhævet, hvilket kan tage flere uger. Ledbåndsskader bliver ikke normalt opereret akut, men efter at der ikke længere er akut irritationsreaktion i leddet.

Nævnet finder på det grundlag, at praktiserende læge har behandlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard den 19. december 2001.

Det fremgår af journalen den 2. januar 2002, at læge ikke fandt bedring af s knæ og at han valgte at observere endnu en uge. Det fremgår videre af journalen den 9. januar 2002, at læge henviste til ortopædkirurgisk bedømmelse, da han ikke fandt bedring af knæet.

Ifølge praktiserende læge s udtalelse til sagen af 25. juni 2003 fandt han ved undersøgelse af s knæ ingen bedring og valgte i første omgang at observere forløbet endnu en uge under behandling med gigtmedicin, NSAID, som nævnet kan oplyse mindsker ledirritationen i håb om derefter at kunne undersøge knæet bedre.

Nævnet finder på det grundlag, at praktiserende læge har behandlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard den 2. og 9. januar 2002.

Nævnets afgørelse af 1., 4., 5., 6., og 7. klagepunkt

Reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 16. december 2001 på skadestuen, .

Afdelingslæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 21. januar 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, Centralsygehus.

Overlæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 5. marts 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 13. maj 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 28. maj 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Begrundelse:

Det fremgår af journalen den 16. december 2001, at reservelæge foretog en undersøgelse af s venstre knæ, hvor han fandt let hævelse og ømhed på indersiden af knæet svarende til det inderste sideledbånd, men i øvrigt at knæet var stabilt, hvilket nævnet kan oplyse er udtryk for, at der ikke kunne påvises nogen overrivning af hverken sideledbånd eller korsbånd. Reservelægen fandt, at bøjeevnen var let indskrænket som følge af smerter. Reservelægen ordinerede aflastning og videre kontrol hos egen læge.

Nævnet finder på den baggrund, at reservelæge behandlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard den 16. december 2001 på skadestuen, .

Det fremgår af journalen den 21. januar 2002, at overlæge efter kikkertundersøgelsen og operationen planlagde mobilisering og quadricepøvelser samt vurdering med henblik på korsbåndsrekonstruktion efter 3 måneder.

Det fremgår af journalen den 21. januar 2002, at en læge efter konsultation af bagvagt, afdelingslæge instruerede i at begynde genoptræning langsomt og ordinerede henvisning til fysioterapi med henblik på hjælp til genoptræning. Han planlagde endvidere kontrol efter 3 måneder, så der var mulighed for at justere behandlingen og vurdere om, der skulle foretages rekonstruktion af det forreste korsbånd.

Ifølge afdelingslæge s udtalelse til sagen af 2. april 2004 udskrev han via forvagten i henhold til operatørens plan.

Nævnet finder på det grundlag, at afdelingslæge behandlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard den 21. januar 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Det fremgår af journalen den 28. februar 2002, at overlæge diagnosticerede, at havde udtalte bevægeproblemer i sit venstre knæ, idet hun havde 20 graders strækkemangel og kun kunne bøje knæet yderligere 40 grader. Hun var ikke generet af instabilitet svarende til korsbåndsskade. Overlægen ordinerede, at skulle indlægges subakut til kikkertundersøgelse af venstre knæ hos ham og formentlig korsbåndsrekonstruktion.

Det fremgår af journalen den 5. marts 2002, at overlæge ved operationen foretog nedbrydning af sammenvoksninger i knæet ved forceret udstrækning og bøjning under bedøvelse (brisement forcé), og at han gennemførte korsbåndsoperation.

Ifølge overlæge s udtalelse til sagen af 7. august 2003 frigjorde han ved operationen den 5. marts 2002 leddet, og gennemførte korsbåndsrekonstruktionen.

Ifølge overlæge s udtalelse til sagen af 21. april 2004 var meget opsat på at få isat korsbånd velvidende, at det på længere sigt kunne skabe problemer med hensyn til genoptræningen.

Det er nævnets opfattelse, at overlæge ikke foretog relevant behandling, idet hans behandling, når bevægeligheden i knæet var så dårlig, kun burde have fokuseret på forbedring af bevægeligheden. Det var ikke relevant at supplere med en operativ procedure, rekonstruktion af korsbånd, der i sig selv er forbundet med risiko for bevægeproblemer. Rekonstruktion af det forreste korsbånd burde have afventet at bevægeligheden i knæet var normal eller næsten normal, og s ønske om operation burde ikke have ændret den faglige vurdering.

Nævnet finder på det grundlag, at overlæge ikke behandlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard den 5. marts 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Det fremgår af journalen den 13. maj 2002, at en anden overlæge ved klinisk undersøgelse af fandt, at knæets strækkeevne var dårlig, idet der manglede 20 grader og nedsat bøjeevne, idet knæet kun kunne bøjes til 90 grader. oplyste, at der fortsat var en smule fremgang i bevægefunktionen selvom det ikke var meget. Overlægen ordinerede, at man skulle afvente træningsforløbet, indtil den tidligere aftalte tid til kontrol hos overlæge i juni 2002, idet der var ham, der havde opereret og fulgt hende gennem hele forløbet.

Nævnet finder på det grundlag, at overlæge har behandlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard den 13. maj 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Det fremgår af journalen den 13. maj 2002, at s knæ havde cirka 20 graders ekstensionsdefekt, og at knæet kun bøjede til 90 grader, og det fremgår af journalen den 23. maj 2002, at overlæge fandt 15 graders ekstensionsdefekt og at knæet kun bøjede til 90 grader. Overlægen ordinerede passiv strækning og bøjning af stift led af knæet, og at efterfølgende skulle behandles i knæbøjemaskine.

Det fremgår af journalen den 28. maj 2002, at overlæge forsøgte at nedbryde arvævsdannelser og sammenvoksninger ved at foretage udstrækning og bøjning af knæet i bedøvelse, og at han efter operationen ordinerede efterfølgende behandling med knæbøjemaskine under smertedækning med smertekateter i rygmarvshulen (epi-pumper).

Nævnet finder på det grundlag, at overlæge har behandlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard den 28. maj 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, .