Klage over manglende relevant behandling af tand, der var slået ud.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 27. november 2000 i skadestuen, sygehus 1, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske A og sygeplejerske B for deres behandling af <****> den 27. november 2000 i skadestuen, sygehus 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere specialtandlæge <****> for hendes behandling af <****> den 27. november 2000 i skadestuen, sygehus 2.

Hændelsesforløb

Den 27. november 2000 faldt på en cykel. Han ankom ifølge skadejournalen til skadestuen, sygehus 1, kl. 17.09 efter faldet på cyklen kl. 16.40. Han havde slået ansigt og mund, slået en tand ud samt været kortvarigt bevidstløs. Sygeplejerske A tog imod ved ankomsten til skadestuen og lagde tanden i saltvand.

Kl. 17.25 lagde sygeplejerske A is på overlæben og vaskede sårene. Sygeplejerske B gav efterfølgende et let smertestillende middel og udleverede en vejledning om hjernerystelse samt en infektionsvejledning.


Reservelæge , der ifølge skadejournalen påbegyndte undersøgelsen af den 27. november 2000 kl. 17.45, fandt, at en fortand i højre side af overmunden var slået ud. Han foretog desuden en undersøgelse, herunder en neurologisk undersøgelse, med henblik på eventuelle andre skader. Efter aftale med vagthavende tandlæge på sygehus 2 blev herefter henvist til skadestuen, sygehus 2, med henblik på videre behandling af tanden. Kl. 18.35 afsluttedes behandlingen på skadestuen, sygehus 1.

blev af sine forældre bragt til skadestuen, sygehus 2, hvortil han ankom kl. 18.55. Det fremgår ikke af skadejournalen, hvornår behandlingen på skadestue 2 blev påbegyndt, men blev ifølge sygehus 2s skadejournal udskrevet fra skadestuen kl. 20.08.

Afdelingstandlæge , sygehus 2s tand-, mund og kæbekirurgiske afdeling, der behandlede , fandt en tom fordybning i overmunden svarende til højre fortands (1+) placering. Fortanden, der var medbragt, var intakt. Under lokalbedøvelse blev tanden sat på plads og fikseret til nabotænderne med en såkaldt Protemp skinne. Fiksationsskinnen kunne fjernes efter 1-2 uger. Det blev anbefalet, at spiste blød kost og skyllede munden 3 gange dagligt med chlorhexidin. Desuden anbefalede afdelingstandlæge behandling med penicillin. Kl. 21.30 samme dag vendte tilbage til skadestuen, da fiksationsskinnen var gået tabt. Afdelingstandlæge anlagde en ny skinne.


Det fremgår af klagen samt af journal fra sygehus 2s tand-, mund- og kæbekirurgiske ambulatorium, hvor var i behandling fra den 15. februar til den 10. oktober 2001, at der tilstødte helingskomplikationer med efterfølgende tab af tanden.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At der ikke tidligere blev iværksat relevant behandling af s tand i forbindelse med, at han var faldet på cykel, på skadestuen, sygehus 1.

2. At der ikke blev iværksat hurtigere behandling af s tand på skadestuen, sygehus 2.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Sygeplejerske A og sygeplejerske B har ikke overtrådt lov om sygeplejersker ved deres behandling af ****> den 27. november 2000 i skadestuen på sygehus 1.

Reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 27. november 2000 i skadestuen på sygehus 2, jf. lægelovens § 6.

Begrundelse

Det fremgår af sygeplejejournalen, at sygeplejerske A lagde s tand i saltvand umiddelbart efter hans ankomst til skadestuen, hvilket var i overensstemmelse med afdelingens procedure.

Det fremgår desuden af sygeplejejournalen, at blev grovvasket kl. 17.25, og at der blev anlagt lokal bedøvelse og foretaget nedkøling med is af overlæben.

Sygeplejerske B vaskede efterfølgende såret og anførte i sygeplejejournalen, at var henvist til sygehus 2s skadestue.

På denne baggrund er det nævnets vurdering, at sygeplejerske A og sygeplejerske B har behandlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår af journalen, at reservelæge kl. 17:45 behandlede , som kortvarigt havde været bevidstløs, og klagede over hovedpine – men ikke havde kastet op eller ved den kliniske undersøgelse udvist abnorme fund desangående.

Det fremgår videre af journalen, at fortanden 1+ var slået ud, – samt at dette var en blivende tand. Det er desuden journalført, at reservelæge kontaktede den vagthavende tandlæge på sygehus 2, samt at blev henvist dertil.

Nævnet kan oplyse, at risikoen for at kaste op hos en patient med hjernerystelse er ganske betydelig de første timer efter uheldet. Det er ikke uden risiko at placere en tand i sit leje. Den er løs og kan i forbindelse med opkastning enten ryge ud af munden eller i uheldige tilfælde i luftvejene og fremkalde livstruende blokering af luftvejene. En del af den permanente behandling af en udslået tand er da også at fastgøre tanden til en eller begge nabotænder.

På denne baggrund er det nævnets vurdering, at reservelæge ved sin behandling af i skadestuen på sygehus 1 den 27. november 2000 ikke har handlet i strid med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Specialtandlæge har ikke overtrådt tandlægeloven ved sin behandling af den 27. november 2000 i skadestuen på sygehus 2.

Begrundelse

Ved telefonisk henvendelse fra skadestuen på sygehus 1 til vagthavende specialtandlæge , sygehus 2, blev der anbefalet umiddelbar replantation af tanden. Efter forskrifterne i er herefter henvist til sygehus 2 s skadestue, hvor specialtandlæge havde tilkaldevagt fra hjemmet.

Tidspunkt for påbegyndelse af behandling er ikke anført i journaludskrift, men indenfor 1 time og 13 minutter blev færdigbehandlet af specialtandlæge , der efter tilkald fra skadestuen skulle begive sig fra sit hjem til sygehus 2. Da tanden ikke blev replanteret på sygehus 1 af vagthavende læge, blev tanden replanteret så hurtigt som muligt på sygehus 2.

På denne baggrund er det nævnets vurdering, at specialtandlæge ved sin behandling af dels ved telefonisk kontakt fra skadestuen påsygehus 1 og dels på skadestuen, sygehus 2, den 27. november 2000 har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.