Klage over behandling af tarmsygdom hos patient med blodplademangel

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på medicinsk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 20. til den 25. november 2001.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på kirurgisk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 25. til den 30. november 2001.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de sygeplejersker på kirurgisk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 26. til den 30. november 2001.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på neurokirurgisk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 30. november til 5. december den 2001.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge N, hæmatologisk afdeling for hans behandling af <****> ved tilsynet den 29. og 30. november 2001 på henholdsvis kirurgisk afdeling og neurokirurgisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

havde fået konstateret blodplademangel i 1987 (immunthrombocytpeni) og var blevet fulgt på hæmatologisk afdeling frem til den 29. november 2000, hvor han blev afsluttet.

Den 18. november 2001 blev henvist akut af lægevagten til undersøgelse på efter en uges smerter i bugen. Ved denne undersøgelse blev det vurderet, at det kunne dreje sig om nyresten, idet der var konstateret blod i urinen og blev henvist til , hvor en reservelæge foretog undersøgelse og vurdering i forbindelse med det ambulante forløb den 19. november 2001. Ved denne kontakt blev der foranstaltet udredning for nyresten. Undersøgelsen af urinvejene gav ikke anledning til stendannelse, men en supplerende ultralydsscanning viste forstørret lymfekirtler i maveregionen. Der blev på mistanke om tarmsygdom med betændelsesforandring foreslået overflytning til , medicinsk afdeling, hvilket skete den 20. november 2001.

Ved indlæggelsen på medicinsk afdeling blev den kendte blodplademangel omtalt og ved den kliniske undersøgelse fandtes lymfeknuder på halsen, under armene og i skridtet. Blodprøveundersøgelsen tydede på betændelsesforandring, men der var ikke konstateret feber, hvorfor muligheden for lymfeknudekræft også blev overvejet. Den 21. november 2001 blev der foretaget fornyet ultralydsscanning af maveregionen og den viste forstørrede lymfekirtler og let forstørret milt.

Den 25. november 2001 blev der anmodet om tilsyn fra kirurgisk afdeling på mistanke om en tarmbetændelse. Overflytning til kirurgisk afdeling fandt sted efter at der ved CT-scanning blev fundet en stor udfyldning i maven. På afdelingen blev der den 25. november 2001 foretaget operation, hvor der blev indledt med kikkertundersøgelse, hvor der blev fundet en knytnæve stor sammenvoksning af tyktarm, og det sidste stykke af tyndtarm i et stort svulstlignende væv. Der blev derefter foretaget operation med fjernelse af det svulstlignende væv, samt fjernelse af tyktarmen (hemicolektomi).


Den 29. november 2001 foretog overlæge N rådgivning med planlægning af behandlingsforløb herunder antiblødnings behandling. Om aftenen den 29. november 2001 blev der konstateret neurologiske påvirkninger som resulterede i et neourologisk tilsyn, der konkluderede at der var påvirkning af hjernestammen, og der var mistanke om blødning i og omkring hjernen.

Den 30. november 2001 blev overflyttet til neurokirurgisk afdeling på mistanke om blødning i hjernestammen og hæmatologisk afdeling blev atter rådspurgt telefonisk ved overlæge N, som foreslog antiblødningsbehandling. Tilstanden blev forværret og afgik ved døden den 5. december 2001.

Obduktionen viste hjerneødem og udbredte blødninger på baggrund af den i forvejen bestående blodplademangel.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At lægerne på ikke undersøgte og behandlede korrekt i perioden fra den 20. november til den 5. december 2001.

Det er herved anført, at blev indlagt med mavesmerter, og at lægerne ikke gjorde nok for at udrede grunden til hans dårlige tilstand. Det er videre anført, at blev tiltagende dårlig og afgik ved døden den 5. december 2001. Det er endelig anført, at lægerne var bekendt med, at led af Trombocytopeni samt et meget svækket immunforsvar.

