Klage over, at diagnosen fæokromocytom ikke blev stillet på et tidligere tidspunkt

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 14. maj til den 19. november 2001 på medicinsk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 5. marts 2001 på medicinsk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

blev den 24. januar 2001 henvist af sin praktiserende læge til medicinsk afdeling, , med henblik på udredning af anfaldsfænomener, der da havde bestået igennem i hvert fald 4 år. Anfaldene viste sig ved utilpashed, sitren i kroppen, besvimelsestendens og blåfarvning omkring læberne. Efter anfaldene kunne der typisk være fornemmelse af tørst, tørhed i munden, kraftig hjertebanken, træthed og slaphed. Blodtrykket var generelt lavt.

Der blev i de følgende måneder foranstaltet udredning på medicinsk afdeling, idet der blev foretaget såkaldt holtermonitorering (registrering af hjerterytme over en længere tidsperiode). Endvidere blev der foranstaltet en undersøgelse ordineret af overlæge på medicinsk afdeling, og efter at have konstateret en forhøjet puls, iværksatte overlæge medicinsk behandling uden effekt. blev afsluttet den 17. januar 2002.

blev herefter af egen læge den 11. februar 2002 henvist til medicinsk ambulatorium, . Med baggrund i den kliniske beskrivelse indledtes undersøgelser den 10. april 2002 med henblik på at få afklaret, om det skulle dreje sig om et såkaldt fæokromocytom (hormondannende svulst ved binyrerne). Der blev blandt andet foretaget såkaldt katekolaminopsamling, og den 4. juni 2002 viste de fundne værdier, at de lå med en faktor 10 over normalområdet.

På blev der den 27. september 2002 foretaget operation, og der blev fjernet en 3,5 cm stor rund svulst ved venstre binyre.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At lægerne på medicinsk afdeling på i perioden fra den 5. marts til den 19. november 2001 ikke på et tidligere tidspunkt stillede diagnosen fæokromocytom.

har herved anført, at lægerne ikke reagerede relevant på hendes symptomer, som er klassiske for fæokromocytom.

Nævnets afgørelse af klagepunktet

Overlæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 14. maj til den 19. november 2001 på medicinsk afdeling, .

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 5. marts 2001 på medicinsk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen fra medicinsk afdeling den 5. marts 2001, at var til kontrol hos overlæge . Af journalen fremgår det videre, at havde fået foretaget holtermonitorering. Monitoreringen havde kun været over 6 timer, hvilket overlæge i journalen anførte, nok var for kort. Af journalen fremgår det således også, at det var aftalt med overlæge , at der skulle ske ny holtermonitorering.

Videre fremgår det af journalen den 5. marts 2001, at overlæge på grund af symptomerne, anfald med hjertebanken, almen utilpashed, efterfølgende træthed og tendens til vandladning vurderede, at først og fremmest mistænktes for at have en form for forhøjet puls.

Endelig fremgår det af journalen den 5. marts 2001, at blev informeret om det videre forløb, som ifølge journalen ville blive, at i medicinsk dagafsnit skulle have foretaget en ny holtermonitorering på mere end 6 timer, hvorefter der skulle tages stilling til det videre forløb.

Det er Patientklagenævnets opfattelse, at det på baggrund af s symptomer var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard tidligt i forløbet at foretage holtermonitorering. Idet den først foretagne holtermonitorering kun var over 6 timer, er det ligeledes nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med anerkendt faglig standard at iværksætte ny holtermonitorering over en længere periode.

Nævnet finder derfor, at overlæge ved sin behandling af den 5. marts 2001 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Af ECG rapporter fremgår det, at der blev foretaget holtermonitorering den 17. og den 18. marts 2001.

Af journalen den 20. marts 2001 fra medicinsk afdeling fremgår det, at holtermonitoreringen viste, at hvile-ekg var fuldstændig normal. Der var spredte ekstra hjerteslag, men ingen ekstra hjerteslag ved løb. Der var markeret symptomer ved et enkelt tilfælde, hvor der var sinusrytme og udelukkende ekstra hjerteslag.

Fra medicinsk afdeling fremgår det af journalen den 14. maj 2001, at overlæge tilså . Det fremgår ligeledes af journalen, at holtermonitoreringen foretaget gennem 2 døgn ikke viste tegn på noget behandlingskrævende abnormt.

