Klage over manglende konstatering af blindtarmsbetændelse

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 26. september 2003 på <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hendes behandling af <****> den 25. september 2003 på <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Om morgenen den 25. september 2003 fik stærke smerter i maven, opkastninger og diarré, hvorfor han blev indlagt på .

Senere den 25. september 2003 blev undersøgt af reservelæge , som konkluderede, at det kunne dreje sig om såvel blindtarmsbetændelse som mave- tarminfektion. Reservelæge iværksatte observation, ligesom der blev taget blodprøver og dyrket for sygdomsfremkaldende tarmbakterier.

Resultatet af blodprøverne kom den 26. september 2003 og viste tegn på betændelsestilstand.

blev denne dag undersøgt af reservelæge , der fandt, at s smerter var aftaget, og at han var feberfri. Reservelæge udskrev til hjemmet.

Den 28. september 2003 blev igen indlagt, idet han siden udskrivelsen havde haft stærke smerter nedadtil i højre side af maven. Han var voldsomt smerteforpint og blev opereret samme dag, hvor man fandt en sprængt blindtarm.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At læge ikke undersøgte og behandlede korrekt den 25. september 2003 på .

2. At læge ikke behandlede korrekt i forbindelse med udskrivelsen fra den 26. september 2003.

har herved anført, at det var uacceptabelt, at læge udskrev ham til trods for, at han var smerteforpint, medicinpåvirket og febril.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Reservelæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 25. september 2003 på .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 25. september 2003, at af egen læge blev henvist til under diagnosen akut blindtarmsbetændelse. Videre fremgår det, at dagen forinden havde spist på et pizzeria, samt at han om morgenen den 25. september 2003 havde fået stærke mavesmerter, næsten vandtynd diarré og opkast. Af journalen fremgår det endvidere, at smerterne blev beskrevet som diffuse, men at de nu havde trukket sig ned mod højre side, samt at smerterne var konstante, men blev forværret ved bevægelse.

Der blev foretaget undersøgelse af , og af journalen den 25. september 2003 fremgår det, at lægen beskrev som varm og tør, stærkt smerteforpint, temperaturen var 37,6 c, puls 64, og blodtrykket blev målt til 130/60. Endvidere er det beskrevet, at der var diffus ømhed i maven ved undersøgelse gennem endetarmen, ligesom det er beskrevet, at der var direkte og indirekte ømhed, samt slipømhed i maven svarende til McBurneys punkt.

Patientklagenævnet kan oplyse, at McBurneys punkt er det sted i maven, hvor der karakteristisk er ømhed i forbindelse med blindtarmsbetændelse.

Det fremgår videre af journalen den 25. september 2003, at senere samme dag blev undersøgt af reservelæge , der ifølge journalen fandt alment upåvirket, varm og tør, at han havde pæne farver og fri vejrtrækning. Reservelæge fandt ligeledes ifølge journalen maven flad og blød med ømhed nedadtil i højre side. Hun fandt ingen slipømhed, ingen indirekte ømhed eller ømhed ved undersøgelse gennem endetarmen.

Det fremgår endelig af journalen den 25. september 2003, at reservelæge konkluderede, at det kunne dreje sig om såvel en mavetarminfektion som blindtarmsbetændelse, og ifølge journalen iværksatte hun observation herfor, samt blodprøvetagning og undersøgelse for tarmbakterier.

Reservelæge har i sin udtalelse til sagen anført, at hun ikke fandt indikation for akut operation for blindtarmsbetændelse.

Det er Patientklagenævnets opfattelse, at reservelæge foretog en undersøgelse af i overensstemmelse med anerkendt faglig standard, ligesom det er nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med anerkendt faglig standard at fortsætte observation, da reservelæge ikke fandt tegn på irritation af bughinden.

Nævnet kan oplyse, at akut blindtarmsbetændelse i reglen giver anledning til mavesmerter og feber, og kan således til forveksling ligne mange andre tilstande. I den lægelige vurdering af, om der er grund til at foretage operation, ligger såvel kliniske forhold som resultat af blodprøver. Imidlertid er det væsentligste fundene ved undersøgelse af maveregionen. Hvis der ikke findes tegn på irritation af bughinden (peritoneal reaktion) er der efter nævnets opfattelse ikke grund til akut operation, og man kan nøjes med at observere udviklingen. Tegn på irritation af bughinden er til stede ved slipømhed, perkussionsømhed eller indirekte ømhed.

Nævnet finder samlet, at reservelæge handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 25. september 2003.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Reservelæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 26. september 2003 på .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 26. september 2003, at reservelæge tilså . Reservelæge fandt, at smerterne var aftaget, ligesom var feberfri.

Af journalen den 26. september 2003 fremgår det ligeledes, at resultatet af blodprøverne viste, at der var tegn på betændelsestilstand.

Endelig fremgår det af journalen den 26. september 2003, at ønskede sig udskrevet, at reservelæge udskrev , samt at det blev aftalt, at kunne henvende sig direkte til akut modtageafdeling inden for et døgn efter udskrivelsen, såfremt symptomerne blev forværret.

Det fremgår af klagen, at havde feber ved udskrivelsen, samt at han ikke ønskede at blive udskrevet.

Der er således modstridende oplysninger vedrørende feber og ønske om udskrivelse.

Nævnet finder ikke tilstrækkelig grundlag for at antage, at omstændighederne ved udskrivelsen var anderledes end anført i journalen.

I sin klage har ligeledes anført, at han ikke ønskede udskrivelsen, men at han accepterede denne, fordi medicinen slørede symptomerne. Ifølge journalen fremgår det ikke, at der skulle være ordineret medicin.

På denne baggrund finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at blev udskrevet medicinpåvirket.

Ifølge reservelæge s udtalelse til sagen foretog han en undersøgelse af , hvor han fandt, at dennes mavesmerter var aftaget, samt at han var afebril. Ifølge udtalelsen byggede dette på en objektiv undersøgelse, herunder gennembefølning af maven med hænderne (gennempalpering af abdomen).

Det er nævnets opfattelse, at en oplysning om smerter er en anamnestisk oplysning, der ikke er et resultat af en klinisk undersøgelse. På baggrund heraf, samt det forhold, at det ikke af journalen fremgår, at reservelæge undersøgte for ømhed eller tegn på irritation af bughinden, er det nævnets opfattelse, at reservelæge udskrev uden at have foretaget en undersøgelse af maven, hvorfor han ikke foretog en behandling af i overensstemmelse med anerkendt faglig standard.

På baggrund af ovenstående finder nævnet, at reservelæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 26. september 2003.