2. At sygeplejerskerne på ikke behandlede korrekt i perioden fra den 25. til den 30. november 2001.

Det er herved anført, at sygeplejepersonalet ikke reagerede på s tiltagende dårlige tilstand, og at de den 28. november 2001 blot mente, at hans tiltagende slørede bevidsthed var et tegn på, at han var deprimeret. Det er videre anført, at det senere viste sig, at der var tale om en hjerneblødning, som ikke længere kunne behandles.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

De læger på medicinsk afdeling, , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 20. til den 25. november 2001, har ikke overtrådt lægeloven.

De læger på kirurgisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 25. til den 30. november 2001, har ikke overtrådt lægeloven.

Overlæge N har ikke overtrådt lægeloven ved sin undersøgelse og behandling af ved de hæmatologiske tilsyn den 29. og 30. november 2001 henholdsvis på kirurgisk afdeling og neurokirurgisk afdeling, .

De læger på neurokirurgisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 30. november til den 5. december 2001, har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse

Nævnet kan oplyse, at immunthrombocytpeni er et kronisk nedsat blodpladetal på immunologisk basis. Et nedsat blodpladetal medfører en øget blødningstendens, men hvor tendensen varierer efter årsagen til nedsættelsen. For denne sygdomstype er blødningstendensen generelt mindre.

Det fremgår af journalen, at der forelå enkelte blodplademålinger for årene 1995-2001, hvor blodpladetallet varierede fra 8-17 mia/l (normalværdi 150-450 mia/l). havde ifølge administrerende overlæge ikke problemer med blødningstendens.

Det fremgår af journalen fra medicinsk afdeling, at blev overflyttet til medicinsk afdeling, den 20. november 2001 på grund af mistanke om inflammatorisk tarmsygdom, idet man ved ultralydscanningen havde fundet glandler i krøset og bag bughinden, samt mavesmerter. Ved indlæggelsen fandt reservelæge lymfeknuder på halsen, i armhuler og i lysken. havde meget forhøjede infektionsparametre (CRP) på 1273 nmol/l (normalt er mindre end 8), normalt antal hvide blodlegemer (leukocyttal), men blodpladetallet (trombocyter) var væsentlig reduceret samt nedsat æggehvidestof (albuminindhold) i blodet. havde ikke feber.

Det fremgår af journalen, at der den 21. november 2001 blev foretaget ultralydscanning af maven, som viste at milten var forstørret og at der var forstørrede lymfekirtler. 1. reservelæge O ordinerede biokemiske prøver med henblik på at afklare kirtelbetændelsen.

Det fremgår af journalen den 22. november 2001, at 1. reservelæge O ordinerede en glandelbiopsi (mikroskopisk/histologisk undersøgelse af en udtaget lymfeglandel), CT-scanning af såvel brysthule som maveregion. Det fremgår af journalen den 23. november 2001, at scanningen viste en patologisk forstørret glandel til højre for spiserøret, samt andre spredte glandler samt en marginalt forstørret milt. 1. reservelæge O tog kontakt til hæmatologisk bagvagt og gennemdrøftede sygehistorien, om man aftalte at afvente diverse virusundersøgelser samt histologien fra glandelbiopsien. Videre fremgår det, at 1. reservelæge O fandt et eksemlignende udslet i ansigt og på halsen, og han rekvirerede derfor tilsyn fra en hudlæge. Videre fremgår det, at havde diffuse mavesmerter, men ingen tegn på andre årsager som eksempelvis tarmslyng, samt at han fik smertestillende medicin samt forsøgsvis Novaluzid for at neutralisere mavesyreproduktionen.

Det fremgår af journalen den 25. november 2001, at 1. reservelæge P undersøgte og fandt tiltagende mavesmerter, lidt blodige tynde afføringer. 1. reservelæge P ordinerede derfor tilsyn fra kirurgisk afdeling, samt undersøgelse af afføringen for patogene mikroorganismer. Tilsynet fandt indikation for operation og blev herefter overflyttet til kirurgisk afdeling.

