Klage over tvangsfiksering med bælte og remme over nogle dage samt beroligende injektion

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved <****> den 11. november og 9. december 2003 om tvangsfiksering af <****> i perioden fra den 25. oktober 2003 kl. 22.20 til den 28. oktober kl. 15.50 på Psykiatrisk Afdeling i <****>.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved <****> den 11. november 2003 om indgivelse af beroligende medicin ved tvang til <****> den 25. oktober 2003 kl. 22.15, den 26. oktober 2003 kl. 8.20, den 27. oktober 2003 kl. 10.30 og den 28. oktober 2003 kl. 10.20 på Psykiatrisk Afdeling i <****>.

Hændelsesforløb

er en 46-årig kvinde, der i 1984 efter et alvorligt selvmordsforsøg første gang var indlagt på en psykiatrisk afdeling. Hun har siden været indlagt i alt 12 gange på Psykiatrisk Afdeling i og lider af paranoid skizofreni. Flere indlæggelser har fundet sted i forlængelse af, at hun er ophørt med at tage medikamentel antipsykotisk behandling med tilbagefald til følge.

var sidst indlagt i perioden fra maj til juli 2001, hvor hun efter genoptagelse af behandling blev udskrevet til fortsat ambulant behandling i lokalpsykiatrien. Hun blev her fulgt af distriktssygeplejerske og har haft tilknyttet bostøtte i hjemmet, som hun har accepteret fortsat kontakt til, også efter at hun i november 2001 ikke længere ønskede medicinsk behandling og afbrød kontakten til lokalpsykiatrien. I maj 2003 henvendte hun sig spontant til lokalpsykiatrien, hvor hun fandtes usamlet og psykotisk. Hun blev siden søgt motiveret for såvel indlæggelse som genoptagelse af behandling uden at dette lykkedes. Op til den aktuelle indlæggelse var s tilstand gradvis forværret, således at hun i sit nærmiljø havde været vred og aggressiv overfor naboerne, smidt ting ud af vinduet og spillet høj musik om natten, hvorfor politiet flere gange havde været tilkaldt til boligen.

Aktuelt blev den 25. oktober 2003 indlagt på Psykiatrisk Afdeling i . På indlæggelsesdagen var politiet blevet tilkaldt til s bopæl, efter at hun havde smidt møbler ud af vinduet. Ved politiets ankomst smækkede hun døren i, hvorefter politiet rekvirerede Falck og låsesmed. Da hun modsatte sig indlæggelse, blev hun bragt til afdelinget i håndjern, liggende på en båre. Man tilkaldte her vagtlæge, hvorefter blev tvangsindlagt på grund af farlighed.

Ved indlæggelsen var voldsomt psykomotorisk urolig, råbende og udskældende og truede vedvarende med at ville slå såvel politibetjentene, Falck-folk, læge som sygeplejersker ihjel samtidig med, at hun anvendte en lang række ukvemsord overfor de tilstedeværende. Hun mente at være til karneval i Østrig samtidig med, at hun angav ikke at vide, hvor hun var. Der blev herefter i beroligende øjemed kl. 22.15 givet beroligende medicin med tvang i form af injektion Cisordinol 10 mg i musklen. var herefter fortsat svært urolig, råbende og truende, og forsøgte at kradse, slå og sparke ud efter personalet. Hun blev herefter tvangsfikseret med anlæggelse af bælte og 2 fodremme.

Den 26. oktober 2003 om morgenen var fortsat svært urolig og råbende, kastede med ting, flåede sengetøjet i stykker og forsøgte at kvæle sig selv, ligesom hun i selvmords øjemed havde beskadiget begge håndled, hvorfra det blødte. Hun angav at have det forfærdeligt, klagede over at politiet havde voldtaget hende og dyppet hende i sæd, at hun havde ’usynlighedssætninger’, der handlede om voldtægt og nyrebælter, begravede cykler i sten, at folk misbrugte hendes navn, og at Sting og Mike Oldfields ’scorede kassen på hende’. Hun blev flere gange tilbudt beroligende medicin, som hun ikke ønskede. Der blev herefter kl. 8.20 givet beroligende medicin med tvang i form af injektion Cisordinol 10 mg i musklen og injektion Stesolid 5 mg i musklen. Kl. 8.40 fik hun anlagt to håndremme. Af tvangsprotokollen fremgår, at håndremmene løsnedes samme dag kl. 11.00. Den efterfølgende sagsbehandling af s klage over tvangsfikseringen har imidlertid draget dette ophørstidspunkt i tvivl, hvorfor det efterfølgende er fundet godtgjort at også efterfølgende har været fikseret med to håndremme frem til samme dag kl. 14.30-15.00, hvor denne del af tvangsfikseringen bragtes til ophør.

