Klage over at nethindeløsning blev overset

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i øjensygdomme for hans journalføring i forbindelse med hans behandling af den 23. december 2002 i sin klinik, jf. lægelovens § 13, stk. 2.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i øjensygdomme for hans behandling af den 23. december 2002 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0446805

Offentliggørelsesdato:

1. december 2005

Juridisk tema:

Journalføring

Speciale:

Øjensygdomme (oftalmologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i øjensygdomme <****> for hans journalføring i forbindelse med hans behandling af <****> den 23. december 2002 i sin klinik, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i øjensygdomme <****> for hans behandling af <****> den 23. december 2002 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


Den 23. december 2002 henvendte sig hos speciallæge i øjensygdomme på grund af flimren for sit venstre øje. Efter en nærmere undersøgelse konkluderede speciallægen, at nethinden var tilliggende uden huller, og at der ikke var objektive tegn på sygdom. Speciallægen vurderede, at s symptomer skyldtes overanstrengelse og nærsynethed, og blev rådet til roligt regime samt fornyet undersøgelse ved ændringer.

Den 3. januar 2003 blev opereret på øjenafdelingen, , på grund af nethindeløsning på venstre øje.

Den 10. februar 2003 blev igen opereret på øjenafdelingen, , på grund af ny nethindeløsning på venstre øje. Ved udskrivelsen var synet på venstre øje 0,1.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At øjenlæge ikke undersøgte og behandlede korrekt i december 2002.

Det er herved anført, at opsøgte sin optiker på grund af en masse flimren for øjet, og at denne henviste ham til en akut tid hos øjenlæge Det er videre anført, at øjenlæge kiggede på øjet og vurderede, at alt så fint ud, herunder nethinden. Det er desuden anført, at øjet blev værre, og at efter 5-6 dage intet kunne se. Det er endelig anført, at det senere blev konstateret, at havde en nethindeløsning, som har betydet, at nu kun har 10 % af synet tilbage på øjet, og har fået oplyst, at en hurtigere behandling ville have reddet hans syn.

Nævnets afgørelse af klagen

Speciallæge i øjensygdomme har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2 i forbindelse med journalføringen af behandlingen af den 23. december 2003 i sin klinik.

Speciallæge i øjensygdomme har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 23. december 2002 i sin klinik.

Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om speciallæge i øjensygdomme havde foretaget en udmåling af synet samt brillestyrken.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 23. december 2002 henvendte sig hos speciallæge i øjensygdomme , fordi der var opstået lysglimt og pletter i hans venstre øjes synsfelt. var nærsynet og benyttede kontaktlinser. Han havde taget linserne ud forud for konsultationen. Efter at s venstre øjes pupil var blevet udvidet ved drypning (ocgtt. Metaoxedrin og ocgtt. Mydriacyl) foretog speciallæge i øjensygdomme en nærmere undersøgelse af det venstre øje. På mistanke om nethindeløsning foretog speciallægen en undersøgelse af øjet med et oftalmoskop, samt en trespejlsundersøgelse. Der var lette uspecifikke uklarheder i glaslegemet. Øjennervens gennembrud til nethinden (papilla nervus opticus) samt den gule plet (macula) var naturlige. Øjenbaggrunden var let præget af nærsynethed (let myopt præget). Nethindens periferi blev ligeledes inspiceret, og speciallægen fandt, at nethinden var tilliggende. Der blev ikke fundet huller i nethinden. Speciallægen konkluderede herefter, at s symptomer skyldtes overanstrengelse og nærsynethed, og han ordinerede roligt regime og fornyet undersøgelse ved ændringer.

Det fremgår af journalen, at den 3. januar 2003 blev opereret på øjenafdelingen, , på grund af nethindeløsning på venstre øje.

Det er noteret i journalen den 10. februar 2003, at igen blev opereret på øjenafdelingen,, på grund af ny nethindeløsning på venstre øje. Ved udskrivelsen var synet på venstre øje 0,1.

Speciallæge i øjensygdomme har i sin udtalelse anført, at han ligeledes foretog en spalteundersøgelse og en undersøgelse af øjets tryk (tonometri), men fik ikke journalført disse undersøgelser på grund af tidspres.

Patientklagenævnet kan oplyse, at en undersøgelse med oftalmoskop og trespejl i detaljer viser de anatomiske forhold i øjets bagerste afsnit. Ved undersøgelse af øjets forreste afsnit foretages spaltelampemikroskopi, og der udføres trykmåling. Begge disse undersøgelser beskrives særskilt i journalen.

Patientklagenævnet er af den opfattelse, at speciallæge burde have journalført undersøgelsen af øjets tryk (tonometri) samt spaltelampeundersøgelsen.

Nævnet kan oplyse, at spontant opståede symptomer som flimren for det ene øje hos nærsynede er et velkendt symptom på sammenfald af glaslegemet (ablatio corporis vitrei) med træk (traktion) på nethinden (retina). Sammenfald af glaslegemet (ablatio corporis vitrei) er en naturlig og i de fleste tilfælde ufarlig aldringsproces, hvorved øjets geléagtige glaslegeme over måneder til år bliver vandigt (liquefaktion) og glaslegemet løsnes fra sin tilhæftning på nethindens periferi (corpusbasen). Ved denne løsrivelse kan der opstå huller (rupturer) i nethinden. Igennem disse huller kan glaslegemets væske i løbet af timer til dage trænge ud under nethinden, som derved løsnes fra øjeæblets væg. Dermed er nethindeløsning udviklet. Risiko for nethindeløsning er større hos nærsynede end hos ikke-nærsynede.

Nævnet kan oplyse, at hvis hul i nethinden laserbehandles, kan det i de fleste tilfælde forebygge udvikling af nethindeløsning. Når der ikke findes hul i nethinden gives ingen behandling. Flimren for et øje kan ligeledes være et uspecifikt symptom på sygdom i øjets forreste afsnit, hvorfor en øjenundersøgelse ved dette symptom indbefatter udmåling af syn (sus vi) og brillestyrke (refraktion), trykmåling (tension) af øjet, spaltelampe undersøgelse (mikroskopi) af øjets forreste afsnit samt biomikroskopi af øjets bagerste afsnit med oftalmoskopi og gennemgang af nethindens yderområder med trespejl eller andre optiske instrumenter.

På denne baggrund finder Patientklagenævnet, at speciallæge i øjensygdomme har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, ved ikke at beskrive særskilt i journalen, at han havde foretaget en trykmåling samt en spaltelampeundersøgelse af s venstre øje den 23. december 2003 i sin klinik.

Patientklagenævnet finder endvidere, at speciallæge i øjensygdomme har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin undersøgelse af den 23. december 2002 i sin klinik.

Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om speciallæge i øjensygdomme i forbindelse med undersøgelsen havde foretaget en udmåling af s syn samt brillestyrke.