På denne baggrund finder nævnet, at de læger på medicinsk afdeling, , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 20. til den 25. november 2001 har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår af journalen fra medicinsk afdeling, at læge B foretog det kirurgiske tilsyn den 25. november 2001 og konstaterede at der havde været smerter i 2 uger i højre side, ingen feber og CRP på 2500. Ved sin undersøgelse fandt læge B, at der var tegn på bughindeirritation, og han fandt indikation for operation.

Det er nævnets vurdering, at fundet af bughindeirritation i sig selv er et indicium på svær betændelse og i næsten alle tilfælde skal medføre operation. Det er således nævnets vurdering, at det var relevant, at læge B fra kirurgisk afdeling fandt indikation for at foretage operationen.

Det fremgår af journalen fra kirurgisk afdeling den 25. november 2001, at led af thrombocytopeni, samt af akut betændelse i tyktarmen.

Det fremgår af journalen den 25. november 2001, at der i forbindelse med indgrebet blev ordineret indgift af blodplader. Under selve operationen fandt 1. reservelæge Q og læge A sammenvoksning af tyktarm og tyndtarm i højre side af bughulen med store lymfeknuder og fibrinbelægning på tarmen som udtryk for betændelsesreaktion. Noget af tarmen blev fjernet og der blev foretaget en primær sammensyning. Der blev endvidere givet antibiotika.

Det er nævnets vurdering, at operationen den 25. november 2001 blev udført i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

I den forbindelse kan nævnet oplyse, at immunthrombocytpeni som anført er en sygdom med nedsat blodpladetal. Generelt er blødningstendensen meget lille hos flertallet af patienterne sammenholdt med andre tilstande, hvor der er nedsat blodpladetal. Ved kirurgiske indgreb stiles mod et blodpladetal på 40-50 mia/l, men i situationer, hvor der er en akut operationsindikation, som i dette tilfælde, er det fuldt dækkende at sikre et stigende niveau og under dække af blodpladetransfusion gennemføre operationen. s blodpladeværdier var stigende under operationen fra 35-49 mia/l i operationsdøgnet.

Det fremgår af journalen den 26. november 2001, at var smertepåvirket, lidt undervægtig, men havde ikke tegn på blodmangel eller gulsot. havde feber, hans blodtryk var 104/100 og pulsen var 96. Ved stetoskopi af hjertet fandt læge R normale forhold og ved stetoskopi af lungerne blev der fundet normal respiration bortset fra dæmpet lyd i højre side. Maven blev fundet blød og flad, og der var både direkte ømhed og ømhed ved bankning på overfladen (perkussionsømhed) i højre halvdel af maven. Der blev fundet sparsomme, men normale tarmlyde samt frie brokporte. Der blev bestilt type og koagulationstal.

Det fremgår af journalen den 28. november 2001, at overlæge S fandt meget forpint og afebril, samt at maven var øm med klukkende tarmlyde og var tynd blodtilblandet afføring. Overlæge S ordinerede fortsat observation og måling af blodprocent. Det fremgår ligeledes, at læge B tilså senere og fandt en blodprocent på 5,6, maven var udspilet og blød med rigelige, men naturlige tarmlyde. Der havde ikke været opkastning, men havde kvalme og blodtrykket blev målt til 130/80 og pulsen til 92.

Det fremgår af journalen den 29. november 2001, at havde haft afføring med frisk blod og han var bleg og følte sig meget utilpas og sløj. Læge B ordinerede fortsat observation samt nye blodprøver (væsketal, blodprocent og trombocyttal). Videre fremgår det at overlæge S tilså senere den 29. november 2001 og fandt at han stadig havde lidt blodig diarre, var mat, men blodprocenten var normal. Trombocytterne var faldet til 21 og der blev derfor givet trombocytbehandling. Overlæge S ordinerede endvidere tilsyn fra hæmatologisk afdeling med henblik på eventuel overflytning. Endvidere skulle der føres væskeregnskab.

