Klage over manglende henvisning til sygehus og anden sygehusafdeling samt forkert diagnose.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hans behandling af <****> i perioden fra den 22. oktober til den 12. november 2001 i sin klinik.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge B for hans behandling af <****> i perioden fra den 7. december 2001 til den 5. april 2002 på hæmatologisk afdeling, <****>.

Hændelsesforløb

fik konstateret leukæmi (kronisk lymfatisk leukæmi) i 1997 og blev kontrolleret for denne lidelse på medicinsk afdeling, , uden at der blev iværksat nogen medicinsk behandling.
Den 23. april 2001 var i konsultation hos praktiserende læge A på grund af hoste, især om natten. Ved undersøgelse af hjerte og lunger (stetoskopi) fandtes tegn på vand i lungerne samt lette ankelødemer. Læge A ordinerede vanddrivende medicin samt røntgenundersøgelse af brystkassen, der blev beskrevet som normal.

Den 18. og 30. maj og den 22. og 26. oktober 2001 var i konsultation hos læge A med problemet hoste. Læge A opfattede hosten som forårsaget af nedsat hjertefunktion, og behandlede udover med den vanddrivende medicin med Digoxin.
Ved konsultation den 29. oktober 2001 ordinerede læge A røntgenundersøgelse af brystkassen igen.
Den 7. november 2001 udførte læge A EKG, der viste uregelmæssig hjerteaktion (atrieflimren).
Røntgenundersøgelsen af brystkassen blev udført på den 12. november 2001, og viste forandringer (infiltrater) i begge lunger.
Den 13. november 2001 havde en telefonkonsultation med læge A om fundet på røntgenbilledet af brystkassen, som læge A mente skyldtes s leukæmi.

Den 7. december 2001 blev efter henvisning fra undersøgt på på grund af et stigende antal hvide blodlegemer. Det blev på baggrund af undersøgelsen vurderet, at leukæmien skulle behandles, og der blev ordineret ultralydsundersøgelse af maven og røntgenundersøgelse af brystkassen.
Ved konsultation hos afdelingslæge B den 24. januar 2002 var fortsat i god almentilstand. Ultralydsundersøgelsen af maven viste ikke forstørret milt eller lymfeknuder. Røntgenundersøgelse af brystkassen, som afdelingslæge B havde ordineret den 7. december 2001, blev udført den 24. januar 2002, og beskrivelsen forelå ikke ved konsultationen hos afdelingslæge B. Afdelingslæge B aftalte ny kontrol den 5. april 2002.

Ved denne kontrol havde smerter i venstre skulder og venstre overarm, og afdelingslæge B så for første gang røntgenbeskrivelsen af røntgenbilledet af brystkassen, udført den 24. januar 2002. Røntgenbilledet viste et område i venstre lunges overlap, der gav mistanke om svulst og et område i højre lunge (uspecifikt infiltrat)
Der blev igen udført røntgenundersøgelse af brystkassen den 5. april 2002, og denne viste nu en tydelig svulst i venstre lunges overlap (Pancoast tumor).

Den 8. maj 2002 modtog læge A en fax fra s hustru om s dårlige almentilstand og manglende behandling. Læge A telefonerede samme dag til , der oplyste, at han havde det nogenlunde bortset fra lidt ondt i brystet, som kunne lindres med smertestillende medicin.

Den 13. maj 2002 blev opereret for svulsten i lungen på thoraxkirurgisk klinik, . Det var ikke muligt at fjerne hele svulsten, hvorfor blev henvist til onkologisk afdeling med henblik på medicinsk behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:
1. At læge A ikke udviste rettidig omhu i forbindelse med s sygdom i oktober/november 2001.
har herved anført, at læge A blandt andet burde have henvist til en hjerteafdeling.
2. At læge A ikke foretog sig noget, da rettede henvendelse til ham den 8. maj 2002, da hendes mand havde store smerter.
3. At afdelingslæge B, , ikke viste rettidig omhu ved s sygdom i oktober/november 2001.
har herved anført, at hendes mand havde store smerter i den periode.
4. At afdelingslæge B, , den 24. januar 2002 stillede diagnosen kronisk infektion i blodet og ikke lymfatisk leukæmi.
5. At afdelingslæge B, , ikke henviste til afdeling , da han første gang fik påvist en plet på lungen.

Nævnets afgørelse af 1. og 2. klagepunkt.

Læge A har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af i perioden fra den 22. oktober til den 12. november 2001 i sin klinik.

Begrundelse af 1. og 2. klagepunkt.
Det fremgår af journalen, at fik konstateret kronisk lymfatisk leukæmi i 1997. Sygdommen var i et så fredeligt stadium, at der ikke blev iværksat behandling. blev løbende kontrolleret på .
Det fremgår endvidere af journalen den 23. april 2001, at blev undersøgt af læge A på grund af hoste. Læge A skønnede, at hosten kunne skyldes let hjertepumpesvigt, hvorfor der blev behandlet med vanddrivende medicin. Ledsagende røntgen af lungerne viste normale forhold.

Det fremgår videre af journalen, at der efterfølgende var flere konsultationer vedrørende hosten, og læge A anbefalede rygeophør, hvilket efterkom.

