Klage over lægers og ergoterapeuts behandling samt ergoterapeuts journalføring

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere ergoterapeut <****> for hendes journalføring af behandling af <****> i perioden fra den 9. til den 31. oktober 2002 på <****>, jf. lov om terapiassistenter § 7, stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 2. september 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hendes behandling af <****> den 12. september 2002 på skadestuen, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 9. oktober og 16. december 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere ergoterapeut <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 9. til den 31. oktober 2002 på <****>.

Hændelsesforløb

Den 27. august 2002 henvendte sig til skadestuen, , på grund af ømhed svarende til venstre tommelfingers grundled, hvor der ligeledes var bevægelsesindskrænkning. Generne var opstået i forbindelse med, at han var faldet den 26. august 2002. Røntgenundersøgelsen viste, at et stykke af knoglen var revet af, og der blev planlagt operation.

Den 2. september 2002 foretog overlæge , ortopædkirurgisk afdeling, denne operation, hvorunder det afrevne knoglestykke blev sat fast med en K-tråd. Overlægen anlagde en velpolstret gipsskinne og planlagde fjernelse af K-tråden 5 uger efter.

Den 12. september 2002 henvendte sig på skadestuen, , på grund af svien svarende til operationssåret. Han blev undersøgt af reservelæge , ortopædkirurgisk afdeling, , som fjernede skinnen og fandt, at såret så helt normalt ud, og hun fandt ikke grundlag for at ændre behandlingsplanen.

Den 9. oktober 2002 fjernede overlæge , ortopædkirurgisk afdeling, K-tråden, og da han fandt, at fingeren var stabil henviste han til optræning i ergoterapien.

I perioden fra den 9. oktober 2002 til den 31. oktober 2002 behandlede ergoterapeut patienten.

Den 16. december 2002 blev igen undersøgt af overlæge , idet der gennem den sidste måned var kommet flere smerter i fingeren. Overlægen fandt, at fingeren var helt stabil og tilrådede fortsat optræning. Overlægen planlagde en ny tid til kontrol hos overlæge i 2003. ønskede imidlertid ikke at komme til kontrol.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke foretog en korrekt behandling af <*****>s venstre 1. finger den 2. september 2002.

Det er herved anført, at overlægen burde have anlagt en komplet gips i stedet for en gipsskinne for at sikre s håndled.

2. At reservelæge ikke foretog en korrekt behandling af s venstre 1. finger den 12. september 2002.

Det er herved anført, at lægen burde have konstateret, at røntgenbilleder viste, at det tidligere knoglefragment ikke var på plads.

3. At overlæge ikke foretog en korrekt behandling af s venstre 1. finger den 9. oktober 2002 og den 16. december 2002.

Det er herved anført, at overlægen den 9. oktober 2002 burde have konstateret, at røntgenbilleder fra den 12. september 2002 viste, at det tidligere knoglefragment ikke var på plads. Det er anført, at overlægen den 9. oktober 2002 burde have foretaget røntgenkontrol, efter at han havde fjernet K-tråd og gipskinne. Det er endelig anført, at det ikke var korrekt af overlægen at ordinere ergoterapeutisk genoptræning med det samme.

Det er med hensyn til overlægens behandling af den 16. december 2002 endvidere anført, at overlægen også her burde have konstateret, at røntgenbilleder fra den 12. september 2002 viste, at det tidligere knoglefragment ikke var på plads. Det er endvidere anført, at det ikke var korrekt af ham at ordinere fortsat ergoterapeutisk behandling. Det er endelig anført, at det ikke var korrekt af overlægen at afslutte behandlingen af , da han stadig havde smerter.

4. At ergoterapeut ikke foretog korrekt behandling af s venstre 1. finger, idet hun ikke skulle have påbegyndt ergoterapeutisk genoptræning af den 9. og fortsat hermed til den 31. oktober 2002.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 2. september 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Begrundelse:

Det fremgår af journalen den 2. september 2002, at overlæge , ortopædkirurgisk afdeling, foretog operation af s venstre tommelfinger, hvorunder han satte det afrevne knoglestykke fast med en K-tråd. Overlægen anlagde en velpolstret gipsskinne og planlagde fjernelse af K-tråden 5 uger efter.

Det er nævnets vurdering, at røntgenbillederne fra den 12. september 2002 viste, at knoglestykket ses at være bragt tilbage på sin plads på grundstykket således, at ledbåndet igen kan fungere.

På baggrund heraf er det nævnets opfattelse, at overlæge foretog relevant operation af den 2. september 2002, og at han ligeledes foretog relevant efterbehandling med gipsskinne.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 12. september 2002 på skadestuen, .

Begrundelse:

Det fremgår af journalen den 12. september 2002, at oplyste, at der var svien svarende til operationssåret på venstre hånd. Reservelæge , ortopædkirurgisk afdeling, fjernede skinnen og fandt, at såret så helt normalt ud. Røntgenkontrol viste, at det afrevne knoglestykke sad på plads. havde ikke feber. Reservelægen fandt ikke grundlag for at ændre behandlingsplanen.

Det er på det grundlag nævnets opfattelse, at reservelæge reagerede relevant på s symptomer, og at hun relevant har fjernet gipsskinnen og kontrolleret såret. Det var endvidere relevant, at reservelægen efterfølgende foretog røntgenkontrol og konstaterede, at der fortsat var god stilling af knoglestykket.

Nævnet finder samlet, at reservelæge har behandlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard den 12. september 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Overlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 9. oktober og 16. december 2002 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Begrundelse:

Det fremgår af journalen den 9. oktober 2002, at blev undersøgt af overlæge , som fjernede K-tråden, og fandt, at fingeren var stabil og henviste til optræning i ergoterapien.