Endvidere fremgår det af journalen den 29. november 2001, at mikroskopien fra operationen ikke viste ondartede forhold, og 1. reservelæge Q ordinerede ultralydsundersøgelse af nyrerne samt 1 liter væske.

Det fremgår af journalen fra kirurgisk afdeling, at overlæge N fra hæmatologisk afdeling tilså den 29. november 2003. Efter operationen havde der været let blodtilblandede afføringer. Ingen andre beskrevne blødningskilder. Blodprocent og blodpladetal var fulgt ved daglige målinger, og der var givet blod- og blodpladetransfusioner. Koagulationstallene (æggehvidestoffer i blodet af betydning for blodets størkningsevne) var fulgt med PP (faktor II, VII og X), som faldt fra 1,13 til 0,74 (normal 0,80-1.20), og APTT, som er normalt fra 35-37 (normalt 25-38). Det fremgår endvidere af journalen, at overlæge N fandt kronisk medtaget, bleg samt orienteret i tid, sted og egne data. Ved undersøgelse af mundhulen blev der fundet blege slimhinder. Ved stetoskopi af hjerte og lunger blev der fundet normale forhold og ved undersøgelse af huden blev der ikke fundet tegn på eksem, sår eller blødninger. Der var en let ringformet misfarvning omkring pupillen, let uregelmæssigt karforløb på venstre side, men ingen blødninger. Overlæge N vurderede, at der nok var tale om infektion, men sarcoidose (kronisk sygdom i bindevæv i huden) burde overvejes og overlæge N foreslog derfor indhentelse af journal fra afdeling V, øjenlægetilsyn, diverse blodprøver (S-IgA, S-IgG, S-IgM, hepatitis antigener, EBV-serologi (SSI) og adeno- og enterovirusantistof), afføringsprøve samt prøver for smitsomme sygdomme (yersinia og toxoplasmose). Samtidig anbefalede overlæge N blodpladetransfusion ved tegn på blødning fra slimhinder eller ved blodpladetal mindre end eller lig med 10 mia/l. Han anbefalede ligeledes blodtransfusion ved blodprocent mindre end 5.5 procent.

På denne baggrund finder nævnet, at overlæge N fra hæmatologisk afdeling, handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved tilsynet den 29. november 2001 på kirurgisk afdeling.

Det fremgår af journalen fra kirurgisk afdeling, at en læge fra neurologisk afdeling tilså den 29. november 2001, idet der var fundet pupildifference. blev den 30. november 2001 overflyttet til neurokirurgisk afdeling på mistanke om blødning i hjernestammen.

Nævnet finder på denne baggrund, at de læger på kirurgisk afdeling, , der var involveret i behandlingen og vurdering af i perioden fra den 25. til den 30. november 2001 har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår af journalen fra neurokirurgisk afdeling, at læge C undersøgte ved indlæggelsen og fandt, at han var begyndende konfus med en pupil difference, at CT-scanningen viste hævelse i lillehjernen samt mindre blødninger i lillehjernen. var nakkestiv og der havde været blødning fra endetarmen. Læge C ordinerede, at den aktuelle medicin blev fortsat på neurokirurgisk afdeling og ordinerede kontrol af trombocytter og koagulationstal.

Det fremgår af journalen fra neurokirurgisk afdeling, at blodpladetallene var 42 og 95 mia/l henholdsvis den 1. og den 4. december 2001. Blodprocenten var henholdsvis 5.9 mmol/l (nedsat) og 6.6 mmol/l (nedsat), og det totale antal hvide blodlegemer var henholdsvis 3.1 (normalt) og 12 mia/l (forhøjet).

Senere den 30. november 2001 blev , ifølge journalen, tilset af reservelæge D, som konfererede tilstanden med overlæge E samt overlæge N, hæmatologisk afdeling. På denne baggrund blev der ordineret blodpladetransfusioner dagligt i 3 dage, blodprøver (koagulationstal, væsketal og infektionstal), kontrol CT af hjernen, observation samt faste.