Den 27. oktober 2003 var fortsat opkørt, råbende, produktivt psykotisk og tydeligvis forpint. Hun kunne ikke fastholdes i en samtale, angav at høre larmende musik inde i hovedet, var mistroisk overfor læger og personale, og mente, at hun blev forgiftet med indsprøjtninger. Ifølge tvangsprotokollen blev der herefter kl. 10.30 givet beroligende medicin med tvang i form af injektion Cisordinol 10 mg i musklen samt injektion Cisordinol Acutard 100 mg i musklen. Det fremgår af sygeplejecardex, at den ene fodrem blev fjernet denne dag, mens dette ikke fremgår af tvangsprotokollen.

Ved lægesamtale den 28. oktober 2003 var fortsat urolig, råbende og kastede med ting. Hun råbte om psykisk tortur og angav, at hun havde det som en ung pige, der havde været 16-20 år i fængsel. Hun blev tilbudt beroligende medicin i form af Cisordinol, hvilket hun afviste at tage frivilligt og fik herefter beroligende medicin med tvang i form af injektion Cisordinol 10 mg i musklne. Senere samme dag, kl. 15.50 var faldet så meget til ro, at tvangsfikseringen blev bragt til ophør.

blev fra indlæggelsesdagen ordineret såvel fast medicinering med antipsykotisk og beroligende medicin samt supplerende beroligende medicin ved behov, hvilket hun i indlæggelsens første dage ikke ønskede at tage frivilligt.

Klagen

klagede til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved over tvangsfikseringen og indgivelsen af beroligende medicin i perioden fra den 25. til den 28. oktober 2003.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse

Det Psykiatriske Patientklagenævn har ved to møder, den 11. november og den 9. december 2003, behandlet s klage over tvangsfiksering og indgivelse af beroligende medicin i perioden fra den 25. til den 28. oktober 2003.

Ved møde den 11. november 2003 godkendte Nævnet tvangsfiksering af i perioden fra den 25. oktober 2003 kl. 22.20 til den 28. oktober 2003 kl. 15.50. Nævnet lagde herved vægt på, at forud for fikseringen var svært psykotisk, truede og forsøgte at kradse og slå personalet og kastede med ting samt at det ikke var muligt for personalet at nærme sig det første døgn.

Nævnet godkendte endvidere tvangsfikseringen med fodremme i samme periode. Nævnet lagde herved vægt på, at anlæggelse af fodremme var nødvendig for at personalet kunne nærme sig for at give hende mad og personlig hygiejne, idet hun sparkede ud efter personalet. Nævnet tilsidesatte dog beslutningen om fortsat anvendelse af to fodremme i perioden fra den 27. til den 28. oktober, idet det af sygeplejecardex fremgik, at den ene fodrem blev løsnet allerede den 27. oktober uden at dette gav anledning til problemer. Nævnet vurderede, at der, uagtet at der er modstridende oplysninger om varigheden af fiksering med to fodremme, fra den 27. oktober ikke længere fandtes grundlag for opretholdelse af fiksering med to remme.

Endeligt godkendte nævnet på mødet den 11. november 2003 anvendelsen af håndremme den 26. oktober 2003 fra kl. 8.40 til kl. 11.00 og lagde herved vægt på, at umiddelbart forinden havde forsøgt at strangulere sig selv med iturevne lagner og således var selvmordstruet.

Ved møde den 9. december 2003 godkendte Det Psykiatriske Patientklagenævn ved den fortsatte tvangsfiksering med to håndremme den 26. oktober 2003 i umiddelbar fortsættelse af den tidligere godkendte beslutning om tvangsfiksering med to håndremme samme dag i tidsrummet fra kl. 8.40 til kl. 11.00. Nævnet fandt det således på baggrund af patientrådgiverens oplysninger på mødet den 11. november 2003 samt efterfølgende indhentet erklæring fra overlægen godtgjort, at tvangsfikseringen med to håndremme ikke var bragt til ophør kl. 11.00, uagtet at dette ophørstidspunkt er anført på tvangsprotokollen, men blev opretholdt indtil midt på eftermiddagen – skønsmæssigt kl. 14.30 – 15.00. forklarede, at tvangsprotokollen først blev ført den efterfølgende dag, og at det er baggrunden for det fejlagtigt anførte ophørstidspunkt. Nævnet lagde vægt på, at den pågældende formiddag havde været så voldsom, at personalet havde måttet opgive at hjælpe med personlig hygiejne, samt at hun havde kradset et personalemedlem i en sådan grad, at denne måtte tilses på skadestue.