Nævnet finder på det grundlag, at overlæge foretog relevant behandling af s finger.

Det fremgår endvidere af journalen den 16. december 2002, at oplyste, at han den sidste måneds tid havde haft flere smerter i fingeren. Overlæge konstaterede på ny, at der var god stabilitet i fingeren, men at der fortsat var nedsat bevægelighed, og der derfor var god indikation for, at skulle fortsætte den ergoterapeutiske genoptræning.

Overlæge har til sagen udtalt, at røntgenbillederne fra den 30. november 2002 viste, at fragmentet lå i sit leje.

Det er nævnets vurdering, at der på billederne fra den 30. november 2002 kan konstateres manglende indheling, men stort set uændret placering af det lille knoglestykke med tilhørende ledbånd.

Det er nævnets opfattelse, at dette forhold samtidig med den kliniske vurdering, hvor fingeren fortsat blev fundet stabil, var afgørende for, at den konservative behandling burde fortsættes og for, at der ikke var indikation for operation på daværende tidspunkt.

Nævnet finder på det grundlag, at overlæge foretog relevant behandling af , og at det var relevant, at overlægen vurderede, at der ikke på dette tidspunkt var behov for yderligere operativ behandling.

Nævnets vurdering af 4. klagepunkt

Ergoterapeut har ikke overtrådt lov om terapiassistenter ved sin behandling af i perioden fra den 9. til den 31. oktober 2002 på .

Ergoterapeut har overtrådt lov om terapiassistenter § 7, stk. 1 ved sin journalføring af behandling af i perioden fra den 9. til den 31. oktober 2002 på .

Begrundelse:

Det fremgår af journalen den 9. oktober 2002, at ergoterapeut påbegyndte genoptræning af s finger efter fjernelse af K-tråd og bandage og efter henvisning fra læge.

Det er på det grundlag nævnets opfattelse, at det var relevant, at ergoterapeut påbegyndte genoptræning af s finger den 9. oktober 2002 på .

Det fremgår af journalen, at ergoterapeut trænede med den 11., 17. og 31. oktober 2002, og det fremgår, at den 31. oktober 2002 havde fuld bevægelighed af fingeren, men stadig ondt i yderleddet. Der var ingen væskeansamling (ødem). Ergoterapeut instruerede i at han, hvis smerterne ikke var forsvundet i løbet af et par måneder, skulle henvende sig til hende igen.

Det fremgår af ergoterapeut s udtalelse af den 24. januar 2004 til sagen, at hun den 9. oktober 2002 instruerede i et selvtræningsprogram, som bestod i aktive øvelser. Programmet blev udleveret til . Det fremgår videre, at det ved alle besøg i ergoterapien blev undersøgt og konstateret, at kunne udføre øvelserne i behandlingsprogrammet, og at han havde forstået vigtigheden af at træne selv med aktive øvelser. blev ligeledes ved besøget den 9. oktober 2002 instrueret i at bruge hånden til lettere daglige aktiviteter såsom vask, påklædning og madlavning. Ved de efterfølgende besøg talte ergoterapeuten med om, hvordan de daglige aktiviteter kunne gradueres og belastningen kunne øges.

Det fremgår videre af udtalelsen, at ergoterapeut vurderede, at det var nødvendigt at træne med leddet i form af aktive øvelser for at støtte til at finde de naturlige bevægemønstre igen. Den 31. oktober 2002 havde opnået fuld bevægelighed i tommelfingeren, mens der fortsat var nedsat styrke og smerte. Ergoterapeuten instruerede i selvtræning og rådgav om, at han kunne henvende sig igen, såfremt han havde spørgsmål, problemer med selvtræningen eller smerterne ikke aftog.

Det er på det grundlag nævnets opfattelse, at træningsprogrammet fulgte almene principper for optræning af ledbevægelighed efter gipsfjerneIse med relevante henvisninger til daglige aktiviteter.

Ergoterapeut s beskrivelse vedrørende opfølgning på gradueringen og belastningen i forhold til de daglige aktiviteter er relevant, og det var relevant af hende at afslutte genoptræningen, før der var opnået fuld restitution, idet selv var i stand til at varetage den videre optræning efter ergoterapeutens instruktioner med mulighed for at henvende sig igen, dersom der opstod problemer.

Nævnet finder på det grundlag, at ergoterapeut har behandlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard i perioden fra den 9. til den 31. oktober 2002 på .

Det er endvidere nævnets opfattelse, at det havde været relevant, at ergoterapeut havde journalført behandlingen af . Det er hertil nævnets opfattelse, at det havde været relevant, at der forelå et måleskema som dokumentation for behandlingsbehov og effekt af behandlingen. Målingen den 11. oktober 2002 viser ikke entydige objektive mål, som kan vurderes af anden ergoterapeut og beskriver ikke graden af ledbevægelighed over det afficerede led, tommelfingerens grundled. Under hensyntagen til at der er store individuelle forskelle på bevægeligheden, især i tommelfingerens grundled, er det af stor betydning, at der foreligger sammenlignelige mål med raske hånd, når der vurderes træningsbehov. Vurderingen den 31. oktober 2002 baserer sig ikke på en objektiv måling, som er umiddelbar sammenlignelig med den, der er foretaget den 11. oktober 2002. Det havde endvidere været relevant, at vurderingen den 31. oktober 2002 havde indeholdt en objektiv måling af s håndtrykskraft som grundlag for vurderingen af træningsbehovet i forhold til styrken.

Nævnet finder på det grundlag, at ergoterapeut ikke har journalført behandlingen af i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard i perioden fra den 9. til den 31. oktober 2002 på .