Det fremgår videre af journalen den 22. oktober 2001, at der på ny var tiltagende hoste. Læge A konstaterede nu tegn til væskeophobning i begge lunger, samt hurtig uregelmæssig puls (atrieflimren: godartet hjerteflimmer) og behandlingen blev intensiveret med et stærkere vanddrivende middel samt Digoxin, som er et lægemiddel, der stabiliserer hjerterytmen, og som kan have fremmende effekt på hjertets pumpefunktion.

Derudover fremgår det af journalen ved kontrol den 26. oktober 2001, at havde fået det bedre, og at den iværksatte behandling blev fortsat.

Endvidere er det noteret i journalen den 12. november 2001, at røntgenundersøgelse havde vist, at der var tilkommet infiltrater på lungerne.

Det fremgår af journalen den 8. maj 2002, at læge A modtog en fax fra s hustru, og at han derfor kontaktede telefonisk. angav, at smerterne var tålelige, og at de var behandlelige med Pamol.
Det er nævnets vurdering, at læge A ved alle henvendelser fra har foretaget relevante undersøgelser og iværksat relevant behandling, og det fremgår af efterfølgende journalnotater, at der ikke var de store smerter.
På denne baggrund finder nævnet, at læge A har handlet efter normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af .

Nævnets afgørelse af 3., 4. og 5. klagepunkt

Afdelingslæge B har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af i perioden fra den 7. december 2001 til den 5. april 2002 på hæmatologisk afdeling, .

Begrundelse

Den 7. december 2001 blev efter henvisning fra undersøgt på af afdelingslæge B. var henvist til på grund af et stigende antal hvide blodlegemer.
Afdelingslæge B fandt, at var i god almentilstand uden forstørrelse af lymfeknuder. Undersøgelse af knoglemarven bekræftede diagnosen leukæmi. Blodprøver viste normalt antal blodplader i blodet og normal blodprocent, men stærkt forøget antal hvide blodlegemer.

På dette grundlag mente afdelingslæge B ikke, at leukæmien skulle behandles og ordinerede ultralyd af maven og røntgenundersøgelse af brystkassen.

Det fremgår af journalen den 24. januar 2002, at ved konsultation hos afdelingslæge B fortsat var i god almentilstand. Ultralydsundersøgelsen af maven viste ikke forstørret milt eller lymfeknuder. Røntgenundersøgelse af brystkassen, som afdelingslæge B havde ordineret den 7. december 2001, blev udført den 24. januar 2002, og beskrivelsen forelå ikke ved konsultationen hos afdelingslæge B. Afdelingslæge B aftalte ny kontrol den 5. april 2002.

Ved denne kontrol havde smerter i venstre skulder og venstre overarm, og afdelingslæge B så for første gang røntgenbeskrivelsen af røntgenbilledet af brystkassen, udført den 24. januar 2002. Røntgenbilledet viste et område i venstre lunges overlap, der gav mistanke om svulst og et område i højre lunge (uspecifikt infiltrat).

Der blev igen udført røntgenundersøgelse af brystkassen den 5. april 2002, og denne viste nu en tydelig svulst i venstre lunges overlap (Pancoast tumor).

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at afdelingslæge Bs ved sin undersøgelse og behandling af har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglige standard.

Der er ingen signatur på røntgebeskrivelsen af røntgenundersøgelsen foretaget den 24. januar 2002 om at den er modtaget på hæmatologisk afdeling

Ifølge afdelingslæge Bs udtalelse af 1. maj 2003, er det afdelingens praksis, at man først ser prøvesvaret i forbindelse med den følgende kontrol, der i det foreliggende tilfælde fandt sted den 5. april 2002.

Ifølge overlæge er organisationen i forbindelse med prøvesvar på , at enhver ambulant patient i har en fast lægetilknytning og bliver set af en og samme speciallæge. Sekretærerne og sygeplejerskerne tilknyttet den enkelte underkliniks ambulatorium er bekendt med hvilken læge, en given patient er tilknyttet, idet dette er anført på patientjournalen. For prøvesvar, herunder røntgenundersøgelser, som modtages, gælder, at sekretærerne lægger disse svar til patientens kontaktlæge i dennes kasse i ambulatoriet. Først når svarene er signeret, må de lægges ind i journalen. I tilfælde af ferie eller anden fravær er det aftalt hvilken læge, der vikarierer mht. at gennemse prøvesvar

Nævnet kan oplyse, at det er almindelig anerkendt faglig standard, at prøvesvar signeres af den ansvarlige overlæge på den kliniske afdeling eller af en af ham udpeget stedfortrædende ansvarlig læge. Med signaturen sikrer man sig, at prøvesvar ikke bliver arkiveret, før svaret er set af en relevant ansvarlig læge, og der et taget stilling til evt. supplerende undersøgelse eller behandling. Det øvrige personale (sekretærer, sygeplejersker og andre sundhedspersoner) kan ved hjælp af signaturen sikre sig, at svaret er set. Man kan desuden på de arkiverede prøvesvar umiddelbart se, om svaret er set, og om der er taget stilling hertil.

Nævnet har lagt overlæge s udtalelse om s organisation til grund.

Det har ikke været muligt at identificere den person, der har lagt røntgensvaret ind i journalen, og det er således ikke er klarlagt, om det var en person, der er omfattet af nævnets kompetence jf. bekendtgørelse nr. 544 af 14. juni 2001 om persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhed.
På denne baggrund kan nævnet ikke tage stilling til denne del af klagen