Det fremgår endvidere af journalen den 30. november 2001, at udviklede respirationsstop under CT-scanningen og reservelæge F foretog intubation (indføring af et plastikrør i luftrøret, hvorigennem vejrtrækningen sikres), hvorefter kredsløbet var stabilt, men han var tiltagende sløv.

Herefter blev der foretaget en ny CT-scanning, som viste øget omfang af hjernens hulrum. I den forbindelse kan nævnet oplyse, at der normalt i hjernen er flere hulrum, som er fyldt med en vandig væske. Der produceres cirka ½ liter af denne væske i døgnet. Væsken cirkulerer gennem hulrummene i hjernen og udover hjernens overflade, hvorfra væsken passerer tilbage i blodstrømmen. Væsken skal i sit forløb forbi lillehjernen. Hos havde hævelsen af lillehjernen hindret den normale væskepassage, hvilket medførte en ophobning af væske i hjernens hulrum, og dermed et øget tryk i hjernen. Det fremgår af journalen, at 1. reservelæge T den 30. november 2001 anlagde et ventrikeldræn med henblik på at aflaste det forhøjede tryk.

Herefter blev der foretaget hæmatologisk tilsyn ved overlæge N, og det fremgår af journalen, at blodpladetallet var 42 mia/l. Overlæge N anbefalede at fortsætte den initierede blodpladetransfusionsbehandling og samt at supplere med høj-dosis immunglobulin og K-vitamin behandling.

Nævnet kan oplyse, at såfremt en hurtig stigning i blodpladetallet ønskes, er behandlingen udover blodpladetransfusion højdosis immunglobulin 1 gram/kg dagligt i 2 døgn. Efterfølgende vil blodpladetallet hos flertallet stige, hvilket også er tilfældet her med en stigning til 95 mia/l.

En hurtig stigning i blodpladetallet kan ligeledes opnås ved start på prednisolon (binyrebarkhormon) i stor dosis.

Det er nævnets vurdering, at det ikke ville have været relevant at anvende prednisolon i stor dosis til at sikre en hurtig stigning i blodpladetallet her, da dels var nyopereret dels var under mistanke og behandling for en infektion.

På denne baggrund finder nævnet, at overlæge N, hæmatologisk afdeling, handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved tilsynet den 30. november 2001 på neurokirurgisk afdeling.

Det er nævnet opfattelse at CT-scanningen fra den 30. november 2001 viser, at der med stor sandsynlighed før eller den 30. november 2001 har været utilstrækkelig blodforsyning til lillehjernen og dele af hjernestammen.

Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at hjernestammen har en lang række funktioner, herunder ledningsfunktioner, det vil sige at hjernestammen er bindeleddet mellem hjernen og kroppen. Når ledningsbanerne i hjernestammen ikke fungerer, kan patienten ikke bevæge arme eller ben ligesom der ikke kan erkende berøring i arme eller ben. Derudover er en række centrale hjernefunktioner lokaliseret i hjernestammen, herunder kontrol af blodtryk og vejrtrækning, styring af øjenbevægelser, synkefunktion med videre. Sådanne tilstande kan efter nævnets opfattelser ikke bedres med medicinsk eller kirurgisk behandling.

Det fremgår af journalen fra den 1. december 2001, at læge G fandt, at havde betydelig blødning fra endetarmen, at blodprocenten var 5,3, pulsen 100 og blodtrykket 90/40. På denne baggrund blev den vagthavende abdominalkirurg kontaktet, som anbefalede væsketal, koagulationstal, 1 portion trombocytter, 2 portioner plasma samt 2 portioner blod samt akut koloskopi (kikkertundersøgelse af tyktarmen) med mulighed for kikkertoperation.

Det fremgår af journalen, at der ved operationen blev fundet 1½ l blod i maven fra tyndtarmen (ileum). Der blev ikke foretaget yderligere fjernelse af tarmen.