Afgørelse af anken

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder Det Psykiatriske Patientklagenævn ved s afgørelser af 11. november og 9. december 2003 om tvangsfiksering af i tidsrummet fra den 25. oktober kl. 22.20 til den 28. oktober 15.50, samt indgivelsen af beroligende medicin ved tvang i perioden fra den 25. til den 28. oktober 2003.

Begrundelse vedrørende tvangsfikseringen fra den 25. oktober kl. 22.20 til den 28. oktober kl. 15.50

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at bæltefikseringen var nødvendig for at afværge, at udsatte sig selv og andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred. Nævnet har herved lagt vægt på, at på tidspunktet for bæltefikseringen var svært psykomotorisk urolig, råbende og truende og forsøgte at kradse, slå og sparke ud efter personalet, og at hun forinden havde truet med at ville slå såvel politibetjentene, Falck-folk, læge som sygeplejersker ihjel.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at bæltefikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har herved lagt vægt på at forud for tvangsfikseringen var givet beroligende medicin i form af injektion Cisordinol 10 mg i musklen uden tilstrækkelig effekt.

Sundhedsvæsnets Patientklagenævn godkender endvidere udstrækningen af tvangsfikseringen. Nævnet har herved lagt vægt på, at løbende blev tilset af en læge, og at hun vedvarende var svært urolig, truende og kastede med ting, ligesom hun udviste suicidal adfærd i form af forsøg på kvælning.

Sundhedsvæsnets Patientklagenævn finder endvidere, at anvendelse af fodremme var nødvendig for at afbøde nærliggende fare for, at personalet ville lide skade på legeme eller helbred, idet sparkede ud efter personalet og var urolig i en sådan grad, at personalet vanskeligt kunne nærme sig hende i forbindelse med varetagelse af basale plejebehov.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at anvendelse af håndremme var nødvendig for at afbøde nærliggende fare for, at ville lide skade på legeme eller helbred, idet hun forsøgte at kvæle sig selv med iturevne lagener og kradsede sine håndled til blods.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder herefter ud fra en samlet vurdering, at betingelserne for tvangsfiksering, herunder tvangsfiksering med brug af remme, var opfyldt og kan således tiltræde Det Psykiatriske Patientklagenævn ved s afgørelser af 11. november og 9. december 2003 om tvangsfiksering af i perioden fra den 25. til den 28. oktober 2003.

Begrundelse vedrørende indgivelse af beroligende medicin den 25. oktober 2003 kl. 22.15

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 25. oktober kl. 22.15 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at som følge af sin psykotiske tilstand var voldsomt reagerende og befandt sig i en svært urolig tilstand, hvor hun var truende, udviste suicidal adfærd, råbte, kastede med ting og slog og sparkede ud efter personalet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelsen af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at løbende blev tilbudt beroligende medicin til frivillig indtagelse, hvilket hun modsatte sig.

Begrundelse vedrørende indgivelse af beroligende medicin den 26. oktober 2003 kl. 8.20

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 26. oktober kl. 8.20 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at var aggressiv, råbende, truende forpint og psykotisk.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelsen af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at blev tilbudt beroligende medicin til frivillig indtagelse, hvilket hun imidlertid modsatte sig.

Begrundelse vedrørende indgivelse af beroligende medicin den 27. oktober 2003 kl. 10.30

For så vidt angår tvangsmedicineringen den 27. oktober 2003 skal det indledningsvis anføres, at der er diskrepans mellem angivelsen af arten heraf i sagens forskellige akter. Af journalen fremgår, at der den pågældende dag er ordineret såvel injektion Cisordionol 10 mg i musklen som injektion Cisordinol Acutard 100 mg i musklen, mens det af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved s afgørelse fremgår, at der den pågældende dag alene er givet injektion Cisordinol Acutard 100 mg.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 27. oktober kl. 10.30 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at var opkørt, råbende, produktivt psykotisk og forpint.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelsen af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at blev tilbudt beroligende medicin til frivillig indtagelse, hvilket hun modsatte sig.

Nævnet skal bemærke, at både injektion Cisordinol og injektion Cisordinol Acutard er velegnede beroligende midler til at bringe akutte uro-tilstande til ophør samt egnede til at gøre tvangsfikseringens varighed så kort som mulig.

Begrundelse vedrørende indgivelse af beroligende medicin den 28. oktober 2003 kl. 10.20

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 28. oktober kl. 10.20 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at fortsat var psykotisk, og at hun var meget urolig, råbende og kastede med sin kaffe.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelsen af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at blev tilbudt beroligende medicin til frivillig indtagelse, hvilket hun modsatte sig.