Af journalen den 14. maj 2001 fremgår det ligeledes, at overlæge beskrev s anfaldsfænomener, som anfald, der kunne komme i hvile, men oftest kom efter anstrengelse. Anfaldene kom pludseligt, og var ledsaget af kraftig hjertebanken. Anfaldsvarigheden var 5-10 minutter og kunne være ledsaget af ændring i vejrtrækningen. Efter anfaldene følte utilpashed og havde ofte sitren i arme og ben op til en times tid, ligesom der også kunne være vandladning. Der havde ikke været bevidstløshed. Anfaldsvarigheden var varierende og kunne svinge fra 2 anfald pr. måned til daglige anfald i en uges tid.

Det fremgår endvidere af journalen den 14. maj 2001, at blodtrykket ved 2 kontroller var målt til 135-140/80-90.

Overlæge konkluderede i journalen den 14. maj 2001, at det lignede anfald med øget hjertefrekvens.

Overlæge har endvidere i journalen den 14. maj 2001 noteret, at behandlingsplanen herefter var at gøre terapeutisk forsøg med en betablokker i en 3-4 måneders periode. Endelig fremgår det af journalen den 14. maj 2001, at der skulle være kontrol den 20. august 2001, men før, såfremt fik tiltagende anfald eller bivirkninger af behandlingen.

På baggrund af, at der var normal holtermonitorering med enkelte spredte ekstra hjerteslag er det nævnets opfattelse, at overlæge på dette tidspunkt, den 14. maj 2001, burde have overvejet om anfaldene kunne skyldes andet end øget hjertefrekvens.

Den 21. juni 2001 fremgår det af journalen fra medicinsk afdeling, at henvendte sig telefonisk og anførte, at hun havde haft anfald op til 1-2 gange om dagen. Anfaldene var mindre og kom oftest om aftenen. Overlæge har endvidere noteret den 21. juni 2001, at det blev aftalt, at skulle have behandling med øget dosis SeloZok, der skulle vurderes ved kontrol den 20. august 2001.

Det fremgår af journalen den 20. august 2001 fra medicinsk afdeling, at var til kontrol på medicinsk afdeling. Overlæge har i journalen den 20. august 2001 anført, at havde uændrede anfald under den betablokerende behandling. Gennemsnitligt havde 3 anfald om ugen, som blev ledsaget af træthed i nogle timer. En prøve taget af stofskiftet viste normale forhold. Videre fremgår det af journalen den 20. august 2001, at skulle fortsætte med øget dosis SeloZok, hvorefter resultatet heraf skulle vurderes efter 3 måneder.

Endelig fremgår det af journalen den 20. august 2001, at overlæge informerede om sygdommens natur, ligesom det fremgår af journalen den 20. august 2001, at overlæge informerede om, at det ikke var givet, at betablokbehandlingen ville have effekt, hvorfor der så måtte forsøges med et andet behandlingsprincip.

Den 19. november 2001 fremgår det af journalen, at atter var til kontrol hos overlæge på medicinsk afdeling. havde stadig anfald ca. 3 gange om ugen og kunne ifølge journalen ikke acceptere at leve med så mange anfald.

Videre fremgår det af journalen den 19. november 2001, at siden sidste kontrol var blevet opereret for åreknuder, hvor en narkoselæge skulle have oplyst hende, at hun ikke var blevet tilstrækkeligt udredt for anfaldsfænomenerne. Overlæge anførte ifølge journalen hertil, at det er sædvanligt at udrede en patient med øget hjertefrekvens med holtermonitorering.

Af journalen den 19. november 2001 fremgår det endelig, at af sin praktiserende læge var henvist til ny holtermonitorering. Overlæge afsluttede herefter behandlingen på medicinsk afdeling, idet det var mest hensigtsmæssigt, at fortsatte undersøgelse, behandling og kontrol på medicinsk afdeling.

På baggrund af at blev grundigt undersøgt af kardiolog, hvor der ikke blev fundet kardiologisk forklaring på anfaldsfænomenerne, er det nævnets opfattelse, at overlæge burde have overvejet andre årsager til s anfaldsfænomener fra den 14. maj 2001.

Det er videre nævnets opfattelse, at overlæge burde have foretaget måling for katakolaminer i urinen.

Nævnet finder derfor, at overlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 14. maj til den 19. november 2001.