Det fremgår af journalen, at blev undersøgt af reservelæge D, og at han fortsat var intuberet og tilknyttet respirator, at han åbnede øjnene på tiltale og bevægede hovedet, men ikke arme og ben. En ny CT-scanning viste, at hjernens hulrum var aftaget i størrelse, som udtryk for at ventrikeldrænet fungerede samt at der var forandringer forenelige med en blodprop (infarkt) i et større område af lillehjernen i venstre side, det vil sige at et større område var gået til grunde på grund af utilstrækkelig blodforsyning.

Videre fremgår det af journalen, at blev undersøgt af reservelæge U den 1. december 2001, og hun fandt, at han var vågen på propofolininfusion, han nikkede og rystede relevant på hovedet, men havde ingen synke- eller hosterefleks og han bevægede ikke arme eller ben.

Det fremgår af journalen fra den 2. december 2001, at afdelingslæge H undersøgte og fandt, at han var vågen og relevant, rystede på hovedet og nikkede, at der ikke var bevægelse af arme og ben samt at han ikke hostede ved sugning. Der havde ikke været blødning fra endetarmen siden operationen. Blodprocenten var på 5,9 og infektionsparametre (CRP) var steget fra 1649 til 2314, trombocytter var på 77 og væsketallene var i orden. Afdelingslæge H ordinerede fortsat antibiotisk behandling samt blodtransfusion. Senere den 2. december 2001 blev undersøgt af overlæge I, som fandt, at han åbnede øjnene på tiltale, at der ikke var sideblik, men blikrespons, samt at han kunne høre. hostede ikke ved sugning og der ingen bevægelsen af arme og ben.

Det fremgår af journalen den 3. december 2001, at afdelingslæge J undersøgte og fandt, at han havde åbne øjne, men det var tvivlsom om der var kontakt samt at han ikke bevægede arme og ben. CRP var faldet fra 2300 til 1900 og leukocytterne var uændrede på 9,5. Maven var spændt med meget sparsomme tarmlyde, der havde været en udsugning af væske på 2 liter samt meget lidt afføring. Der blev afventet svar fra kirurgisk afdeling med henblik på et forslag til behandling.

Det fremgår af journalen fra den 4. december 2001, at overlæge K undersøgte og fandt, at den kliniske tilstand blev forringet hastigt med en temperatur på over 40º C og svært påvirket nyrefunktion. Der var endvidere stadig blødning fra slimhinderne i svælget og fra endetarmen. kunne råbes op, således at han reagerede med at prøve at åbne øjnene. Der kunne ikke gennemføres MR-scanning til afklaring af tilstanden, idet var intuberet. Overlæge K vurderede, at en MR-scanning ikke ville få behandlingsmæssige konsekvenser, idet blødningen stammede fra den hæmatologiske sygdom. Der blev planlagt kontrol CT-scanning af hjernen. Senere den 4. december 2001 blev tilset af overlæge L, som fandt uændrede infektionstal, tilfredsstillende koagulationstal samt at der havde været blødning fra endetarmen om morgenen, men at dette var stilnet af. Overlæge L planlagde daglige koagulations- og levertal, rekvirering af svar på kirurgiske undersøgelser samt anmodning om kirurgisk tilsyn sammen dag. Der blev endvidere ordineret afkøling med is, HAES og saltvand. Efter svar på skanning skulle det overvejes om skulle overflyttes til anden afdeling med henblik på dialyse. Afdelingslæge M vurderede senest den 4. december 2001, at tilstanden var kritisk, at der var blødning fra endetarmen, samt at det var nødvendigt med intensiv behandling for at holde en bare nogenlunde cirkulation. Der var stigende nyretal og praktisk taget ingen diureser og dialyse blev diskuteret, hvilket muligvis ikke ville blive aktuelt på grund af den dårlige kliniske tilstand.

Det fremgår af journalen den 5. december 2001, at afdelingslæge M tilså efter tilsyn fra kirurgisk afdeling, hvor kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) blev diskuteret, men dette kunne ikke lade sig gøre på grund af den dårlige kliniske tilstand.

På denne baggrund finder nævnet, at de læger på neurokirurgisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 30. november til den 5. december 2001 har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

De sygeplejersker på kirurgisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 26. til den 30. november 2001, har ikke overtrådt lov om sygeplejersker.

Begrundelse

Det fremgår af kardex den 26. november 2001, at var varm og tør med pæne farver, samt at han var meget træt. Der var anlagt dræn og venflon. Det fremgår ligeledes, at var informeret om forestående biopsi, og han og kæresten var informeret om at der først var svar på biopsien sidst på ugen. følte sig dårligt informeret. En sygeplejerske havde haft en lang samtale med ham om dette.

Det fremgår af kardex den 27. november 2001, at havde smerter, og at han fik morfin. Der var blevet bestilt nye blodprøver som skulle ses til aftenstuegang, Forbindingen ved operationssåret (cikatrisen) var skiftet og såret var pænt. Der blev kontrolleret temperatur og puls.

havde smerter, og der blev tilkaldt narkosetilsyn med henblik på smertebehandling. blev mobiliseret, hvilket, efter nævnets opfattelse, er vigtigt af hensyn til komplikationer. Det fremgår ligeledes, at der blev talt med vedrørende hans utryghed ved at være på kirurgisk afdeling, herunder thrombocyttallene. Det blev forklaret, at disse blev observeret dagligt. Videre fremgår det, at der havde været luftafgang efter operationen og at kunne lade vandet. Der blev opsat væske, og der var en lille opkastning. Endelig fremgår det, at der blev givet Zofran for kvalme med god virkning, samt at spiste lidt herefter.

Det fremgår af kardex den 28. november 2001, at stadig var slap og utilpas, at han havde haft diarre, som der skulle ses på, samt at der blev givet råd om mobilisering. Det fremgår endvidere, at stadig var utilfreds med information, på denne baggrund blev der planlagt opfølgning. drak fint, men spiste kun lidt, og der havde været blod i afføringen. Det fremgår ligeledes, at var sløj og svimmel, puls og blodtryk blev kontrolleret, samt at han virkede bange og opkørt. blev tilset af en læge. Det fremgår, at der var misfarvet diarre, hvilket blev konfereret med 2 læger og blev orienteret. Han blev opfordret til at komme mere op, men dette ønskede ikke. Endelig fremgår det, at ikke tog de tabletter, der blev sat ind til ham.

Det fremgår af kardex den 29. november 2001, at der først på natten havde været en blodbetinget afføring, og derfor blev lægen tilkaldt. Der blev taget blodtryk (140/80), temperatur (37º C) og puls (96). Senere på natten var der endnu en blodtilblandet afføring og lægen blev tilkaldt. følte sig "stakåndet" fik ilt. Blodtryk og puls blev kontrolleret 3 gange i nattevagten og igen om morgenen. Det fremgår ligeledes, at ikke havde godt i dagvagten. Der blev snakket med om han før havde været psykisk nede, hvilket han benægtede. Kæresten oplyste dog at dette ikke helt passede, men at han ofte lukkede alt, inklusiv kæresten ude. Kæresten oplyste endvidere, at ikke ville have hjælp til psykiske problemer. Der blev givet thrombocytter, blev kontrolleret med værdier (P; BT almentilstand ). Der havde været en del tilsyn af læge i dagens løb, bl.a. pga. vandladningsproblemer og synsproblemer. Der blev sat thrombocytter op. På baggrund af smerter, hovedpine og fortsat pupildifferens blev der tilkaldt læge. var ikke helt klar, og kunne ikke huske, at kæresten havde været der tidligere på dagen.

Det fremgår af kardex den 30. november 2001, at havde været til CT scanning som viste en blødning i hjernen, han blev overflyttet til anden afdeling først på natten.

På denne baggrund finder nævnet, at de sygeplejersker på kirurgisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 26. til den 30. november 2001, har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.